Debat

Røde Kors: Sundhed og klima skal prioriteres højere i ny udviklingsstrategi

DEBAT: De mest sårbare skal sættes i centrum i den nye udviklingspolitiske strategi. Derfor må strategien sætte fokus på at hæve de humanitære ambitioner, sundhed og global vaccineudrulning samt klimaforandringerne, skriver Anders Ladekarl.

Coronavirussen har vist behovet for at styrke svage sundhedssystemer i særligt Afrika. Derfor skal sundhed prioriteres højere i den nye strategi, skriver Anders Ladekarl.
Coronavirussen har vist behovet for at styrke svage sundhedssystemer i særligt Afrika. Derfor skal sundhed prioriteres højere i den nye strategi, skriver Anders Ladekarl.Foto: Rogan Ward/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark bør gå forrest og give de mest sårbare og udsatte mennesker en stærkere stemme i vores fremtidige udviklingsbistand.

Verden er et andet sted, end da den sidste udviklingspolitiske strategi blev skrevet for godt fire år siden. Vi står med et rekordhøjt antal fordrevne, stigende udfordringer fra klimaforandringer og senest konsekvenserne af covid-19.

Antallet af mennesker med behov for akut humanitær hjælp er steget med 100 millioner. Det kræver svære og nødvendige prioriteringer. For Røde Kors er der ingen tvivl om, at vi skal sætte de mest sårbare i centrum i den kommende strategi.

Vi har fire bud på, hvordan vi konkret kan gøre skrøbelighed til det centrale omdrejningspunkt for dansk udviklingspolitik.

Danmark har en særlig styrkeposition inden sundhed og dermed en særlig forpligtigelse. Derfor skal vi også prioritere en global vaccineudrulning, så de mest udsatte inkluderes.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors i Danmark

Hæv de humanitære ambitioner
For det første skal strategien være fokuseret på sårbare mennesker og baseret på forpligtigelserne til ”Leaving no one behind” og ”Reaching those furthest behind first” som formuleret i de 17 verdensmål. Der bør opsættes målbare mål for dette, for uden konkrete mål bliver det bare ved de fine erklæringer.  

Vi skal også prioritere de lokale aktører højere. Senest har vi under covid-19 oplevet, hvordan lokale aktører sikrer den hurtigste og mest effektive humanitære respons. De har en unik adgang og nyder tillid i lokalbefolkningen. 

Danmark forpligtede sig i 2016 på at understøtte lokale kræfter i den humanitære bistand ved at give 25 procent af midlerne direkte til lokale og nationale humanitære aktører. Dette mål må vi fastholde i en ny strategi.

For det andet skal vi øge vores humanitære ambition. Kløften mellem behov og tilgængelige midler vokser. Det er ikke en holdbar situation.  

Underfinansieringen rammer de lokale organisationer, der yder livsnødvendig hjælp til de berørte befolkninger. Deres indsatser skal kunne fortsætte uhindret. Danmark må derfor fortsat arbejde for respekten for den humanitære folkeret og de humanitære principper.

Danmark har en særlig sundhedsforpligtigelse
For det tredje har covid-19 pandemien med alt ønsket tydelighed vist, at sundhed er en global udfordring. Adgang til sundhed er forudsætningen for menneskelig overlevelse og trivsel og for stabilitet og økonomisk fremgang.

Ikke bare for os i Danmark, men alle vegne. Covid-19 har kun understreget dette, og sat den globale sundhed under yderligere pres. Tag de almindelige børnevaccinationsprogrammer, som i mindst 68 lande er blevet sat på pause på grund af coronavirus.

Pandemien har vist de negative konsekvenser af svage sundhedssystemer mange steder – ikke mindst i Afrika – og behovet for at styrke dem. 

Læs også

Også vores mentale trivsel trues. I langvarige humanitære kriser udsættes mange for potentielt traumatiserende oplevelser, og det kan have alvorlige konsekvenser, fordi vores mentale sundhed er afgørende for evnen til at tage vare på os selv og vores familie - og i sidste ende bidrage til udvikling af fredelige og bæredygtige samfund.

Derfor skal sundhed prioriteres højere i udviklingsbistanden fremover. Verdensmål 3 om sundhed og trivsel må og skal være et mål for alle landekategorier og regioner. Det er det ikke i dag. Danmark har en særlig styrkeposition inden sundhed og dermed en særlig forpligtigelse. Derfor skal vi også prioritere en global vaccineudrulning, så de mest udsatte inkluderes.

Klimaforandringer forøger sårbarheden
For det fjerde må vi i den nye strategi ikke glemme at tage højde for klimaet. Det ændrer sig, om vi vil det eller ej. Klimaforandringer i lande ramt af humanitære kriser forøger sårbarheden for de udsatte befolkninger.

Vi ønsker at investere i innovative løsninger, der ruster den lokale modstandsdygtighed gennem blandt andet opbygning af varslingssystemer og frigivelse af midler, før katastrofen rammer. 

Hvis vi holder et skarpt fokus på de fire overordnede indsatsområder, vil strategien redde flere menneskeliv og bidrage til at skabe bedre og mere stabile forhold i nærområder til konflikt og krise.

Lad os arbejde for at løfte de mest udsatte og sårbare i verden​ og sikre, at ingen efterlades uden den nødvendige hjælp.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00