Verdens Skove: Vi skal indtænke biodiversiteten i klimabistanden til gavn for verdens fattige

Af Jakob Kronik
International chef i Verdens Skove

Regeringen og forligspartierne har i det kommende års finanslov givet et løft af den grønne del af udviklingsbistanden på 150 millioner kroner. Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) udtalte fornyligt, at regeringen vil "tænke klimatiltag ind i alle indsatser, hvor det er muligt", og under de netop overståede klimaforhandlinger har Klimaminister Dan Jørgensen arbejdet hårdt for at løfte den globale indsats for at håndtere klimakrisen.

Det er meget tiltrængt. Men givet de begrænsede ressourcer, der indtil videre er til rådighed, er det vigtigt, at midlerne bliver brugt på den rigtige måde. 

Det er i stigende grad blevet klart, at også håndteringen af biodiversitetskrisen er en forudsætning for, at verdenssamfundet kan løfte de ambitioner, der ligger i Paris-aftalen. Uden velfungerende økosystemer vil vi ikke kunne få optaget og fortsat lagret de mængder kulstof, som kan holde os i nærheden af 1,5 til 2 grader.

Det er nu indskrevet i beslutningerne fra COP25 i Madrid, at det er nødvendigt at samtænke tab af biodiversitet og klimaforandringer på integreret vis.

Verdensbanken har slået fast, at bekæmpelse af fattigdom er nytteløst, hvis der ikke gøres en indsats for at bekæmpe både årsager til og konsekvenser af de klimaforandringer, som vil ramme de fattigste hårdest og ødelægge deres livsgrundlag.

Et eksempel på en global klimaindsats, der virker, er at styrke partnerskaber med nogle af de fattigste befolkningsgrupper, ved at støtte oprindelige folk i deres kamp for rettigheder til naturressourcer og territorialforsvar af tropiske skove. Det er beviseligt den bedste og mest omkostningseffektive måde at gøre det på.

Jakob Kronik
International chef i Verdens Skove

Skal vi nå Verdensmålene og skabe en planet uden fattigdom med et bæredygtigt livsgrundlag for alle, så skal der altså mere klimabistand til. Ellers er det de fattigste, som har mindst skyld i klimaforandringerne, der skal finansiere det nødvendige løft.

Hvor får vi den største effekt af klimabistanden?
Derfor er det opløftende, at de nye klimamidler er additionelle til udviklingsbistandens 0,7 procent af BNI. Disse midler kan være med til at skabe den ønskede effekt og sætte ind både mod fattigdom og mod klimaforandringerne, så indsatsen om at skabe en bæredygtig udvikling bliver effektiv.

Det er i tråd med det overordnede fokus for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, hvor Verdensmål 13 (klima), sammen med mål 5 (ligestilling), mål 7 (bæredygtig energi), mål 16 (fred, retfærdighed, institutioner), og mål 17 (partnerskaber) markeres som Danmarks globale udviklingspolitiske mærkesager.

Strategien er ikke så præcis i, hvilke typer klimatiltag det skal udmøntes i, så det vil være et oplagt sted at fokusere, når og hvis strategien skal revideres. 

Givet alvoren i de to globale kriser vil vi fra Verdens Skove derfor anbefale at tage udgangspunkt i FN's videnskabelige panelers anbefalinger for henholdsvis Klima (IPCC), biodiversitet og økosystemer (IPBES), og at man kommer hele vejen rundt i den rettigheds- og fattigdomsorienterede klimabistand med det perspektiv at se efter, hvor man får mest klimatilpasning og udledningsreduktion for midlerne og dermed størst effekt af bistanden. 

Det vil her være oplagt at læne sig op ad IPCC's nyeste anbefalinger fra august 2019 og sørge for at målrette indsatsen mod at bevare kulstofrige økosystemer. Ifølge IPCC er dette den hurtigste og mest effektfulde investering for at mindske udledninger og fastholde kulstoflagre.