Debat

Professor: Regeringen konsoliderer paradigmeskiftet i dansk udviklingspolitik

DEBAT: Om den grønne bistand tages af udviklingsbistanden er mindre vigtigt, end om regeringen bliver ved med at tillade andre formål at marginalisere fattigdomsbekæmpelse, skriver Anne Mette Kjær.

Regeringens udviklingspolitik er blevet mere grøn, men mindre fattigdomsorienteret, skriver Anne Mette Kjær.
Regeringens udviklingspolitik er blevet mere grøn, men mindre fattigdomsorienteret, skriver Anne Mette Kjær.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Mette Kjær
Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Regeringen vil give flere penge til grøn udviklingsbistand. Nogle af dem skal gå til FN's grønne klimafond, som støtter miljø og klimaprojekter i det globale syd. I alt skal 1,3 milliarder mod tidligere 700 millioner gå til grøn bistand.

Disse penge skal tages af udviklingsbistanden, som udgør 0,7 procent af Danmarks bruttonationalindkomst og derfor for tiden beløber sig til cirka 16 milliarder kroner. Det har SF og Enhedslisten kritiseret.

"Vi skal ikke stjæle fra de fattiges skoler og vacciner for at betale for den rige verdens forfejlede politik, der har skabt klimaforandringerne", som Christian Juhl (EL) udtrykte det. Jeppe Kofods svar er, at pengene ikke skal tages fra eksisterende projekter. De skal indregnes, når landeprogrammer udløber, og nye projekter udtænkes.

Hvis regeringen vil undgå, at det grønne fokus skal gå ud over de fattigste, må den være opmærksom på, hvordan bistandskronen fordeles nu. Den må på den basis afgøre, om den ønsker at fortsætte den hidtidige nedprioritering af fattigdomsbekæmpelse.

Anne Mette Kjær
Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Betyder øget grøn bistand, at vi "stjæler fra de fattigste"? Svaret er, som ofte, ikke enkelt, for det vil afhænge af, hvilke projekter der støttes under den grønne bistand.

Støtte til quinoa-dyrkning blandt fattige bønder i Etiopien er et godt eksempel på, at de fattigste får hjælp til at udvikle ny og mere klimarobuste afgrøder. Mens støtte til et vindmølleprojekt i et mellem-indkomstland måske afhjælper CO2-udledning og forbedrer energiforsyning, men ikke nødvendigvis skaber jobs, der kan give fattige mennesker en indkomst.

Hvad er formålet med udviklingsbistanden?
Debatten bør derfor tage udgangspunkt i et samlet blik på formålet med udviklingsbistanden.

Hvis regeringen vil undgå, at det grønne fokus skal gå ud over de fattigste, må den være opmærksom på, hvordan bistandskronen fordeles nu. Den må på den basis afgøre, om den ønsker at fortsætte den hidtidige nedprioritering af fattigdomsbekæmpelse.

Der er nemlig gradvist efter 2001 sket et paradigmeskift i dansk bistand. 2001 markerede et skifte, fordi de borgerlige partier ikke længere så bistanden som en hellig ko. Det var nok sundt at stille kritiske spørgsmål.

Men efter 2001 kom der gradvist flere formål på den bistandspolitiske dagsorden. Først sikkerhed, senere også migration, privatsektorudvikling, danske interesser og klima.

Tidligere var det helt klare og entydige fokus at reducere fattigdom. Selvom dette mål ikke er eksplicit fjernet, eksisterer det nu sideløbende med disse andre mål.

Særligt fylder Danmarks økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser meget i Danmarks Udviklingsstrategi, Verden 2030. Ordet 'interesse' nævnes 25 gange i et 40-siders dokument. Næsten hver gang i forbindelse med Danmarks egeninteresse.

Til sammenligning er ordet 'interesse' i den gamle strategi 'Partnerskab 2000' kun nævnt ti gange og kun i forbindelse med, hvad der kan være i de fattigste landes interesse.

Læs også

Ændringer i bistandens formål
Verden 2030 taler om at gøre op med de multilaterale udviklingsbankers "klassiske landedefinerede fattigdomsbegreb" således, at der hurtigt og fleksibelt kan sættes ind, også i mellemindkomstlande, hvis økonomier er under alvorligt pres i perioder på grund af flygtningestrømme, naturkatastrofer eller andet.

Det klassiske begreb handlede om, hvor mange mennesker der levede under 1,90 om dagen i et bestemt land. Et bredere fattigdomsbegreb tillader, at man kan sætte ind i mindre fattige områder.

Det gør det muligt at sætte ind i nærområderne (i nærheden af konflikter), hvor flygtningene kommer fra. Ordet fattigdom nævnes i Partnerskab 2000 59 gange, og Verden 2030 kun 23 gange.

Disse ændringer i bistandens formål kan ses i fordelingen af bistandskronen. Landeprogrammer til de fattigste lande, som traditionelt har udgjort størstedelen af den bilaterale bistand, er faldet fra 5,5 milliarder i 2011 til 2,2 milliarder kroner i 2018.

I det ny finanslovsudspil lader regeringen denne type bistand falde til 1,8 milliarder.

Samtidig gives der mere bistand til nyere poster, som for eksempel "Partnerskaber for bæredygtig vækst". De traditionelle landeprogrammer gik primært til de fattigste, som for eksempel vandprogrammer til landområder.

Partnerskaber for vækst består primært af støtte til mellemindkomstlande og går ikke til de fattigste. Der gives mere til humanitær bistand.

I 2003 udgjorde humanitær hjælp 7 procent af den samlede bistand, mens det i 2018 var steget til 14 procent. Bistanden til den fattigste region, Afrika, har været faldende.

I 2003 gik 28 procent af Danmarks samlede bistand til Afrika, mens det i 2018 kun var 16 procent. Rasmus Prehn har i Globalnyt gjort klart, at der ikke bliver flere bistandsmidler til det fattige Afrika i denne finanslov.

Den langsigtede, tålmodige bistand virker
Bistanden til nærområder og Tyrkiet er stigende, og vi har brugt bistandskroner på flygtningemodtagelse i Danmark. Der kan selvfølgelig være fattige mennesker i nærområder, men i disse områder har bistanden ikke karakter af en langsigtet hjælp til at reducere fattigdom. Det er "her og nu"-bistand.

Regeringen ønsker fortsat at imødegå eventuelle flygtningestrømme ved at give mere humanitær bistand og mere bistand til nærområder. Endelig giver Danmark flere penge til investeringsfonden for udviklingslande, hvilket ikke nødvendigvis kommer de fattigste til gavn.

I 2016 fik denne samlede udvikling OECD's vurdering af Danmarks bistand til at bemærke at, "increasing humanitarian allocations while cutting bilateral and multilateral allocations (...) presents challenges for addressing the root causes of conflict and migration, particularly given that addressing these challenges will require long-term financial and policy commitments".

Med andre ord, det er den langsigtede tålmodige bistand gennem landeprogrammerne til de fattigste lande, der med størst sandsynlighed virker, men det er præcis denne bistand, der er blevet skåret ned på.

Vurderingen af den grønne bistand skal således ses i sammenhæng med det markante skift væk fra et fattigdomsfokus.

Om den grønne bistand tages af udviklingsbistanden er mindre vigtigt, end om regeringen bliver ved med at tillade andre formål at marginalisere fattigdomsbekæmpelse. Jeg ser derfor ingen tegn på et opgør med den tidligere regerings markante bevægelse væk fra et fattigdomsfokus.

Dokumentation

Temadebat: Hvad betyder klimabistanden for verdens fattigste?

Regeringen vil levere et såkaldt løft af den grønne bistand til udviklingslandene.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvilken betydning det kan have for den fattigdomsbekæmpende udviklingsbistand – og om de to ting overhovedet kan skilles ad

Her er panelet:

  • Jesper Theilgaard, meteorolog og klimadebattør
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær, Care Danmark
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF
  • Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær, Caritas
  • Kristian Weise, generalsekretær, Oxfam Ibis
  • Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
  • Jens Vesterager, generalsekretær, Adra Danmark
  • Nikolai Lang, konstitueret sekretariatsleder, Verdens Skove
  • Nilly Taheri, ungdomsdelegat, FN
  • Daniel Toft Jakobsen, udviklingsordfører (S)
  • Katarina Ammitzbøll, udviklingsordfører (K)

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00