Ældre Sagen: Ældreplejen har ikke brug for private forsikringer

Udbredelse af plejeforsikringer er ikke vejen frem i et velfærdssamfund som det danske. Grundprincipperne i vores samfundsmodel er, at vi betaler relativt høje skatter, og at der til gengæld er lige og gratis adgang til en række velfærdsydelser, som blandt andet en ordentlig og værdig behandling, hvis man bliver syg eller svækket.

Betyder det så, at private forsikringer ikke kan være et supplement til den pleje og hjælp, som det offentlige tilbyder? Jo, det kan den måske godt for nogle. Men en udbredelse af sådanne forsikringer kan omvendt også betyde endnu ringere forhold for mange svækkede ældre.

Men lad os først lige gøre status. For den danske ældrepleje er over længere tid blevet udsultet gennem årlige
besparelser, samtidig med at vi er blevet et stigende antal ældre.

Danskerne er bekymrede
På 10 år er omfanget af hjemmehjælp til svækkede ældre blevet skåret med 26 procent, samtidig med at antallet af danskere over 65 år er steget med 30 procent. Derfor er ældreplejen nået langt under et niveau, der er foreneligt med et velstående velfærdssamfund som det danske.

Dette er en udvikling, der ikke kun bekymrer Ældre Sagen, men også mange danskere. Ifølge Trygfondens tryghedsmåling fra 2020 frygter to ud af tre danskere, at de selv bliver nødt til at betale for at få en ordentlig pleje, hvis de får brug for den.

Hvis samfundet omvendt ikke tilbyder behandling og pleje på et niveau, der er generelt acceptabelt i befolkningen, vil dem, der kan, i højere grad købe sig til en acceptabel standard for egne penge. 

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Samtidig ser vi ind i en periode, hvor antallet af de ældste ældre fortsat vil stige kraftigt, og hvor behovet for ældrepleje derfor også vil stige. Så der er helt sikkert brug for en kursændring.

Ældre Sagen mener, at der først og fremmest er brug for, at vi som samfund investerer i at få ældreplejen tilbage på et niveau, vi kan være bekendt. Og at vi fastholder dette niveau, selvom der i en periode kommer flere ældre, og det derfor kræver flere ressourcer.

LÆS OGSÅ: Tryg: Vores omsorgsforsikring kan og skal ikke konkurrere med den offentlige velfærd

Negativ dominoeffekt
Den gode nyhed er, at vi faktisk har råd til det. Ifølge det netop offentliggjorte konvergensprogram fra Finansministeriet er dansk økonomi sund og robust. Den er også overholdbar på lang sigt til trods for, at antallet af de ældste ældre stiger.

Den gode udsigt for økonomien skyldes især, at vi trækker os senere tilbage, og tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet som seniorer. Det her handler altså om politisk vilje.

Hvis samfundet omvendt ikke tilbyder behandling og pleje på et niveau, der er generelt acceptabelt i befolkningen, vil dem, der kan, i højere grad købe sig til en acceptabel standard for egne penge. Dermed bliver deres interesse for standarden i den offentlige pleje lavere, og der kan opstå et pres for lavere skatter.

Denne dominoeffekt kan få store negative konsekvenser for behandlingen og plejen til de svækkede ældre, der ikke har midlerne til selv at købe disse ydelser eller forsikringer.

Vi risikerer at skabe et A-hold med gode forhold og et B-hold, der må leve med en ældrepleje, der er under et acceptabelt niveau.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Langsigtet prioritering
Vi risikerer at skabe et A-hold med gode forhold og et B-hold, der må leve med en ældrepleje, der er under et acceptabelt niveau. Dette ligger langt fra den opfattelse, de fleste har af den danske velfærdsmodel.

Situationen kan blive yderligere forværret af, at der er alvorlig mangel på uddannet personale inden for ældreplejen allerede i dag, og det bliver endnu mere udpræget i de kommende år. Den offentlige ældrepleje og den private, forsikringsbaserede vil altså skulle kæmpe om de samme medarbejdere.

Lad os derfor i stedet opfordre politikerne til en seriøs og langsigtet prioritering af ældreplejen. Vi skal alle kunne være trygge ved, at vi kan få en god og værdig ældrepleje, hvis behovet opstår – uanset økonomisk formåen.