Tryg: Vores omsorgsforsikring kan og skal ikke konkurrere med den offentlige velfærd

En af de mest væsentlige forandringer, vi kommer til at opleve i Danmark de næste ti år, er et ændret velfærdssamfund. Velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, er under massivt pres.

Det gælder for eksempel sundhedsvæsenet, der mangler hænder og ressourcer blandt andet på grund af de stigende medicinudgifter og en ændret demografi. Der bliver flere ældre, vi lever længere og kræver mere behandling.

Alene gruppen af borgere over 80 år i Danmark forventes at vokse med 150.000 personer i løbet af de næste ti år. Det svarer til 60 procent flere end i dag.

Samtidig er den kommunale økonomi allerede i dag spændt til bristepunktet, hvor særligt de ældre og kronikerne lægger pres på de kommunale plejeopgaver og sundhedsopgaver. I 2030 har Dansk Industri estimeret, at der kommer til at mangle 35.000 plejehjemspladser i Danmark. Det gør forståeligt nok folk utrygge.

Borgere er utrygge ved den offentlige service
En af de mest grundige undersøgelser af danskernes holdning til sundhedsvæsnet blev foretaget af TrygFonden og Mandag Morgen. Den viste, at mere end hver anden dansker ikke har tillid til, at de vil få den rigtige behandling i det offentlige sundhedsvæsen.

Samtidig viser Trygfondens tryghedsmåling, at 54 procent af befolkningen over 40 år ikke er trygge ved, at hjemmeplejen vil være tilstrækkelig, når de skal bruge den. Den bekymring er vi nødt til at tage alvorlig.

Vi kender formentlig alle sammen en, der har haft brug for ældrepleje eller har boet på plejehjem. Og vi kan spørge os selv, om vi ser frem til dagen, hvor det måske bliver vores tur. Vi ønsker ikke, at alderdommen skal være forbundet med utryghed. At det skal være nødvendigt at diskutere, om vi er berettiget til at få et bad en eller to gange om ugen. Om vi har ret til at få hjælp til indkøb, hvis vi bliver gangbesværede. Eller om vi kan få gjort rent hver 14. dag, hvis vi ikke kan selv.

Skal det vigtigste være, at alle får den samme dårlige behandling som standard, fordi ingen må være stillet bedre end andre?

Johan Kirstein Brammer
Koncerndirektør, Tryg

Vi kigger med andre ord ind i et velfærdssamfund 2.0, hvor staten og kommunerne vil få brug for hjælp fra private aktører til at spænde et sikkerhedsnet ud under borgerne. Og det samfundsansvar ønsker vi at bidrage til at løfte i Tryg.

Omsorgsforsikring er kun første skridt
Derfor har vi som det første forsikringsselskab i Danmark lanceret den første velfærdsforsikring målrettet ældre. En omsorgsforsikring, der blandt mange andre ting sikrer hjemmepleje og rengøringshjælp efter en operation eller indlæggelse samt hospitalskompensation, der for eksempel kan bruges til take-away, hvis man ikke selv kan lave mad i en periode.

Det er blot et første skridt i forhold til at imødekomme danskernes stigende service-efterspørgsel på ældreområdet.

LÆS OGSÅ: FOA: Omsorgsforsikringer er et sygdomstegn

Da vi sidst var på Folkemødet på Bornholm, afholdt vi i Tryg en debat om fremtidens sundhedsbehandling. Vores moderator rejste spørgsmålet over for publikum: “Hvor mange af jer synes, at velfærdsforsikringer er en god ide?” Kun meget få rakte hånden op. Derpå spurgte hun: “Hvor mange af jer har en sundhedsforsikring?” Her rakte  alle hånden op.

Jeg synes, det er meget sigende for debatten. Vi ville ønske, at det offentlige kunne løse hele opgaven. Det ville jeg personligt også selv. Men vi har det alligevel bedst med at have sikret os selv og vores familie. Og det bekræfter mig i, at der er en efterspørgsel.

Vi skal supplere det offentlige inden for områder med lang ventetid, og hvor danskerne efterspørger mere service end det, det offentlige kan levere.

Johan Kirstein Brammer
Koncerndirektør, Tryg

Vi udkonkurrerer ikke det offentlige
Vi bliver indimellem spurgt, om vi ikke er med til at skabe et a- og et b-hold i samfundet. Men her kan man også spørge sig selv, om det vigtigste skal være, at alle får den samme dårlige behandling som standard, fordi ingen må være stillet bedre end andre? Så laveste fællesnævner bliver vores allesammens udgangspunkt.

Derudover skal man huske på, at når vi som privat virksomhed udvikler nye produkter, er de aldrig målrettet en lille del af befolkningen, for så er det ikke en god forretningscase. Det er sundhedsforsikringerne det allerbedste eksempel på. I dag har godt 2,1 millioner danskere en sundhedsforsikring – og hver anden af den faggruppe, vi kalder faglærte og ufaglærte. Det er med andre ord ikke kun et gode for direktøren.

Men lad mig slå det fast med syvtommersøm: Vi hverken kan eller skal konkurrere med det offentlige. Vi skal supplere det offentlige inden for områder med lang ventetid, og hvor danskerne efterspørger mere service end det, det offentlige kan levere. På den måde kan det offentlige i stedet prioritere sin tid på kernevelfærd  - eksempelvis på alvorlige livstruende sygdomme og pleje til de svageste ældre i samfundet.

Vi skal have værdigheden tilbage i alderdommen, og det ønsker vi at bidrage til i Tryg gennem et tæt privat-offentligt samarbejde.