Forsikring & Pension: Omsorgsforsikringer er en naturlig videreudvikling af den danske model

Danmark har en velfærdsmodel i verdensklasse, og det er med til at skabe et samfund med nogle af verdens lykkeligste borgere. Det skal vi værne om og sikre, at modellen er langtidsholdbar.

Vi står imidlertid over for store udfordringer med et stigende antal ældre, som skal have folkepension, sundhedsbehandling, hjemmehjælp og plejehjem, såvel som stigende forventninger hos mange borgere til de velfærdsydelser, som leveres.

Hvordan kan vi løse dette kommende udgiftspres, når vi i forvejen har et af verdens højeste skattetryk?

Som branche leverer vi produkter og ydelser i forlængelse af den offentlige velfærd. Derfor ved vi, hvor vigtigt det er for den enkelte og for vores samfund med en stærk offentlig velfærd, der ikke fremadrettet opleves som blivende ringere, fordi finansieringen ikke kan følge med antallet af ældre eller disses forventninger.

Og derfor tager vi også gerne del i debatten om, hvordan vi sikrer, at nogle af de stigende forventninger, som mange borgere vil have til velfærden fremadrettet, kan finansieres ad anden vej. For kan omsorgsforsikringer og andre typer af kollektive velfærdsforsikringer, som bygger oven på den offentlige velfærd, bidrage til at langtidssikre vores velfærd?

Ældrevelfærd bliver politisk kardinalpunkt
Velfærdsforsikringer er ikke nye, men et helt centralt element i den særlige danske velfærdsmodel. Det store politiske spørgsmål er derfor, hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer for ældrepleje i verdensklasse, hvor vi sikrer det rigtige samspil mellem universelle, kollektive og individuelle elementer.

Vi tror, at indretningen af fremtidens ældrepleje bliver et af de helt store politiske spørgsmål i de kommende år. Borgernes forventninger er stigende, og om 15 år er der omkring 200.000 flere danskere på 80 år eller over. Om 25 år er det omkring 300.000.

Omsorgs- og plejeforsikringer bryder ikke med den danske model. Tværtimod kan de i høj grad ses som en naturlig videreudvikling.

Kent Damsgaard
Adm. direktør, Forsikring & Pension

Samtidig med at flere ældre lever længere, så forventer vi også mere, fordi vi i vores arbejdsliv har haft en højere levestandard end tidligere generationer. De kommende ældregenerationer har også sparet mere op end før.

Det er derfor helt naturligt, at der er efterspørgsel efter mere pleje, end hvad det offentlige nødvendigvis kan tilbyde, hvis økonomien samtidig skal kunne bære udgifterne.

Videreudvikling af den danske model
Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer. Det har tre søjler. Den første, som er fundamentet, er den universelle folkepension og ATP. Den anden er den kollektive arbejdsmarkedspension, og den tredje er individuelt tegnede pensioner.

Det er velkendt. Men samme model har vi faktisk også på førtidspensions-, sundheds- og senest på dagpengeområdet, hvor vi også bygger ovenpå de offentlige ydelser med individuelle og kollektive forsikringsordninger. I Danmark er det på de nævnte områder blevet normen, at sikkerhedsnettet består af både universelle, kollektive og individuelle elementer.

Derfor er omsorgs- og plejeforsikringer ikke et brud med den danske model. Tværtimod kan de i høj grad ses som en naturlig videreudvikling af de velfærdsordninger, som bygger oven på kernen af offentlige ydelser på andre områder. 

Det er en falsk præmis at gå ud fra, at alle borgere alene vil bero sig på den offentlige ældrepleje, hvis der ikke udbydes omsorgs- eller plejeforsikringer.

Kent Damsgaard
Adm. direktør, Forsikring & Pension

Ældreområdet har ingen kollektiv søjle
Ældreområdet har lige nu alene den første og tredje søjle – den universelle og den individuelle. De mest velhavende ældre supplerer den kommunale ældrepleje af egen lomme, mens de fleste alene har den offentlige pleje.

Der er stor forskel på, hvad folk tjener i den erhvervsaktive alder, og i alle indkomstgrupper er der forskel på, hvor meget folk sparer op. Det er den virkelighed, vi skal huske på, når vi debatterer fordele og ulemper ved omsorgs- eller plejeforsikringer.

Det er en falsk præmis at gå ud fra, at alle borgere alene vil bero sig på den offentlige ældrepleje, hvis der ikke udbydes omsorgs- eller plejeforsikringer. Sådan er det hverken i dag eller i fremtiden.

Tværtimod kan omsorgs- og plejeforsikringer være en måde, hvorpå flere kan få adgang til at supplere den offentlige ældrepleje – og vi på den måde samtidig værner om den universelle kernevelfærd.

Behov for bredt velfærdspartnerskab
Der er bred konsensus om, at alle har krav på en værdig alderdom. Men en god offentlig ældrepleje udelukker ikke gode private supplementer. Man kan leve af folkepensionen. Den er så høj, som politikerne synes, at vi har råd til. Men mange ønsker mere.

Derfor har vi arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, som bygger ovenpå. Sådan kunne det også være på andre områder, herunder ældreplejen.

Vi foreslår at etablere velfærdspartnerskaber, hvor målsætningen skal være en ældrepleje i verdensklasse.

Kent Damsgaard
Adm. direktør, Forsikring & Pension

Startskuddet på arbejdsmarkedspensionssystemet var Fælleserklæringen fra 1987, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter satte sig sammen og forpligtede sig selv og hinanden på et nyt pensionssystem, der skulle supplere folkepensionen.

Det blev en kæmpesucces. Kan den model inspirere os til at turde tænke langsigtet også på ældreplejeområdet?

Der er brug for vision og strategi, hvis så mange som muligt skal have mulighed for at supplere den offentlige ældrepleje i fremtiden – og ikke blot dem med de største tegnebøger. Vi håber, at regeringen vil tage initiativ til, at vi får gentænkt fremtidens ældrepleje. Der er brug for, at alle gode kræfter sætter sig sammen og finder nye løsninger i fællesskab.

Derfor foreslår vi at etablere velfærdspartnerskaber, gerne med inspiration fra klimapartnerskaberne, hvor målsætningen skal være en fremtidig ældrepleje i verdensklasse, og hvor alle relevante parter går sammen om at komme med løsningsforslag, hvor det offentlige og private i samspil kan arbejde mod målet.