Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ældreråd: Mange dokumentationskrav på ældreområdet er nødvendige

For at frigøre tid på ældreområdet skal politikerne se på regler og krav, men også på eventuelle ændringer af arbejdsgange og processer, skriver Danske Ældreråds formand.
For at frigøre tid på ældreområdet skal politikerne se på regler og krav, men også på eventuelle ændringer af arbejdsgange og processer, skriver Danske Ældreråds formand.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
12. december 2019 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Skiftende regeringer har forsøgt at tage et opgør med minuttyranni og unødvendige dokumentationskrav i ældreplejen. Men det har gang på gang vist sig at være en svær øvelse.

Derfor bliver det spændende at følge regeringens arbejde med at rydde op i unødvendige dokumentationskrav. Hos Danske Ældreråd støtter vi intentionen og tror, at der er noget at hente, men ikke så meget, som man umiddelbart skulle tro.

I 2018 kunne en arbejdsgruppe under Sundheds- og Ældreministeriet og KL kun pege på få områder, der kunne afbureaukratiseres. I arbejdsgruppens rapport lød det blandt andet, at meget registrering og dokumentation er helt nødvendigt for at sikre sig, at borgeren får den rette indsats – ikke mindst på det sygeplejefaglige område.

Vi tror dog ikke, at der er mange lavthængende frugter tilbage.

Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Nogenlunde samme budskab kan man læse i en rapport, som Rambøll/Qvartz udarbejdede senere i 2018 i samarbejde med en række ministerier. I rapporten lyder det, at Rambøll/Qvartz "vurderer overordnet set, at kravene til dokumentation på ældreplejeområdet er meningsfulde og understøttende for varetagelse af kerneopgaven".

Processer kan tidseffektiviseres
Læser man nærmere i rapporten, er der dog flere knapper, der kan drejes på for at frigøre mere tid til samværet med den ældre.

Rapporten peger på, at potentialet ligger i at ændre kravene på enkelte områder og gøre processerne mere tidseffektive ved blandt andet at anvende mobile devices. Desuden kan der med fordel blive skruet på kommunernes anvendelse af forskellige styringsredskaber - blandt andet i forhold til at reducere sygefraværet. 

Ligesom man gennem ændringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse og øget brug af velfærdsteknologi kan reducere tiden, der bruges på transport, mødeaktivitet og daglige afbrydelser.

Alt i alt har man regnet sig frem til, at medarbejderne og lederens ansigt-til-ansigt-tid kan hæves fra i gennemsnit 50 procent til 52 til 54 procent for ældreplejen.

Resten af den tid, der bruges på forberedelses-, opfølgnings- og dokumentationsopgaver, praktisk forhold og transport, møder, administration og ledelse, er nødvendig for arbejdet.

Læs også

Se også på arbejdsgange og processer
De fleste regler og dokumentationskrav eksisterer med andre ord af en god grund. 

Ikke mindst på plejehjemmene, hvor beboerne ofte er meget svækkede og lider af mange forskellige sygdomme, som kræver forskellige former for medicin og behandling. At begynde at pille ved dokumentation her er at give køb på sikkerheden for plejehjemsbeboerne. Det kan vi ikke støtte.

Danske Ældreråd hilser det velkomment, at regeringen vil tage et opgør med minuttyranni. Det er vigtigt hele tiden at have øje for unødvendige regler og krav. Vi tror dog ikke, at der er mange lavthængende frugter tilbage.

Derfor kan vi kun opfordre til, at man ikke alene ser på reglerne og kravene, men også på ændringer af arbejdsgange og processer, der kan frigøre tid på ældreområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026