Debat

Ældreråd: Mange dokumentationskrav på ældreområdet er nødvendige

DEBAT: Meget registrering og dokumentation i ældreplejen er helt nødvendigt. Men flere knapper kan drejes på for at frigøre mere tid til samværet med de ældre, skriver Danske Ældreråds formand.

For at frigøre tid på ældreområdet skal politikerne se på regler og krav, men også på eventuelle ændringer af arbejdsgange og processer, skriver Danske Ældreråds formand.
For at frigøre tid på ældreområdet skal politikerne se på regler og krav, men også på eventuelle ændringer af arbejdsgange og processer, skriver Danske Ældreråds formand.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Skiftende regeringer har forsøgt at tage et opgør med minuttyranni og unødvendige dokumentationskrav i ældreplejen. Men det har gang på gang vist sig at være en svær øvelse.

Derfor bliver det spændende at følge regeringens arbejde med at rydde op i unødvendige dokumentationskrav. Hos Danske Ældreråd støtter vi intentionen og tror, at der er noget at hente, men ikke så meget, som man umiddelbart skulle tro.

I 2018 kunne en arbejdsgruppe under Sundheds- og Ældreministeriet og KL kun pege på få områder, der kunne afbureaukratiseres. I arbejdsgruppens rapport lød det blandt andet, at meget registrering og dokumentation er helt nødvendigt for at sikre sig, at borgeren får den rette indsats – ikke mindst på det sygeplejefaglige område.

Vi tror dog ikke, at der er mange lavthængende frugter tilbage.

Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Nogenlunde samme budskab kan man læse i en rapport, som Rambøll/Qvartz udarbejdede senere i 2018 i samarbejde med en række ministerier. I rapporten lyder det, at Rambøll/Qvartz "vurderer overordnet set, at kravene til dokumentation på ældreplejeområdet er meningsfulde og understøttende for varetagelse af kerneopgaven".

Processer kan tidseffektiviseres
Læser man nærmere i rapporten, er der dog flere knapper, der kan drejes på for at frigøre mere tid til samværet med den ældre.

Rapporten peger på, at potentialet ligger i at ændre kravene på enkelte områder og gøre processerne mere tidseffektive ved blandt andet at anvende mobile devices. Desuden kan der med fordel blive skruet på kommunernes anvendelse af forskellige styringsredskaber - blandt andet i forhold til at reducere sygefraværet. 

Ligesom man gennem ændringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse og øget brug af velfærdsteknologi kan reducere tiden, der bruges på transport, mødeaktivitet og daglige afbrydelser.

Alt i alt har man regnet sig frem til, at medarbejderne og lederens ansigt-til-ansigt-tid kan hæves fra i gennemsnit 50 procent til 52 til 54 procent for ældreplejen.

Resten af den tid, der bruges på forberedelses-, opfølgnings- og dokumentationsopgaver, praktisk forhold og transport, møder, administration og ledelse, er nødvendig for arbejdet.

Læs også

Se også på arbejdsgange og processer
De fleste regler og dokumentationskrav eksisterer med andre ord af en god grund. 

Ikke mindst på plejehjemmene, hvor beboerne ofte er meget svækkede og lider af mange forskellige sygdomme, som kræver forskellige former for medicin og behandling. At begynde at pille ved dokumentation her er at give køb på sikkerheden for plejehjemsbeboerne. Det kan vi ikke støtte.

Danske Ældreråd hilser det velkomment, at regeringen vil tage et opgør med minuttyranni. Det er vigtigt hele tiden at have øje for unødvendige regler og krav. Vi tror dog ikke, at der er mange lavthængende frugter tilbage.

Derfor kan vi kun opfordre til, at man ikke alene ser på reglerne og kravene, men også på ændringer af arbejdsgange og processer, der kan frigøre tid på ældreområdet.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere velfærd og mindre bureaukrati i ældreplejen?

Regeringen vil reducere dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen for at frigøre kræfter til kerneopgaven med pleje og omsorg for de ældre.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvordan de vil mindske bureaukratiet.

Her er aktørerne:
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Jette Skive (DF), formand, KL's sundheds- og ældreudvalg, og rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Katrine Lester, direktør, Danske Seniorer
  • Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune 
  • Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd
  • Peder Hvelplund (EL), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Pernille Beckmann (V), borgmester, Greve Kommune
  • Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Rasmussen

Formand, Dansk Ældreråd

0:000:00