Frit valg handler om borgerens mulighed for at vælge det tilbud, der bedst opfylder den enkelte borgers krav til servicen.

Det princip er kommet under massivt pres med blandt andet aftalen om frikommuner, som giver mulighed for at fratage ældre retten til at træffe deres egne valg for derved at kunne give kommunerne større frihed.

Lad ældres egne ønsker være styrende. Frikommuneforsøg er som sådan ikke et nyt fænomen, og det er en fornuftig grundtanke at skabe rum til at arbejde fordomsfrit med at indrette velfærden, så den gavner borgerne bedst muligt, afbureaukratiserer og bidrager til en effektiv offentlig sektor.

Når aftalen om frikommuneforsøg alligevel giver anledning til panderynker, så handler det om, at borgerens valg bliver set som en barriere for en effektiv kommunal opgaveløsning. Sådan bliver debatten om frit valg til en ideologisk debat frem for en faktabaseret debat, og der kan være behov for at dvæle ved den tilgængelige viden på området for en stund.

{{factbox:91377:R}}

Ældre ønsker mere medbestemmelse
Brugerundersøgelser fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at det er vigtigt for ældre selv at have muligheden for at vælge, og tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring hver tredje ældre benytter sig af muligheden.

En analyse fra Dansk Erhverv peger desuden på, at kommende ældre ønsker medbestemmelse i plejen. Flere skal kende egne rettigheder. Selve det frie valg på ældreområdet er på mange måder en succes, og vi bør holde fast i, at selvbestemmelsen hos den ældre selv bør være en drivkraft for udviklingen af ældreplejen i den politiske debat.

Det er bekymrende, når eksempelvis kun tre ud ti i dag ved, at de har ret til frit valg af plejebolig på tværs af kommuner. Dermed risikerer det frie valg at være mere tilgængeligt for nogle end andre, og der er et kæmpe potentiale i at øge kendskabet til basale rettigheder hos alle ældre, så langt flere kender egne rettigheder.

Nærhed og omsorg er helt centrale elementer i diskussionen om fremtidens ældrepleje, og her kan private og offentlige leverandører lære af hinanden og styrke ældreplejen sammen.

Vi kommer næppe tættere på at sætte borgeren i centrum ved at fjerne borgerens mulighed for at træffe egne valg om den pleje, der skal være i deres eget hjem.

Christian Keller Hansen
Politisk konsulent, Dansk Erhverv

Vi ved blandt andet, at noget af det, som det private er dygtige til, er at levere kontinuitet, hvor der ifølge VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, på den praktiske hjemmehjælp er en tilfredshed på 80 procent hos private leverandører, mod en tilfredshed på 48 procent hos kommunale.

Kommunernes økonomi er for uigennemsigtig
Det må være en fælles ambition at opnå så tilfredse borgere som muligt, så hvordan kan leverandører på tværs af ejerskabsformer lære af hinanden til gavn for borgeren?

Det burde være det centrale spørgsmål. Stil krav om åbenhed i økonomien. Demografien taler sit tydelige sprog på ældreområdet, og med en aldrende befolkning og en stærk forventning om stigende udgifter til velfærden, så er der alt mulig grund til også at indrette økonomien til fremtiden.

Private leverandører kender egne priser, da gennemsigtig økonomi og tilfredse borgere er en forudsætning for en sund forretning.

Den samme åbenhed og indsigt i egne priser kan desværre ikke tilskrives den kommunale økonomi, hvor manglende transparens bidrager til ulige konkurrence. Derfor bør der stilles krav til alle leverandører uanset ejerskabsform om gennemsigtighed i egne priser, så lokale beslutningstagere og offentligheden har indblik i, hvad velfærdskronerne går til.

Vi kommer næppe tættere på at få mest velfærd for pengene uden at stille krav om åbenhed i økonomi. Vi kommer næppe tættere på at sætte borgeren i centrum ved at fjerne borgerens mulighed for at træffe egne valg om den pleje, der skal være i deres eget hjem.