Debat

Dansk Erhverv: Coronakrisen må ikke udvikle sig til en velfærdskrise

DEBAT: Der skal følge økonomi med de øgede krav til personale, rengøring og værnemidler, hvis velfærdsniveauet skal sikres, skriver Dansk Erhverv velfærdspolitiske chef, Troels Yde Toftdahl.

Plejehjem kæmper for at skabe en så normal hverdag som muligt uden besøg og manglende mulighed for at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund, skriver Troels Yde Toftdahl.
Plejehjem kæmper for at skabe en så normal hverdag som muligt uden besøg og manglende mulighed for at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund, skriver Troels Yde Toftdahl.Foto: Christian Nordholt/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Yde Toftdahl
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Coronaepidemien har skabt en sundhedskrise, der har udløst en økonomisk krise, som kan påvirke dansk økonomi og danske arbejdspladser i de næste mange år.

Politikere, virksomheder og offentligt ansatte har alle udvist stor handlekraft for at bringe danskerne så sikkert og trygt som muligt gennem krisen.

Vi har som samfund de seneste måneder formået at sætte nye standarder for samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi har omstillet centrale samfundsfunktioner på få uger – noget, der normalt tager år at gennemføre. Vi har vist, at det stærkeste hold, som Danmark kan stille, i sandhed er sammenholdet.

Opgaven er ikke løst endnu
Det er den samme handlekraft, som vi nu skal udvise, hvis vi skal undgå, at sundhedskrisen og den økonomisk krise udvikler sig til en velfærdskrise.

Derfor er vi glade for, at regeringen sammen Folketingets partier har taget initiativ til at oprette en række sektorpartnerskaber. Men opgaven er desværre ikke løst endnu. For nedlukningen af store dele af samfundet trækker store veksler på samfundets svageste.

Derfor skal vi sikre, at de sårbare – fysisk såvel som mentalt – kommer ud på den anden side af sundhedskrisen med tilliden og trygheden til velfærdssamfundet i behold.

Vi skal også sikre, at der også efter krisen er den samme kvalitet i velfærdsydelserne som før krisen – og gerne højere kvalitet, og at vi på trods af den økonomiske krise også har råd til velfærden i de kommende år.

Tryghed for de allermest sårbare
Mens mange aktiviteter har ligget stille, har andre haft ekstra travlt.

På plejehjem og væresteder kæmpes der for at skabe en så normal hverdag som muligt uden besøg og manglende mulighed for eller lyst til at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund.

Mennesker med handicap, der har behov for respiratorhjælp, har samme behov for hjælp som før. På landets bo- og opholdssteder har der været fyldt døgnet rundt, for de normale dagsaktiviteter har været og er mange steder fortsat lukkede.

Alle steder har manglende adgang til test og værnemidler medført, at mange borgere og medarbejdere har været utrygge eller direkte bange.

Der påhviler os alle et særligt ansvar for at sikre, at de mest udsatte borgere, når krisen er ovre, er trygge ved den hjælp, som de får.

Vi skal have tilliden tilbage. Og det får vi ved at alle medarbejdere er trygge ved, at de har værnemidler til rådighed. I dag og om et halvt år.

Samtidig bør der formuleres detaljerede beredskabsplaner for, hvad der sker, hvis smitten rammer et plejehjem eller en udsat borger: Uanset om det er privat, selvejende eller offentligt skal hjælpen komme med den samme hastighed og den samme styrke.

Det vil skabe den sikkerhed, der skal til for, at man trygt kan starte arbejdet med at åbne eksempelvis plejehjem for besøg igen.

Læs også

Håndter behandlingspuklen inden anden bølge
Med aflysninger af operationer og suspendering af patientrettigheder er mange kommet bag i køen til udredning og behandling på hospitalet og står overfor en usikker periode, hvor de ikke ved, hvornår de kan komme til gene for den enkelte og for samfundet, fordi vi risikerer de bliver mere syge.

Samtidig ved vi ikke, om eller hvornår en eventuel anden bølge af smitte rammer sundhedsvæsenet. En anden bølge vil ramme kvaliteten dobbelt hårdt, hvis vi går ind i den med en uafsluttet behandlingspukkel fra anden bølge.

Det vil gå ud over kvaliteten i sundhedsvæsenet og dermed også ramme særligt plejen i mange år fremover, hvis ikke vi allerede nu bringer hele sundhedsvæsenets kapacitet – også den private – i spil.

Lige adgang til dækning af merudgifter
Danmark gik ind i krisen med en relativ stærk økonomi funderet på en stærk samfundsmodel opbygget gennem årtier. En model, hvis fundament er baseret på et stærkt offentligt-privat samarbejde. Et samarbejde, der viste sit værd under krisen.

Den økonomiske krise må ikke betyde, at økonomien i de private tilbud forringes på grund af øgede krav til håndtering af covid-19. Sker dette, fjernes muligheden for udvikling og investering.

Der skal følge økonomi med de øgede krav til personaleressourcer, rengøring og værnemidler – ellers vil vi som samfund ikke kunne honorere borgernes stigende krav til velfærd og det øgede behov som følge af det demografiske pres.

Halvt begyndt er for det meste halvt fuldendt. Når det kommer til velfærden, kan vi dog ikke nøjes med halvdelen. Kun hvis alle – Folketinget, kommuner, regioner, private og civilsamfundet – spiller bolden helt i mål, kan vi undgå, at coronakrisen bliver til en velfærdskrise. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Yde Toftdahl

Særlig rådgiver, ældreminister Mette Kierkgaard (M)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010), MSc (London School of Economics 2009)

0:000:00