Debat

DF: Vi skal sikre fuld åbenhed om indholdet af private omsorgsforsikringer

Det er vanskeligt at forbyde en virksomhed at udbyde en forsikring, men det er afgørende, at der er fuld åbenhed om indholdet af de private omsorgsforsikringer, skriver ældreordfører Karina Adsbøl. 

I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal indføres høje minimumsstandarder på ældreområdet og minimumsnormeringer på plejehjemmene. Vi skal have en decideret ældrelov, skriver ældreordfører Karina Adsbøl.
I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal indføres høje minimumsstandarder på ældreområdet og minimumsnormeringer på plejehjemmene. Vi skal have en decideret ældrelov, skriver ældreordfører Karina Adsbøl.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Karina Adsbøl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere virksomheder overvejer at følge forsikringsselskabet Tryg og udbyde såkaldte omsorgsforsikringer til ældre danskere og deres pårørende. Det tyder på, at mange ældre – og kommende ældre – har mistet tilliden til det danske velfærdssystem.

Temadebat

Kræver fremtidens ældrevelfærd private forsikringer?

Flere forsikrings- og pensionsselskaber flirter med tanken om at udbyde omsorgsforskninger, som blandt andet dækker hjemmepleje og rengøringshjælp til ældre.

Altinget Ældre giver i en ny temadebat ordet til politikere, eksperter og velfærdsaktører, som vil diskutere, om de nye omsorgsforsikringer underminerer den universelle velfærdsstat, eller om de er et fornuftigt supplement eller alternativ til den offentlige ældrepleje.

Panelet består af:

  • Kent Damsgaard, adm. direktør i Forsikring & Pension
  • Pernille Skipper (EL), ældreordfører
  • Mette Thiesen (NB), ældreordfører
  • Torben K. Hollmann, sektorformand i FOA
  • Kirsten Normann Andersen (SF), ældreordfører
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Jesper Brask Fischer, underdirektør i PFA
  • Birgitte Vind (S), ældreordfører
  • Tine Rostgaard, professor ved Roskilde Universitet
  • Søren Andersen, direktør i Attendo
  • Karina Adsbøl (DF), ældreordfører
  • Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør i Tryg
  • Karsten Molgaard Jensen, administrerende direktør i ASE

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Beretninger om minuttyranni og ældre, der ikke kommer på toilet eller får skiftet deres ble, bliver lagt i seng før kokken 20.00 om aftenen og en række andre oplevelser, har jaget en skræk i livet på vores ældre, der med gru ser frem mod en tilværelse, hvor de kan få behov for hjælp fra det offentlige.

Sådan skal det ikke være. Vi har som samfund en forpligtelse til at tage os af de ældre. Det er dem, der med hårdt arbejde og dagligt slid, ofte i trælse og kedsommelige jobs, har været med til at bygge velfærdssamfundet op. Skulle vi, deres børn og børnebørn, så ikke ville være med til at finansiere en tryg alderdom for dem?

Køberen skal vide, hvad det er, vedkommende får ud af at købe denne forsikring. Måske vil det være nødvendigt at se på markedsføringslovens bestemmelser.

Karina Adsbøl (DF)
Ældreordfører

Kommuner skal tage sig sammen
Selvfølgelig skal vi det. Vi betaler netop en høj skat, fordi det gerne skulle medføre en god og værdig ældrepleje. Men lysten til at udbyde disse omsorgsforsikringer viser netop, at vi ikke gør det godt nok.

Det er først og fremmest kommunerne, der skal til at tage sig sammen. Mange kommuner afskaffede klippekortsordningen i det øjeblik, de kunne komme afsted med det. Gennem kreativ regnskabsføring har nogle kommuner også på anden vis lykkedes med at kanalisere penge, som skulle være gået til vores ældre, over til alle mulige andre forhold.

Det skal have en ende. Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at der skal indføres høje minimumsstandarder på ældreområdet, så den ældre ved, hvad vedkommende kan forvente, når og hvis man på et tidspunkt får behov for hjælp fra det offentlige.

Ligeledes har vi foreslået at indføre minimumsnormeringer på plejehjemmene, så man også der ved, hvad man kan forvente. En decideret ældrelov.

Fuld åbenhed om private forsikringer
Fremfor at spare på ældreområdet skal vi sikre tryghed for de ældre og de pårørende. Tryghed om, at vi er et samfund, der hjælper dem, når behovet opstår. Omsorgsforsikringer kan derimod skabe a- og b-hold. Her tænker jeg også på de folkepensionister, der kun har sin folkepension. Det bekymrer mig.

Man kan nemt risikere at ende i samme situation med den såkaldte omsorgsforsikring, hvor man blandt andet kan læse, at man kan få hjælp til rengøring, hvis ens nærmeste bliver syge eller kommer til skade. Det kan man faktisk også få fra kommunen – selvfølgelig afhængig af de nærmere omstændigheder.

Gennem kreativ regnskabsføring er nogle kommuner lykkedes med at kanalisere penge, som skulle være gået til vores ældre, over til alle mulige andre forhold.  

Karina Adsbøl (DF)
Ældreordfører

Og hvad gør vi så ved det? Det er jo vanskeligt at forbyde en virksomhed at udbyde en forsikring, og jeg vil i øvrigt heller ikke forhindre borgere i at købe sig ret til ydelser. Det, der er afgørende for mig, er, at der er fuld åbenhed om indholdet af forsikringerne.

Køberen skal vide, hvad det er, vedkommende får ud af at købe denne forsikring fremfor alene at henholde sig til det offentlige tilbud. Måske vil det være nødvendigt at se på markedsføringslovens bestemmelser, der jo allerede siger, at en virksomhed ikke må tale dårligt om en konkurrent og ej heller give vildledende oplysninger.

Måske skal vi her se på, om det også skal forbydes at tilbageholde oplysninger om, hvilke ydelser den ældre rent faktisk kan have ret til.

Hvorom alting er, har vi en klar opgave med at sikre, at de ældre slet ikke føler behov for sådanne forsikringer, og det gør vi ved at prioritere vore ældre i kommunerne – og til november er der alletiders chance ved at sikre Dansk Folkeparti et godt valg. Vi sætter nemlig de ældre først.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00