Debat

Forsikring & Pension: Pensionsselskabernes investeringer kan løse plejeboligproblemet

Partnerskaber om friplejehjem og plejeboliger kan imødekomme de ældres mangfoldighed og aflaste kommunerne fra en opgave, de har svært ved at løfte. Regeringen bør indkalde til topmøde, skriver underdirektør Karina Ransby. 

Der er mange spøgelser i debatten om friplejehjem, og den er, desværre, præget af myter og misforståelser, skriver Karina Ransby.
Der er mange spøgelser i debatten om friplejehjem, og den er, desværre, præget af myter og misforståelser, skriver Karina Ransby.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Karina Ransby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har alle forskellige værdier, ønsker og behov. Mange er glade for folkeskolens fokus på faglighed og læring, mens andre foretrækker lilleskolens fokus på musik og kreativitet.

Den gode løsning for den ene, er ikke den gode løsning for den anden. Sådan er det også, når du skal på plejehjem. Det lyder banalt, men ældre er også forskellige.

Derfor er det glædeligt, at det fra 2015 blev muligt for pensionsselskaber og andre at indgå partnerskaber med civilsamfundsaktører om etablering af såkaldte friplejehjem, hvor der er en høj grad af frihed til at indrette sig med andre værdier og et andet fokus end på de kommunale plejehjem.

Fakta

Hvor skal vores ældre bo i fremtiden?

Altinget Ældre giver i en ny temadebat ordet til partier, ældreorganisationer, eksperter og aktører på boligmarkedet, som vil give deres bud på, hvor vores ældre skal bo i fremtiden.

Hvordan får vi bygget flere ældreboliger, og hvordan skal de se ud? Skal vi stille særlige krav til de forskellige boformer - har de forskellige fordele og ulemper?

Og skal vi nødvendigvis bygge nyt, eller kan vi i bæredygtighedens navn renovere en del af de boliger, vi allerede har, så de bedre imødekommer de ældres behov?

Panelet er:

  • Jane Heitmann (V) og Heidi Bank (V), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer
  • Anu Siren, seniorforsker i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør hos Ældre Sagen
  • Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL - Danmarks Almene Boliger
  • Karina Adsbøl (DF) og Alex Ahrendtsen (DF), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Jesper Brask Fischer, programchef i PFA
  • Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
  • Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri
  • Birgitte Vind (S) og Tanja Larsson (S), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Anders Thanning, udviklingschef i Kuben Management
  • Claus Bech-Danielsen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Jesper Olsen, bestyrelsesformand og tidl. sekretariatschef i Københavns Kommune
  • Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension

Det giver mangfoldighed i ældreplejen og dermed bedre mulighed for, at den enkelte ældre kan komme på et plejehjem, der passer til dem.

Fremtidens ældre har høje forventinger
I partnerskaberne står pensionsselskabet for etablering, drift og vedligeholdelse af bygningerne, mens det typisk er selvejende nonprofit-organisationer med lang erfaring inden for plejehjem, der står for service og pleje af beboerne.

Det hører også med til historien, at de store generationer af ældre, der er på vej, har højere forventninger til serviceniveau og selvbestemmelse end tidligere generationer.

De har haft et arbejdsliv med et højere velstandsniveau. De har i højere grad været vant til at få imødekommet deres individuelle behov. Det afspejler sig i deres – og deres børns – forventninger til tilværelsen på et plejehjem.

De vil i mindre grad end tidligere stille sig tilfreds med one-size-fits-all-løsninger.

Det viser mange undersøgelser, når man spørger til forventninger til alderdommen blandt ikke-pensionerede. Det kræver en kreativitet og mangfoldighed i plejetilbuddene, som kan være svær at løfte for kommunerne alene.

Vi opfordrer regeringen til at indkalde til et topmøde om fremtidens ældreboliger, hvor vi i fællesskab kan finde frem til de bedste løsninger.

Karina Ransby
Underdirektør, Forsikring & Pension

Myter hjemsøger friplejehjem
Der er mange spøgelser i debatten om friplejehjem, og den er, desværre, præget af myter og misforståelser.

Friplejehjem er ikke dyrere for beboerne eller for kommunen. Kommunen skal betale det samme for en beboer på et friplejehjem, som kommunen betaler for beboerne på egne plejehjem. Sådan er lovgivningen. Beboernes betaling for mad er også den samme. Reguleringen af huslejen betyder, at den ikke må være højere end på tilsvarende kommunale plejehjem.

Betyder det så, at pensionsselskaber stiller medlemmernes pensionskroner gratis til rådighed for plejehjemsbyggeri? Nej, det gør det selvfølgeligt ikke.

Det er på ingen måde uden risiko at drive plejehjem, når både behovet for plejeboligkapacitet og lovgivning ændrer sig løbende. Og det kan være svært at omstille plejehjem til anden brug, når der ikke længere er behov for dem.

Når der etableres et friplejehjem i en kommune, bliver hele den risiko flyttet fra skatteborgerne til ejeren af friplejehjemmet.

Derfor får pensionsselskabernes medlemmer en betaling for den risiko, de påtager sig. Til gengæld er den økonomiske byrde så fjernet fra skatteborgernes skuldre.

Det er på ingen måde uden risiko at drive plejehjem, når både behovet for plejeboligkapacitet og lovgivning ændrer sig løbende.

Karina Ransby
Underdirektør, Forsikring & Pension

Partnerskaber sætter varme hænder fri
I de kommende år vil der være behov for at få bygget titusindvis af plejeboliger, da der bliver flere og flere ældre. Kommunerne har efterlyst en national finansieringsplan, fordi de har svært ved at løfte udfordringen. 

Vi mener, at flere friplejehjem er vejen frem, fordi det er sundt og godt med mangfoldighed i ældreplejen, men også fordi, der er god grund til, at danskernes pensionskroner investeres på en måde, hvor de kan hjælpe med at løse en stor samfundsudfordring i Danmark.

Samtidig kan det komme kommuner og skatteborgere til gavn, at pensionsselskaberne løbende investerer store milliardbeløb, og derfor har opbygget stor ekspertise indenfor etablering, drift og vedligeholdelse af ejendomme. En opgave som den kommunale administration ikke nødvendigvis er bedst til at løfte.

Det kan frigøre administrative ressourcer i kommunerne, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven: at levere god ældrepleje. Det er en arbejdsdeling, der kan blive win-win for de ældre og samfundsøkonomien.

Kommunerne har efterlyst en national finansieringsplan, fordi de har svært ved at løfte udfordringen. Vi mener, at flere friplejehjem er vejen frem.

Karina Ransby
Underdirektør, Forsikring & Pension

Regeringen bør indkalde til topmøde
Derfor er der også andre veje end friplejehjem, hvor pensionskroner kan bidrage til løsning af plejeboligproblemet.

En vej kunne være direkte partnerskaber mellem pensionsselskaber og kommuner, hvor kommunen står for service og pleje af beboerne, og pensionsselskabet for etablering, drift og vedligeholdelse af bygningerne.

Vi opfordrer regeringen til at indkalde til et topmøde om fremtidens ældreboliger, hvor vi i fællesskab kan finde frem til de bedste løsninger og få etableret de velfærdspartnerskaber, der skal til, for at løse plejeboligudfordringen.

Debatten om fremtidens plejeboliger må ikke stoppe her. Der er behov for nytænkning af fremtidens velfærdssamfund.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00