svarer 
Simon Kollerup

Sundheds- og Ældreudvalget spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, om kommentar til henvendelsen af 20/5-20 fra Forsikring & Pension om nye initiativer om forsikringsselskabers indhentning af speciallægeerklæringer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 88, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20. maj 2020 fra Forsikring & Pension om nye initiativer om forsikringsselskabers indhentning af speciallægeerklæringer, jf. B 88 bilag 1.

Svar fra torsdag den 4. juni 2020
Forsikring & Pension har som led i at sikre en smidig, gennemsigtig og letforståelig proces i forbindelse med valg af speciallæge i forsikringssager vedtaget seks principper. Principperne vedrører bl.a. informationen til skadelidte og inddragelse af skadelidte i valget af speciallæge i forsikringssager.

Jeg hilser det velkommen, at forsikringssektoren har taget initiativ til at højne standarden for den måde, selskaberne behandler deres kunder på. Det mener jeg er en del af det at drive samfundsmæssig ansvarlig virksomhed i Danmark.

Når forsikringsselskaber ønsker at benytte en speciallæge, så er udgangspunktet for valget af den enkelte læge, at selskabet og den skadelidte indgår i dialog om specialllægevalget. Forsikring & Pensions nye principper danner et godt grundlag for denne dialog. Det er da også de fleste tilfælde sådan, at dialogen udmønter sig i enighed om et valg af en speciallæge.

Principperne sikrer dog ikke den skadelidte i tilfælde af uenighed mellem forsikringsselskabet og den skadelidte. Derfor arbejder jeg aktuelt på at etablere en mulighed for at skadelidte kan få et uvildigt valg af speciallæge, i de tilfælde, hvor der er uenighed med forsikringsselskabet.

0:000:00