Arbejdsmarkedsforsker: Det er uklogt af regeringen at droppe en national beskæftigelsesindsats

Der er en risiko for at ødelægge noget, der faktisk fungerer, når regeringen i sin iver efter at spare milliarder på beskæftigelsesområdet vil nedlægge jobcentrene, skriver Thomas Bredgaard.

Det er ikke svært at forestille sig, at det statslige logo på døren til jobcenteret bliver udskiftet med et kommunalt logo. Men vil det også være en ny beskæftigelsesindsats, der møder borgeren, når de kommer inden for døren, spørger Thomas Bredgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Thomas Bredgaard

Professor, Aalborg Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen er på samme tid meget præcis og meget upræcis i sine formuleringer i regeringsgrundlaget om fremtiden for beskæftigelsesområdet.

Det står klart, at jobcentrene skal nedlægges, udgifterne skal reduceres med tre milliarder kroner i 2030 –25 procent af det samlede budget til den aktive beskæftigelsesindsats – og kommunerne skal frisættes fra statslige proceskrav.

Det er dog uklart, hvordan så store besparelser skal findes, hvad der kommer i stedet for jobcentrene, og hvordan a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

Pas på med besparelserne

Jobcentrene har fået et virkeligt dårligt ry i den offentlige debat. De bliver kritiseret for at være bureaukratiske, dyre, dårlige og umenneskelige. Den lette løsning er derfor at nedlægge dem.

Temadebat

Hvordan ser beskæftigelsesindsatsen ud efter jobcentrene?

SVM-regeringen har endnu ikke konkretiseret, hvornår jobcentrene skal dreje nøglen om, hvordan det kommer til at foregå, og hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseret efter jobcentrene.

Derfor spørger Altinget Arbejdsmarked og Altinget Kommunal i en ny fælles temadebat en række aktører om, hvordan de forestiller sig, at den nye beskæftigelsesindsats i kommunerne skal se ud.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Det er dog langt sværere at svare på, hvad der skal komme i stedet for jobcentrene. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at kommunerne skal have større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og skal sættes fri af statslige proceskrav.

Der vil i hvert fald være færre medarbejdere ansat i kommunen til at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. De massive besparelser på beskæftigelsesområdet kan ikke findes alene ved afbureaukratiseringer. Der skal også prioriteres skarpere i, hvem der kan få en beskæftigelsesindsats.

Det er fristende men uklogt af regeringen af smide håndklædet i ringen og overlade beskæftigelsesindsatsen til kommunerne, a-kasserne og private leverandører.
Thomas Bredgaard
Professor, AAU

Her antyder regeringen, at de mest arbejdsmarkedsparate ledige skal til færre samtaler i jobcentrene, og de allermest udsatte borgere skal skånes for flere ydmygende oplevelser.

Kommunerne skal dog være påpasselige med at spare for meget på beskæftigelsesområdet. Vi ved fra forskningen, at det kan betale sig at investere i beskæftigelsesindsatser og kvalificerede medarbejdere, som kan sikre et godt match med virksomhederne.

Vi ved også, at større kommunale frihedsgrader på den ene side kan medføre større kommunalt ejerskab, opfindsomhed og arbejdsglæde, men på den anden side også skaber større forskelle mellem kommunerne og risiko for, at nogle kommuner nedprioriterer beskæftigelsesområdet.

Behov for national ramme

Regeringen lægger op til at A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er fornuftigt at bruge a-kasserne til at vejlede deres ledige medlemmer i jobsøgningen. Det er dog vanskeligt for a-kasserne at formidle job uden for a-kassens fagområde.

Læs også

Ballisager: Prioriter de langtidsledige i beskæftigelsesindsatsen. Resten skal nok klare sig

Debat

Private leverandører bidrager allerede mange steder til at kvalificere beskæftigelsesindsatsen. Det er dog en stor og tung administrativ opgave at skabe og vedligeholde et marked for beskæftigelsesindsatser, som erfaringerne fra midten af 2000-tallet tydeligt viser.

Markedet levede dengang heller ikke op til de politiske ambitioner om at være "bedre og billigere". Det vil derfor være klogt at tage ved lære af erfaringerne om udlicitering på beskæftigelsesområdet, før et nyt stort eksperiment indledes.

Vi skal kun reparere det, som ikke fungerer, og passe på med ikke at ødelægge det, som faktisk fungerer.
Thomas Bredgaard
Professor, AAU

Det er fristende men uklogt af regeringen af smide håndklædet i ringen og overlade beskæftigelsesindsatsen til kommunerne, a-kasserne og private leverandører. Der er stadig behov for en national ramme omkring kommuner, a-kasser og private leverandører, som fastholder en national og aktiv beskæftigelsesindsats.

Den skal sikre, at der ikke bliver for store forskelle mellem kommunerne, at borgernes rettigheder og pligter overholdes, at der formidles jobs på tværs af fag- og kommunegrænser, at borgere, som ikke står til rådighed, sanktioneres, og at det kan betale sig at opkvalificere ledige.

Den aktive beskæftigelsesindsats har spillet en afgørende rolle i den danske flexicurity-model, som mange andre lande beundrer og har forsøgt at kopiere. Vi skal derfor kun reparere det, som ikke fungerer, og passe på med ikke at ødelægge det, som faktisk fungerer.

Politik har aldrig været vigtigere