IDA: Overlad de stærke ledige til a-kasserne. De kender medlemmerne bedst

A-kasserne bør have ansvaret for de ressourcestærke ledige, for de er med deres kendskab til medlemmerne langt bedre rustet til at hjælpe dem i job. Det vil også frigive ressourcer til de langtidsledige i den øvrige beskæftigelsesindsats, skriver Malene Matthison-Hansen.

For IDA's medlemmer og for mange andre faggrupper er a-kassen den bedste partner. Den har større indsigt i medlemmers arbejdsmarked og er den mest relevante til at hjælpe dem i beskæftigelse, skriver Malene Matthison-Hansen. — For IDA's medlemmer og for mange andre faggrupper er a-kassen den bedste partner. Den har større indsigt i medlemmers arbejdsmarked og er den mest relevante til at hjælpe dem i beskæftigelse, skriver Malene Matthison-Hansen.Foto: Jonas Pryner Andersen, IDA

Malene Matthison-Hansen

formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har varslet betydelige ændringer i beskæftigelsesindsatsen og vil blandt andet nedlægge de kommunale jobcentre i deres nuværende form.

Lukker og slukker vi for jobcentrene uden at stable et relevant alternativ på benene, efterlader vi virksomhederne og de ledige, der har andre udfordringer end at finde det rette job-match, på perronen. Det skal vi for alt i verden undgå.

I regeringsgrundlaget står der, at "regeringen vil sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus". Det lyder også, at "a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde, uden at det svækker tilskyndelsen til job".

Hvis vi kan tilgodese disse vigtige hensyn i udformningen af fremtidens beskæftigelsessystem, så er det sød musik i IDA's ører. Men det kræver, at man fra politisk hold kan holde sig fra micro-management, indførsel af nye rigide krav om særlige samtalekadencer, registreringer og rapporteringer både for de ledige og for den instans, der får ansvaret for at hjælpe folk i beskæftigelse.

Temadebat

Hvordan ser beskæftigelsesindsatsen ud efter jobcentrene?

SVM-regeringen har endnu ikke konkretiseret, hvornår jobcentrene skal dreje nøglen om, hvordan det kommer til at foregå, og hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseret efter jobcentrene.

Derfor spørger Altinget Arbejdsmarked og Altinget Kommunal i en ny fælles temadebat en række aktører om, hvordan de forestiller sig, at den nye beskæftigelsesindsats i kommunerne skal se ud.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi har slet og ret behov for en afbureaukratisering af systemet, hvis det skal sætte den ledige i centrum og give frihed til dem, der kan og vil selv. Vi er også fortalere for langt større brug af digitale værktøjer. Rigtig mange ledige kan selv og vil selv. Giv dem friheden til at gøre det selv.

A-kasserne kender medlemmerne

Vi er allerede kommet et lille stykke ad den vej, som vi mener, er den rigtige for de såkaldte ressourcestærke ledige – dem, hvis eneste udfordring er at finde det job, som passer til deres kvalifikationer og erfaring.

Fremover får a-kasserne nemlig ansvaret for den enkelte ledige i de første tre måneders ledighed. Det giver på alle måder god mening. Og vi ser gerne, at a-kasserne bliver tildelt en større rolle, og at en endnu længere del af ledighedsperioden bliver forankret i a-kasserne.

For sagen er, at såvel for IDA's medlemmer – højtuddannede med indsigt i it, teknologi og naturvidenskab – som for mange andre faggrupper er a-kassen den bedste partner. Det er de af den simple årsag, at a-kasserne for eksempelvis højtuddannede har større indsigt i deres medlemmers arbejdsmarked og er de mest relevante til at hjælpe dem i beskæftigelse.

Læs også

Borgmester: Hvis a-kasserne får ansvaret får de stærke ledige, taber vi de svageste

Debat

A-kasserne tager udgangspunkt i medlemmernes uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund. Får de mulighed for at overtage en væsentligt større del af indsatsen, vil det skabe langt mere perspektiv og kontinuitet i den enkelte lediges jobsøgningsforløb. Tilmed er IDA-medlemmernes arbejdsmarked ikke kommunalt afgrænset, det er nationalt og internationalt.

Begrænset viden i jobcentre

Blandt vores medlemmer, som generelt oplever meget lav ledighed, er det i høj grad de nyuddannede, der har brug for dagpenge- og beskæftigelsessystemet. Det har de i tiden, fra de har fået eksamensbeviset i hånden, og til, at de får landet det første job.

Sidste år spurgte vi 663 nyuddannede medlemmer, der har gjort brug af jobcentrene, om deres erfaringer med de kommunale jobcentre. Og de er ikke overvældende positive.

Det, der skal afløse jobcentrene i deres nuværende form, bør få ansvar for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Malene Matthison-Hansen
Formand for Ansattes Råd, IDA

Blot 12 procent svarer, at jobcentrets tilbud var relevante for dem, og knap halvdelen oplevede, at jobcentret i lav grad eller slet ikke kendte deres uddannelsesbaggrund og kompetenceprofil. Kun seks procent oplevede, at jobcenteret gjorde dem opmærksomme på nye jobmuligheder, de ikke kendte i forvejen.

På denne debatplads har vi mødt argumenter om, at hvis indsatsen for de ressourcestærke ikke længere skal være jobcentrene, så går det ud over de ressourcesvage. Det er for os at se præcis det modsatte af at sætte borgeren og den enkelte ledige i centrum. Det er systemet før borgeren og virksomhederne, og det er vi modstandere af.

Det, der skal afløse jobcentrene i deres nuværende form, bør få ansvar for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

Hvis a-kasserne overtager ansvaret for dem, der kan selv, kan de frigjorte ressourcer i den nye version af jobcentrene bruges til at sætte ind med efteruddannelse af socialrådgivere og andre fagfolk, som dermed kan bruge mere fokus og flere værktøjer til at hjælpe langtidsledige tilbage til arbejdsfællesskabet på både de offentlige og private arbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere