Debat

Djøf: Vi kan allerede nu luge ud i begrænsende krav i beskæftigelsesindsatsen

En del af regeringens visioner om afbureaukratisering kan gennemføres allerede nu ved at fjerne krav og frigive fagligheden i beskæftigelsesindsatsen, skriver Sara Vergo.  

Fra Djøfs side vil vi gerne bidrage til afbureaukratisering – og de kommunale ledere fortæller os, at det netop er på beskæftigelsesområdet, der er størst behov for at tage fat, skriver Sara Vergo.
Fra Djøfs side vil vi gerne bidrage til afbureaukratisering – og de kommunale ledere fortæller os, at det netop er på beskæftigelsesområdet, der er størst behov for at tage fat, skriver Sara Vergo.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Sara Vergo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tik, tak. Klokken slår, tiden går. Med regeringsgrundlaget har regeringen lagt op til at lukke jobcentrene og sætte noget helt nyt i stedet.  

Det vækker bekymring hos jobcenteransatte, som fuldt forståeligt gør sig tanker om deres job. Derfor ser vi og vores medlemmer frem til, at regeringen snart løfter sløret for, hvad der skal ske. Det er ikke fair at lade medarbejderne svæve i uvished i månedsvis. Det er immervæk deres job, der er på spil.  

Fra Djøfs side vil vi gerne bidrage til afbureaukratisering – og de kommunale ledere fortæller os, at det netop er på beskæftigelsesområdet, der er størst behov for at tage fat. Derfor byder vi regeringens ønsker om at sætte beskæftigelsesområdet frit velkomment.  

Det betyder ikke, at vi bifalder regeringens planer om besparelser for tre milliarder på jobcentrene.

Temadebat

Hvordan ser beskæftigelsesindsatsen ud efter jobcentrene?

SVM-regeringen har endnu ikke konkretiseret, hvornår jobcentrene skal dreje nøglen om, hvordan det kommer til at foregå, og hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseret efter jobcentrene.

Derfor spørger Altinget Arbejdsmarked og Altinget Kommunal i en ny fælles temadebat en række aktører om, hvordan de forestiller sig, at den nye beskæftigelsesindsats i kommunerne skal se ud.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Jeg tilslutter mig koret af eksperter, forskere og organisationer, som advarer mod, at det kan blive dyre besparelser. Jobcentrene leverer et markant bidrag til at sikre et velfungerende arbejdsmarked med både lav ledighed og høj beskæftigelse. Det skal vi værne om.  

At lukke jobcentrene er derfor ikke et svar i sig selv – en meget stor del af de mennesker, jobcentrene hjælper, har andre problemer end ledighed, og de forsvinder jo ikke sammen med jobcentrene. 

Alligevel vil vi i Djøf gerne bidrage med vores bud på, hvordan man kan skabe en mere fri beskæftigelsesindsats.  

Regler kan fjernes allerede nu 

Vi har særligt fokus på den kommunale del af indsatsen. Her er det største problem i dag, at der er meget begrænset plads til at udøve faglighed og god ledelse.  

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal tage udgangspunkt i borgeren og understøtte borgeren I at tage ejerskab over eget forløb. Det kræver, at der er reel frihed til at skrue det forløb sammen, der giver mening for borgeren.

Vi kan allerede nu fjerne en masse af de centralt fastsatte krav, der begrænser fagligheden. For eksempel ved at fjerne krav til samtalekadencer og diverse opfølgninger.

Sara Vergo
Formand, Djøf

Til eksempelvis at skrue op for indsatsen, når det giver mening. Og ned, når det ikke gør.

De nuværende krav låser i vid udstrækning ressourcerne til at hjælpe borgeren på en bestemt måde. Det skal vi væk fra.  

Når vi hovedrenoverer beskæftigelsesindsatsen, skal de rum, vi bygger til faglighed og ledelse, være meget større, end de er i dag. Og faktisk kan vi allerede nu fjerne en masse af de centralt fastsatte krav, der begrænser fagligheden. For eksempel ved at fjerne krav til samtalekadencer og diverse opfølgninger.  

I Djøf er vi i gang med at formulere et udspil til, hvordan det kan gøres  både på den korte og på den lange bane.  

Udnyt frikommuneforsøgene 

Regeringen og Folketingets partier kan fjerne regler og krav med det samme, men det bringer os næppe helt i mål med alle ambitionerne. Som vi forstår det, ønsker regeringen, at vi skal stå med et helt nyt system i 2030. Burde vi ikke bruge tiden frem til 2030 klogt, så?

Læs også

Frikommuneforsøgene har hjulpet os til at finde konkrete steder i lovgivningen, der begrænser fagligheden.  

Med de nye frikommuneforsøg – velfærdsaftalerne – som ikke blot undtager kommunerne fra et bestemt hjørne af lovgivningen, men som udgangspunkt skal undtage fra langt det meste lovgivning, har vi mulighed for at lave nogle meget ambitiøse forsøg som grundlag for en stor permanent frisættelse.  

Det skal vi da gøre. Det kræver, at vi tør være ambitiøse med at samle op på erfaringer og få dem implementeret, så vi faktisk kan stå med et godt nyt system i 2030.  

Frihed kræver mod 

Det både lyder og føles godt at tale om, at vi skal afbureaukratisere. Men vi må også tale ærligt om, at det er svært. Og at mange tidligere regeringer ikke er kommet i mål.  

Skal det her lykkes, er det afgørende, at man fra Christiansborgs side er klar til at holde fast i hensigten om at sætte fri. Det kræver tillid til de lokale, og at man er klar til at afgive kontrol. Det kræver mod.  

For en historisk omstillingsproces som den, man lægger op til, vil uden tvivl give nogle bump på vejen og nogle udfordringer, der kan udfordre den politiske vilje.  

Når det sker, skal politikerne holde fokus på hensigten om frihed. Og ikke slå bak, når det bliver svært. 

Det, håber jeg, politikerne er klar til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Vergo

Formand for Djøf, næstformand for Akademikernes A-Kasse
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2001)









0:000:00