Beskæftigelsesordfører: Padborgsagen viste buler i den danske model

Af Hans Andersen,
Medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører for Venstre

Forløbet under OK18 blev absolut lige lovligt spændende.

Men det mest iøjnefaldende for mig var imidlertid, at eksperter og navnlig en række venstrefløjspolitikere glemte alt om den danske model og hoppede med på mediernes nærmest bibelske narrativ, hvor den danske model både afgik ved døden og genopstod.

Død og begravet
Indledningsvist stolede vi som vanligt stolt på den danske model.

Men da de kollektive kampskridt i form af strejke- og lockoutvarsel hang i luften, så glemte medier, eksperter og flere venstrefløjspolitikere tilsyneladende alt om, at disse redskaber nu engang er en del af værktøjskassen.

Og så blev den danske model erklæret død og begravet.

I efteråret 2018 blev et vognmandsfirma i Padborg det lysende eksempel på, at der bestemt er buler at finde. Udenlandske chauffører, der udfører fast arbejde i Danmark under kummerlige forhold og en ussel løn.

Hans Andersen
Medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører for Venstre

Men efter påske skete miraklet: Forliget landede, og så var man ellers tilbage til at storhylde modellen igen.

Nogle kom sågar i tanke om, at konfliktvarslinger er en del af forhandlingerne.

I bagklogskabens klare lys lykkedes det også de fleste at læse det mediespin, som forhandlerne omgivet af bannere og fløjtehyl nu engang også tyer til – uskønt eller ej.

Mindre uskønt blev balladen ikke af, at OK18 var så glimrende 1.maj-materiale, at dele af venstrefløjen ikke kunne holde sig fra at blande sig i forhandlingerne fra Fælledparken.

Mediehysteri, taler og spin
Nok stod OK18 på kanten af en storkonflikt. Men det er samtidig her, at den danske model skal vise sit værd, og det gjorde den så.

Når jeg kigger tilbage på forhandlingsforløbet − og trækker mediehysteri, 1.maj-taler og spinkampagner om løn og spisepauser fra – ser jeg ingen overraskende eller urimelige krav.

På det punkt bestod den dansk model det servicetjek, som nogle efterlyste. 

Det er da også værd at bemærke, at debatten om OK18 mest har handlet om at pege på udfordringer, hvorimod det er sværere at se konkrete løsningsforslag, som har opbakning fra en bredere kreds af aktører.

Formentlig fordi de udfordringer, som knytter sig til OK18 − og OK13, som endte med et indgreb på lærerområdet, snarere bunder i udfordringerne parterne imellem end i selve modellen.

En reel udfordring
Et særligt kritikpunkt var den økonomiske magtforskel mellem parterne.

Men også den storm er stilnet af, efter at statsministeren erklærede, at eventuelt sparede lønudgifter på det statslige område ville blive øremærket til velfærd ved en eventuel konflikt.

Den udmelding blev støttet bredt politisk, og mon ikke det skaber en vis præcedens for fremtiden?

Det er dog ikke ensbetydende med, at den 120 år gamle model er i topform hele vejen rundt.

I efteråret 2018 blev et vognmandsfirma i Padborg det lysende eksempel på, at der bestemt er buler at finde.

Udenlandske chauffører, der udfører fast arbejde i Danmark under kummerlige forhold og en ussel løn.

Det er en helt reel udfordring, som vi skal finde en løsning på, for den slags skal vi ganske enkelt ikke acceptere i Danmark.

Undgå storkonflikt
2018 lærte os meget om den danske model.

Om de konfliktredskaber, som arbejdsmarkedets parter har i værktøjskassen, når forhandlingerne spidser til – herunder de mere uofficielle og ufine af slagsen.

At alle parter vil strække sig utroligt langt for at undgå en storkonflikt.

Og måske vigtigst af alt, at den danske model overlevede både tryktest og 1. maj – men fik buler af et vognmandsfirma i Padborg.