Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Med byggeriets overenskomst er risikoen for storkonflikt gået fra historisk høj til meget lille

Et boligtillæg til udenlandske byggearbejdere blev smørelsen, som for første gang siden 2014 fik et forlig på byggeriets område til at glide ned uden indblanding fra forligsmanden. Balladen om store bededag kan blive brugt til at mobilisere nej-stemmer ved den kommende urafstemning, men protesterne vil formentlig drukne i overordnet accept af et gavmildt resultat.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Der kan være mange grunde til at stable konserves i køkkenskabet og hamstre tørgær i øjeblikket. Men udsigten til en lammende storkonflikt på det danske arbejdsmarked er ikke længere en af dem.

Med tirsdagens overenskomstforlig på byggeriets område er risikoen for en storkonflikt senere på foråret gået fra historisk høj til meget lille.

Byggeriets aftale er det sidste af tre centrale forlig i overenskomstforhandlingerne for over 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked. Industrien fastlagde med en historisk dyr aftale i februar den økonomiske ramme for forhandlinger i de øvrige brancher. Kort efter fulgte transportområdet efter med en aftale, som lægger sporene på det mindre normallønsområde, hvor hele lønposen aftales ved det centrale forhandlingsbord. Og med tirsdagens håndtryk mellem byggeriets parter ser den sidste afgørende sten ud til at være ryddet af vejen for en blød landing på OK23.

0:000:00