Cepos: Sænk dagpengesatsen for unge akademikere og få flere i job

DEBAT: Der er stadig masser af muligheder for at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, skriver Mads Lundby Hansen, der peger på en reduktion af dagpengene til nyuddannede akademikere som et effektivt tiltag. 

Af Mads Lundby Hansen, 
Cheføkonom Cepos 

Sidste års finanslov fra S-regeringen og dette års finanslovsforslag reducerer beskæftigelsen med 1.100 personer ifølge regeringens egne økonomer.

Og det seneste Arne-udspil trækker 9.000 personer ud af arbejdsstyrken.

Regeringens reformkonto viser dermed et minus på 10.100 personer. 

Det står i skærende kontrast til skiftende regeringer siden 2001, der har løftet den strukturelle beskæftigelse med over 250.000 personer via reformer frem mod 2025.

Reformerne har løftet velstanden med 11 procent, hvilket er en stærk medvirkende årsag til, at Danmark i 2019 var det sjette rigeste land i OECD. Den højeste placering i 50 år.

Flere skal være selvforsørgende
Det er mit håb, at Folketingets partier vender tilbage til reformdagsordenen. Det er godt, hvis flere danskere bliver selvforsørgende, og det er vigtigt fortsat at forøge velstanden. 

I forståelsespapiret blandt de røde partier er det angivet, at hvis beskæftigelsen reduceres som følge af politiske tiltag, så skal beskæftigelsen hæves via reformer for at kompensere herfor. Men der behøver ikke at være samtidighed.

Man må håbe, at de røde partier lever op til dette, selvom de ikke forekommer at være optagede af det. Og selvom det ikke er særlig ambitiøst.

De burde have en målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 personer, som man havde det under Thorning-regeringen.        

Hvis man skal kompensere for reduktionen på 10.000 personer, kan et forslag være at sænke mindstelønnen (også kaldet beløbsgrænsen) for udenlandsk arbejdskraft.

Hvis man sænker mindstelønnen med 100.000 kroner (fra cirka 436.000 til 336.000 kroner) for udenlandsk arbejdskraft, vil det øge beskæftigelsen med cirka 2.800 personer ifølge Finansministeriet. Men for at nå 10.000 personer, så skal der mere til. 

Mange arbejdsløse fra universiteterne
Her er der et potentiale blandt nyuddannede fra blandt andet universiteterne, der har en betydelig overledighed. Det er spild af ressourcer.

Merledigheden skyldes blandt andet, at nyuddannede kan gå fra en SU-sats på 6.000 kroner til en dimittendsats på godt 13.000 kroner.

Det er mere end dobbelt op, fordi man bliver arbejdsløs.

Det medfører, at nogle nyuddannede kan være meget kræsne med hvilke job, de er villige til at tage. I stedet for at søge bredt er der mulighed for at gå i flere år og vente på drømmejobbet.

Der er tale om ung, nyuddannet arbejdskraft fra universitetet. De skal selvfølgelig i job så hurtigt som muligt.

Hvis de ikke kan finde et job, der er første- eller andenprioritet med det samme, så må de starte med tredje, fjerde eller femte prioritet.

Det kan være et akademikerjob langt fra ens studieby eller som medhjælper på en cafe eller for så vidt bag kassen i Netto. Så kan de søge drømmejobbet derfra.

Sænk dagpengesatsen
Man kunne derfor sænke dagpengene for nyuddannede ikke-forsørgere under 30 år fra godt 13.000 kroner om måneden til cirka 8.000 kroner.

Det sidste er fortsat cirka 30 procent højere end SU-satsen, som de kommer fra. Forslaget vil øge beskæftigelsen med 4.000 personer blandt unge, friske nyuddannede. Desuden vil forslaget medføre en budgetforbedring på 1,2 milliarder kroner på de offentlige finanser.

Derudover kunne man øge indkomstgrænsen for, hvornår man kan få det maksimale beskæftigelsesfradrag svarende til tre milliarder kroner. Det vil via lavere marginalskat øge beskæftigelsen med cirka 3.800 personer.

Men der er potentiale for meget mere.

Der ligger velbeskrevne forslag fra Finansministeriet og Dagpengekommissionen, som kan øge beskæftigelsen med cirka 100.000 personer. Det drejer sig om stop for tilgang til efterløn, 10 procent lavere dagpenge, højere pensionsalder, fjernelse af topskat med videre.

Andengenerationsreformer kan reducere beskæftigelsen
S-regeringen taler i deres 2025-plan om andengenerationsreformer.

De defineres som ”Ny reformkurs med fokus på, at flere oplever lige muligheder, får en uddannelse og bliver en del af arbejdsfællesskabet”.

Indtil videre er hovedindtrykket af regeringens ide om ”andengenerationsreformer”, at det er reformer, som  ingen kender 1) navnet på, 2) indholdet af og 3) virkningen heraf.

Socialdemokratiet gik til valg på et forslag, der kunne falde ind under andengenerationsreformer, nemlig 110 procent dagpenge til ufaglærte, der tager en faglært uddannelse. Det øger dog ikke beskæftigelsen.

Finansministeriet vurderer endda, at det vil reducere beskæftigelsen. Fordi forslaget – trods de gode intentioner – bringer ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.

I sin 2025-plan skriver regeringen, at de store potentialer for klassiske arbejdsudbudsreformer er udtømte.

Det er åbenlyst forkert, jævnfør ovenfor, hvor der er angivet et stort potentiale.

Risikoen ved regeringens fokus på ”andengenerationsreformer” er, at de alene kommer til at bygge på gode intentioner, men reelt kommer til at reducere beskæftigelsen.

Forrige artikel Aktører: Regeringen overreagerer med forslaget om uvarslede kontrolbesøg Aktører: Regeringen overreagerer med forslaget om uvarslede kontrolbesøg Næste artikel 3F & HK til VIVE: Ligeløns-analyse er et forvrænget billede af virkeligheden 3F & HK til VIVE: Ligeløns-analyse er et forvrænget billede af virkeligheden