Dansk Byggeri: Politiske løsninger kan udhule den danske model

Af Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør i Dansk Byggeri

Når vi ser ud over det danske arbejdsmarked, har vi grund til at være stolte.

Jovist, blokader, arbejdsnedlæggelser og konflikter dukker op med jævne mellemrum. Men mere end hundrede års tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler løn- og arbejdsforhold og selv klarer ærterne, gør vores arbejdsmarked helt unikt. Sådan skulle det gerne blive ved med at være.

Siden 1899 er vi fra hver sin side af forhandlingsbordet kommet med vores input til fornyelse af de kollektive overenskomster, hvorefter vi har fundet en løsning. Det skal vi blive ved med, men arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt i de her år. Globaliseringen betyder eksempelvis, at medarbejdere krydser grænser som aldrig før. Og da vi ikke kan eller skal ændre udviklingen, må vi hele tiden indrette de kollektive overenskomster til virkeligheden.

Udhuling af den danske model
Derfor er det problematisk, hvis man med den ene hånd hylder den danske model, mens man med den anden vælger at gå til sine politiske allierede, når der er ønsker, man ikke kan få opfyldt under en forhandling.

Hele modellen bygger som bekendt på netop forhandling og er derfor karakteriseret ved, at begge parter må bøje af og efterfølgende acceptere og handle ud fra de kompromiser, der opnås.

Når vi forhandler fremtidens overenskomster, skal vi hele tiden tilpasse dem det omgivende samfund, vi må aldrig blive en klub for særinteresser. 

Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør i Dansk Byggeri

Derfor bliver jeg en smule bekymret, når vigtige principielle spørgsmål som indførelse af arbejdsklausuler og kædeansvar bliver kastet over i favnen på politikerne, hvor de hurtigt risikerer at blive en del af valgkampen op til både folketings- og europaparlamentsvalgene.

Det er selvfølgelig helt legitimt, at spørgsmålene bliver drøftet af vores folkevalgte også under valgkampe. Men hvis løsningen bliver politisk, så udhuler det den danske model, som risikerer at miste sin styrke og i sidste ende sin eksistensberettigelse.

Ikke "one size fits all"
Ikke dermed sagt, at den danske model er et stationært system, der ikke kan rokkes ved. Tværtimod. Danmark er et åbent land, og det kræver, at vi er agile og fleksible, når det gælder den måde, vi indretter og udvikler vores arbejdsmarked.

En af styrkerne ved den danske model er blandt andet, at parterne har mulighed for at tilpasse overenskomsterne løbende, også til samfundets krav.

Eksempler på, hvordan arbejdsmarkedets parter på den måde har taget ansvar for at sikre samfundsudviklingen i Danmark, er pension, løn under barsel til andre end funktionærer, sundhedsforsikring og ekstra feriedage, der alt sammen er indført i de kollektive overenskomster i dag.

Her kan løn- og ansættelsesvilkår desuden tilpasses den enkelte branche. Det er ikke ”one size fits all”. Det, der er mest relevant for serviceerhverv, er ikke nødvendigvis det samme, der er relevant for bygge- og anlægsbranchen. Hensyn, der risikerer at falde bort, hvis løsningerne bliver politiske.