DSR: Kritik af øremærket barsel hjælper ikke ligestillingen på vej

Af Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd

De fleste er enige i, at ligestilling er godt. De fleste er vist også med på, at der stadig er skævheder, der skal rettes op, hvis kvinder og mænd reelt skal være ligestillet i forhold til løn og muligheder på arbejdsmarkedet.

Uenighederne opstår primært i forhold til, om det er noget, der skal komme af sig selv, eller noget, som vi skal hjælpe på vej.

I Dansk Sygeplejeråd er vi ikke i tvivl. Al erfaring har vist os, at frivillighedens vej kræver mere end almindelig tålmodighed, hvis man ikke bare vil indtage standpunkter, men også gerne vil se reelle forandringer.  

Her cirka 60 år efter, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet, er mændene ikke kommet bare tilnærmelsesvist så meget på banen derhjemme.

Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Øremærket barsel er godt for mor og far
Derfor er det også positivt, at EU har vedtaget, at der skal øremærkes to måneders barsel til far. Det er godt for morens løn, pension og karrieremuligheder, og det er godt for faren og barnets relation.  

Kritikken har lydt – også i denne debatrække i Altinget – at EU dermed blander sig i noget, der burde være et familieanliggende. Umiddelbart lyder det jo sympatisk, men det er også et standpunkt, der sikrer, at der ikke sker ret meget.

For barsel er også noget, som nogle mænd har skullet tilkæmpe sig. Og selv i 2020 findes der stadig eksempler på, at der bliver set skævt til mænd, der vælger at tage lang fædreorlov.

Frivillighedens vej er for lang
Derfor kan man også spørge, om familiens frie valg i virkeligheden er så frit? Normer og strukturer har også afgørende betydning for, hvordan man vælger at fordele barslen i familien.

Det er præcis derfor, at det virker, når man øremærker barsel til mænd, og allerede virker i Sverige, Norge og Island, hvor mændene nu tager langt mere barsel end de danske mænd.  

Vil vi have far mere på banen, bliver vi nødt til at give ham nogle bedre rettigheder. Her cirka 60 år efter, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet, er mændene ikke kommet bare tilnærmelsesvist så meget på banen derhjemme.

Derfor er det også på tide, at vi erkender, at frivillighedens vej er alt for lang. De danske mænd tager kun en meget lille del af barsels- og forældreorloven. Kun ti procent i gennemsnit, eller knap 30 dage, og mange tager kun de to uger, som er reserveret til faren i forbindelse med selve fødslen.

I praksis har de mange udvidelser af den fælles forældreorlov altså været mororlov. Den meget længere orlov har kun fået farens andel til at stige fra fire til ti procent på cirka 30 år. Det er ikke imponerende i et ligestillingsperspektiv.