Debat

Dansk Sygeplejeråd: Regeringens lønløft skal sikre velfærden i de mest trængende fagområder

Pengene til lønløftet rækker ikke langt, hvis ikke de bruges klogt. Det er afgørende, at de rent faktisk kommer til at fremme rekrutteringen af de grupper af medarbejdere, der er størst behov for at tiltrække og fastholde, skriver Grete Christensen. 

For sygeplejerskernes vedkommende er det hverken faget eller patienterne, der får mange til at søge væk. Det er lønnen og arbejdsvilkårene, skriver Grete Christensen.
For sygeplejerskernes vedkommende er det hverken faget eller patienterne, der får mange til at søge væk. Det er lønnen og arbejdsvilkårene, skriver Grete Christensen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Grete Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Manglen på sygeplejersker og andre offentligt ansatte truer fremtidens velfærd på flere områder. For sygeplejerskernes vedkommende er det hverken faget eller patienterne, der får mange til at søge væk. Det er lønnen og arbejdsvilkårene.

Derfor er det også den vej, blikket skal vendes, hvis vi skal undgå, at manglen i stigende grad resulterer i dårligere kvalitet, lavere patientsikkerhed, flaskehalse og alt for lange ventetider. 

Derfor er det helt klart positivt, at regeringen har erkendt, at løn og vilkår er en uundgåelig del af løsningen. Og den har sat handling bag ordene med regeringsgrundlaget og den kommende trepartsaftale, hvor der skal forhandles om et lønløft på en milliard kroner i 2024 stigende til tre milliarder korner i 2030.

Benspænd i lønløftet

Så langt så godt. Herfra gælder det om, at de tre milliarder reelt kommer til at få en effekt.

Temadebat

Hvordan bør det ekstraordinære lønløft til offentligt ansatte se ud?

SVM-regeringen har lagt op til et lønløft på tre milliarder kroner til offentligt ansatte, der blandt andet skal tage udgangspunkt i lønstrukturkomitéens kommende rapport.

Lønløftet kommer dog med en række betingelser til fagbevægelsen, der blandt andet handler om øget fleksibilitet og brug af lokal løndannelse.

Derfor sætter Altinget Arbejdsmarked i en ny temadebat fokus på det kommende lønløft.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende det til debatansvarlig Emma Brink på [email protected].

Første benspænd ligger i, at pengene skal findes ved besparelser i den offentlige administration, og risikoen for, at man dermed blot fordrer hunden med dens egen hale. Det kunne vi godt have ønsket os anderledes.

Derudover bliver det helt åbenlyst svære forhandlinger. De fleste offentligt ansatte tænker nok, at de fortjener mere i løn. Det rækker pengene ikke til. De skal fordeles rigtigt og klogt, og det kan der være mange holdninger til, hvordan man bedst gør.

En tredje udfordring er de modkrav, som regeringen har lagt op til, skal følge med et lønløft. Her er det en overhængende fare, at man kommer til at forringe vilkårene så meget i den anden ende, at effekten udebliver. Hele øvelsen går netop ud på at gøre det mere attraktivt at være i de fag, vi som samfund har brug for, at flere bliver i og søger over i.

Derfor er det vigtigt, at politikerne modstår fristelsen til at snige lidt pisk ind sammen med guleroden. For sygeplejerskernes vedkommende kan jeg helt generelt sige, at de fleste oplever at have leveret så meget fleksibilitet, at det er svært at hente mere der.

Når alt det er sagt, er vi i Dansk Sygeplejeråd glade for, at der politisk er blevet afsat en pose penge, som der snart skal forhandles om i en trepartsaftale. Det er en opgave, som parterne sammen er forpligtet til at finde en god løsning på.

Prioritering af fagområder

Hvordan skal løsningen så se ud? Først og fremmest er det vigtigt at holde sig formålet for øje: At sikre nok medarbejdere til at løfte den offentlige velfærd. For borgere og patienters skyld.

Lige meget hvordan man vender og drejer det, er lønniveauet lavere desto flere kvinder, der er i et fag, og det skal vi have gjort op med.

Grete Christensen
Formand, DSR

Det betyder også, at pengene bør målrettes de områder, hvor der er de allerstørste mangeludfordringer og mest behov. Kun med et mærkbart lønløft får vi fastholdt de kernemedarbejdere, vi er dybt afhængige af.

Derudover skal vi huske, at problemerne med at rekruttere i omsorgsfagene i høj grad hænger sammen med, at lønnen i fag med høj kvindeandel – såvel historisk som i dag – er lavere.

Vi skal altså også løse et problem af mere moralsk karakter. Lige meget hvordan man vender og drejer det, er lønniveauet lavere desto flere kvinder, der er i et fag, og det skal vi have gjort op med. Derfor bør fordelingen af lønmidlerne være med til at hæve lønnen i fag med høj kvindeandel.

Det er noget, politikerne har forsømt i årevis, men nu er de presset af omstændighederne. Lønnen i de kvindedominerede fag er ikke længere udelukkende et spørgsmål om ligestilling, men også om at sikre fundamentet under velfærden. Hvem kan sige nej til det?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)









0:000:00