Debat

Djøf Offentlig: OK24 giver statens ansatte mulighed for at skræddersy deres arbejdsliv

Selvom man ikke er i mål i kommunerne og regionerne, er det rigtig godt, at de ansatte i staten får en udvidet fritvalgsprocent i lønnen. Det giver større fleksibilitet i arbejdslivet og mere trivsel blandt ansatte, skriver Johanne Nordmann.

Nu er det op til regionerne og kommunerne, at tage tiltagene i statens overenskomst til sig. Dét vil give glade medarbejdere, som bliver hængende, skriver Johanne Nordmann.
Nu er det op til regionerne og kommunerne, at tage tiltagene i statens overenskomst til sig. Dét vil give glade medarbejdere, som bliver hængende, skriver Johanne Nordmann.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Johanne Nordmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Opmærksomheden på den nye overenskomstaftale for de 190.000 medarbejdere i staten har i høj grad rettet sig mod den samlede ramme for lønudviklingen på 8,8 procent de næste to år.

Det er samlet set et rigtig godt resultat.

Men hvad der også tegner rigtig godt, er de bedre muligheder for at sikre et mere fleksibelt arbejdsliv, skræddersyet til den enkeltes ønsker og behov.

Fokus på frihed

Overenskomsten giver nu bedre rammer for, at vi kan designe vores eget arbejdsliv.

Overenskomsten giver nu bedre rammer for, at vi kan designe vores eget arbejdsliv.

Johanne Nordmann
Formand, Djøf Offentlig

Aftalen indeholder nemlig nye regler om opsparing af frihed, som giver bedre mulighed for at opspare godkendt merarbejde.

Og vi udvider fritvalgsprocenten til cirka 3 procent af lønnen, så de ansatte i staten får større mulighed for at vælge mellem udbetaling som pensionsbidrag, løn eller til en særlig opsparingskonto i pensionskassen.

Vi tror på, at det samlet set kan skabe større trivsel i arbejdslivet.

Både på den korte bane, hvor manges drøm om et liv og arbejdsliv i balance stiller stigende krav til fleksibilitet på arbejdspladsen.

Men også på den lange bane, hvor den nye opsparingskonto kan bidrage til at skabe et økonomisk grundlag for eksempelvis at foretage skift i et meget langt arbejdsliv eller til at finansiere livet, mens man videreuddanner sig.

Læs også

På det private arbejdsmarked har man i de store overenskomster over en årrække haft en såkaldt fritvalgskonto, hvor snart ni procent af lønnen indbetales og kan bruges på eksempelvis ekstra lønkroner, pension, ferie, omsorgsdage for forældre eller seniorfridage for seniorer.

Det er en stærk og perspektivrig udvikling, at der på det offentlige arbejdsmarked sikres endnu bedre muligheder for et mere fleksibelt arbejdsliv.

Et ønske og en forventning, vi med stigende styrke hører blandt vores medlemmer.

Flere bliver hængende

I takt med at pensionsalderen stiger, er det nødvendigt at sikre rammer for arbejdslivet, der ikke skærer alle over en kam, men respekterer og imødekommer, at vi kan have forskellige ønsker eller behov, afhængig af, hvor vi er i livet.

Det er den slags løsninger der også skal til, for at gøre det mere attraktivt at være ansat i den offentlige sektor, sådan at de offentlige arbejdsgivere fortsat kan tiltrække og fastholde de medarbejdere, der er nødvendige for at få velfærdssamfundets maskinrum til at fungere.

Aftalen om en ny overenskomst for medarbejderne i staten betyder ikke, at vi er i mål.

Aftalen om en ny overenskomst for medarbejderne i staten betyder ikke, at vi er i mål.

Johanne Nordmann
Formand, Djøf Offentlig

Først og fremmest skulle vi gerne have de kommunale og regionale overenskomster, som forhandles den kommende tid, med på vognen.

Men skal det blive en succes kræver det i høj grad også, at man på de enkelte offentlige arbejdspladser tager de muligheder for fleksibilitet, som overenskomsten tilbyder, til sig og bruger dem aktivt til at skabe rammer for et godt arbejdsliv for alle medarbejdere.

Det kræver dialog og samarbejde.

Gør de det, tør jeg til gengæld godt love, at flere dygtige medarbejdere bliver hængende i flere år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Nordmann

Formand, Djøf Offentlig
cand.polit. (Københavns Uni. 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024