OK24: De statsansatte tabte armlægningen om tocifrede lønstigninger. Til gengæld har de forhandlet sig til et nybrud
De statsansatte fik ikke finansminister Nicolai Wammen til at sprænge sin lønramme og måtte vinke farvel til ønsket om tocifrede lønstigninger. Nu skal udsigten til en ekstra lønforhandling om to år og mere fleksibilitet i pensionsordningerne få aftalen stemt hjem.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørEfter seks døgns intensive forhandlinger blev finansminister Nicolai Wammen (S) søndag enige med forhandlerne for de godt 190.000 statsansatte om nye overenskomster for de næste to år.
Topforhandler Rita Bundgaard, der til daglig er formand for HK Stat, havde før jul slået fast, at hun som minimum ville have tocifrede lønstigninger med hjem, men endte med en lukke kampen med en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent – heraf 7,4 til generelle lønstigninger.
Det sikrer reallønnen i de næste to år, hvis økonomien udvikler sig som forudsat, men Wammen kom altså ikke til at "sprænge rammen", som han ellers er blevet opfordret til af de offentlige fagforeninger.
Løfte om ny forhandlinger i 2025
Når Rita Bundgaard og akademiker-formand Lisbeth Lintz alligevel har vurderet, at medlemmerne nu vil stemme ja, er det blandt andet, fordi de kan stille dem en lønforhandling mere i udsigt om to år.
Her vil deres medlemmer stige yderligere, hvis de private lønninger i mellemtiden har overhalet dem. Det er den såkaldte reguleringsordning, som sikrer, at de offentlige lønninger følger de private.
Her er de statsansatte også blevet enige med finansministeren om at bruge et nyt lønindeks fra Danmarks Statistik, som sikrer, at deres løn ikke bliver overvurderet i forhold til de privatansattes.
Det er som udgangspunkt en teknisk øvelse, der ikke får den store opmærksomhed, men som har været diskuteret i fagbevægelsen i flere år, netop fordi de vurderer, at den kan løfte medlemmernes løn yderligere i forhold til i dag.
Gammelt ønske om mere fleksibilitet
Dog er det værd at bemærke, at hvis en krise skulle ramme dansk økonomi inden 2025, vil de statslige lønninger risikere at overhale de privatansattes. I så fald skal den ekstra lønforhandling stadig finde sted – bare med modsat fortegn.
Derfor kan det heller ikke undre, at Rita Bundgaard lagde mere vægt på de øvrige elementer i aftalen, da hun præsenterede den sammen med finansministeren.
Her har hun da også fået et reelt nybrud, fordi hendes medlemmer nu får mulighed for at veksle en del af deres pensionsindbetalinger til løn.
Samtidig kan de fremover lægge overarbejde og afspadsering sammen for dermed holde fri i en længere periode (dog højest tre uger).
Det krav var også på bordet under sidste forhandling for tre år siden, men blev dengang afvist af S-regeringen af frygt for, at det kunne skade arbejdsudbuddet, hvis flere holdt fri.
Når Wammen nu har sagt ja, skyldes det, at ordningerne ikke giver de ansatte mulighed for mere fritid, men blot muligheden for at få nogle af deres pensionskroner udbetalt.
Det er nu lykkes at få fagbevægelsens top til at nikke ja. Nu er spørgsmålet, om medlemmerne også gør det
Arbejdsudbud stadig i fokus
For finansminister Nicolai Wammen har det altoverskyggende mål da også været at lande en økonomisk ramme, der sikrer, at den private sektor fortsat er lønførende, og som ikke forringer arbejdsudbuddet.
Kunsten har så været at samle klodserne inden for den ramme på en måde, der kunne blive plads til nogle af modpartens store ønsker om netop fleksibilitet og blødere emner som en særlig lønpulje til de lavestlønnede i staten.
Det er nu lykkes at få fagbevægelsens top til at nikke ja. Nu er spørgsmålet, om medlemmerne også gør det.