Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Analyse af ny overenskomst: Statsansatte undgår lønsmæk, men må se langt efter fryns

ANSAT I STATEN: Treårig overenskomst for 195.000 statsansatte sikrer realløn, men leverer kun få perspektiver. Fravær af fritvalgsordning skuffer AC-forbund, og økonomien rækker næppe til at indfri forventninger hos varme hænder i kommuner og regioner.

Formand for HK Stat, Rita Bundgaard, skrev lørdag aften under på en ny overenskomst for de statsansatte.
Formand for HK Stat, Rita Bundgaard, skrev lørdag aften under på en ny overenskomst for de statsansatte.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Statsansatte undgår lønsmæk, men må se langt efter fryns.

Nogenlunde sådan kan den aftale, som blev indgået sent lørdag aften i Skatteministeriet, opsummeres.

Her præsenterede skatteminister Morten Bødskov (S) og CFU-formand Rita Bundgaard en overenskomstfornyelse for statens 195.000 ansatte, som samtidig fastlægger det økonomiske manøvrerum for kommuner og regioner, som i løbet af de næste 14 dage skal forsøge at nå i mål med deres aftaler.

Aftalehierakiet, hvor statens aftale baner vej for de øvrige sektorer, er således genetableret efter det højspændte drama under OK18, hvor statens forhandlinger gik i hårdknude, og først landede som de sidste på kanten af konflikt efter en lang tur i forligsen.

Samtidig har parterne - i hvert fald på statens område, levet op til løftet om at sikre en ny - mindre konfliktfyldt og mere samarbejdsorienteret - start for de offentlige overenskomstforhandlinger.

Så langt, så godt.

Lønstigninger trods krise
Med en samlet økonomisk ramme på 6,75 procent i perioden, skyder forliget under de 8,1 procent, som blev resultatet af OK18.

4,42 procent i lønstigninger i perioden sikrer reallønnen - og muligvis en lille sjat ekstra. Trods coronakrisen og opbremsningen i dansk økonomi kommer statens ansatte altså ikke til at opleve lønnedgang.

Resultatet kan dog ikke hamle op med sidste års forlig på det private arbejdsmarked (OK20), som på tærsklen til coronakrisen sikrede centralt aftalte lønstigninger på omkring ni procent over en treårige periode - heraf tre procent på fritvalgskontoen, hvilket var historisk højt.

Ikke desto mindre er den liberale rygmarvsreaktion på statens forlig mange steder nu forargelse over, at de offentligt ansatte midt i en økonomisk krise sikres lønstigninger tre år frem i tiden.

Netop at "ramme økonomien rigtigt" har været en kæmpe udfordring i forhandlingerne, hvor stor usikkerhed om coronakrisens indflydelse på de kommende års økonomi har gjort det vanskeligt at lægge sig fast på et niveau.

De mest forargede bør dog tage bestik af den reguleringsordning, som kæder de offentlige lønninger sammen med de private, og sikrer, at de reguleres op eller ned med 80 procent af værdien på udviklingen i det private.

På den måde har offentligt ansatte en indbygget garanti for, at de ikke sakker bagud på lønnen, hvis økonomien mod forventning pludselig boomer i det private, men risikerer samtidig også at måtte vinke farvel til lønstigninger - som det skete 1. februar, hvor de statsansatte måtte sluge en lønnedgang på 0,25 procent som følge af fald i den private løndannelse.

Seniorer får to fridage
På pressemødet lørdag aften understregede Morten Bødskov, at forliget beviser, at man har været i stand til både at forny og udvikle de offentlige overenskomster.

Men udover en løndannelse, som holder skindet på næsen for de ansatte, er det småt med perspektiver.

Eneste flødeskum på aftalen er en seniorbonus på 0,8 procent til medarbejdere på 62 år eller derover.

Ordningen kan konverters til to fridage ekstra årligt eller mere i pension, og har til hensigt at tjene den fælles interesse i at gøre staten mere attraktiv for seniorer.

I forhold til udgangspunktet, som er ingenting, er det naturligvis en forbedring. Men sammenlignet med seniorordninger i kommuner og regioner, der for de fleste faggrupper giver ret til fem årlige seniordage, vil staten fortsat halte bagefter den øvrige offentlige sektor som seniorarbejdsplads.

Både Bødskov og Rita Bundgaard fremhæver dog vigtigheden af at få taget hul på seniorordninger i staten, så det ved fremtidige overenskomstforhandlinger kan videreudvikles.

Ved at fastsætte grænsen for seniorprivilegier ved 62 år, lægger staten dog også pres på kommuner og regioner, hvor arbejdsgiverne ønsker at hæve retten til seniordage, som i dag gælder fra 60 år.

Fritvalgsordning skudt ned
Det største sværdslag i forhandligerne har været i forhold til en fritvalgsordning, som indebærer, at ansatte selv skal kunne vælge, om en andel af deres løn skal udbetales som løn, pension, ekstra ferie eller omsorgsdage.

En fritvalgsordning udgjorde et af de centrale krav for lønmodtagerne, som var kraftigt inspireret af de private overenskomster, hvor fritvalgsordningen sidste år blev skruet helt op til syv procent af lønsummen.

Potentialet for fornyelse var stort, men kravet blev blankt afvist af den statslige arbejdsgiver på grund af bekymring for, at det vil trække ned i arbejdsudbuddet, hvis ansatte pludselig begynder at holde mere fri i stedet for at få løn.

Læs også

Appetitten på større fleksibilitet har især været stor hos de akademiske forbund, som omfatter knap 80.000 af de statsansatte.

Derfor er det også blandt akademikerne, at resultatet kommer til at gnave mest. Både Akademikernes formand Lars Qvistgaard og magistrenes formand Camille Gregersen udtrykte efter forliget skuffelse over den manglende interesse for fritvalgsordninger, som de finder paradoksal holdt op imod Bødskovs udtalte ambition om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads.

Varme hænder med høje forventninger
Forliset af fritvalgsordninger på statens område betyder også, at lønmodtagerne næppe skal regne med at få kravet opfyldt på det kommunale og regionale område.

Selv om der er skruet gevaldigt ned for dramaet, minder det aktuelle overenskomstresultat med sit smalle lønfokus meget om OK18.

Det er dog langt fra sikkert, at den økonomiske ramme kommer til at glide så smertefrit ned i kommuner og regioner.

FOA-formand Mona Striib skriver på Twitter, at rammen giver afsæt for vanskelige forhandlinger, og sygeplejerskernes formand Grete Christensen skriver, at statens resultat "lægger stort pres" på de kommende forhandlinger.

Forhandlingstaktisk er det indlysende udmeldinger, men der er sandhed i, at det nok bliver betydeligt sværere at indfri forventninger ude blandt de varme hænder end blandt de statsansatte.

Især blandt sygeplejersker og pædagoger hersker der en stærk fortælling om lønefterslæb og en fortjent anerkendelse efter coronaindsatsen, så det er faggrupper, man næsten kun kan ende med at skuffe.

Hverken konflikt eller dramatisk udmattelseskamp i forligsen er særlig sandsynligt, men det er forventligt, at der i de kommende uger bliver betydelig mere bølgegang om de offentlige overenskomster, end den nærmest totale tavshed, forhandlingerne indtil nu har været omgærdet med.

Artiklen er ændret den 17. februar. Tidligere fremgik det, at statens lønstigninger umiddelbart skød over resultatet af sidste sidste års private overenskomstforhandlinger. Der var i denne vurdering kun taget højde for stigningen i fritvalgsordningen på tre procent. Teksten er præciseret, så det nu fremgår, at OK20 i alt sikrede lønstigninger på omkring ni procent - og dermed var betydeligt højere end statens overenskomst.

Dokumentation

Statens nye overenskomst

Overenskomsten løber i tre år

Løn: Økonomisk ramme på 6,75 pct., der giver en lønstigning på 4,42 pct. til medarbejderne i staten i perioden.

Partnerskab om attraktive og bæredygtige statslige arbejdspladser: Der etableres et nyt partnerskab, som har til formål at understøtte, at statens arbejdspladser er rustet til at løse deres samfundsvigtige opgaver effektivt og med høj kvalitet – både i dag og i fremtiden.

Seniorbonus og en styrket seniorindsats: Ansatte, der er fyldt 62 år, får ret til en årlig seniorbonus på 0,8 pct. af den samlede løn. Seniorerne kan vælge at få konverteret bonussen til to seniordage om året eller til pension.

Forenkling af pension for faglærte og ufaglærte grupper m.fl.: En række medarbejdergrupper vil hurtigere få adgang til pension, da parterne har afsat midler til afskaffelse af karenskrav, bl.a. aldersgrænsen på 25 år.

Kompetenceudvikling målrettes blandt andre seniorer og ufaglærte: Kompetencesekretariatet og Den Statslige Kompetencefond videreføres. Som én ud af tre tværgående indsatser i Kompetencesekretariatet er der blandt andet aftalt et særligt fokus på at fremme seniorernes muligheder for kompetenceudvikling.

Videreudvikling af statens nye lønsystemer: Parterne vil i overenskomstperioden igangsætte et fælles initiativ, der skal give parterne et fælles videns- og erfaringsgrundlag om den lokale løndannelse i staten. På baggrund heraf drøfter parterne, hvordan statens nye lønsystemer kan forbedres og videreudvikles.

Et styrket lokalt samarbejde: Samarbejdssekretariatet, som er et rådgivningsorgan for de statslige samarbejdsudvalg, videreføres med en øget bevilling fra 2,2 mio. kr. om året til 2,5 mio. kr. om året.

Medarbejderinddragelse i den grønne omstilling på arbejdspladserne: Samarbejdssekretariatet tilføres desuden en ekstrabevilling på 1 mio. kr. om året til partsfælles indsatser.

Videreførelse af lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø: Den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø (FLIPA), der blev aftalt ved OK18, fortsættes i den kommende overenskomstperiode.

Fælles arbejdstidsaftale for lærere i staten: Der er den 4. januar 2021 indgået en fælles arbejdstidsaftale for lærere m.fl. i staten. Aftalen træder i kraft sammen med resten af overenskomstforliget.

Øvrige resultater: Forliget indeholder en række andre resultater herunder mulighed for at etablere sundhedsordning som en del af pensionsordningen, modernisering af aftalen om tjenesterejser, forhøjelse af bundniveauet i basislønintervallet for kontorchefer.

Læs mere om aftalen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00