Debat

Ergoterapeuter: Lovgiverne bør ikke ændre på Arbejdsmiljøloven

DEBAT: Hjemmearbejdet er tiltaget som følge af coronakrisen, men de ændrede arbejdsformer må ikke få lovgiverne til at lempe på Arbejdsmiljøloven. For den stiller ikke urimelige krav, skriver Tina Nør Langager.

De fleste har som følge af corona erfaret, at hjemmearbejde ikke altid bare er fryd og gammen, skriver Tina Nør Langager.
 
De fleste har som følge af corona erfaret, at hjemmearbejde ikke altid bare er fryd og gammen, skriver Tina Nør Langager.   Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Hvedebrødsdagene er ovre, og hjemmearbejde er ikke længere et særsyn. Det er tværtimod en hverdag, der er kommet for at blive. 

Tina Nør Langager , Formand for Ergoterapeutforeningen

”Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fredag og foreløbigt to uger frem (…) Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt af jeres medarbejdere også kan arbejde hjemmefra.”

Ordene er statsminister Mette Frederiksens og faldt på et pressemøde onsdag 11. marts i år, som de fleste af os nok sent vil glemme.

Udover at det var dramatiske og alvorlige dage i starten af marts, var det også starten på en helt ny periode på dele af det danske arbejdsmarked. En periode, hvor hjemmearbejde gik fra at være noget, som få gjorde sjældent, til noget, som alle gjorde hele tiden.

Den første tid var præget af pionerånd og en følelse af force majeure. På de sociale medier dukkede hashtagget #VisMigDitHjemmekontor op, hvor vi delte billeder af vores interimistisk indrettede hjemmekontorer.

Det var spisebordsstole i stedet for kontorstole. Bærbare computere i stedet for rigtige skærme med tilhørende tastaturer og mus. Og i ny og næ sågar også et strygebræt som en kreativ hæve-sænkebords-løsning.

Opfindsomheden og humøret var højt. Og forundringen var mange steder stor over, at det rent faktisk kunne lade sig gøre at holde Kontordanmark oven vande fra spisestuerne, arbejdsværelserne og sommerhusene.

Hvedebrødsdagene er ovre
I dag står vi dog et andet sted. Hvedebrødsdagene er ovre, og hjemmearbejde er ikke længere et særsyn. Det er tværtimod en hverdag, der er kommet for at blive. Men som de fleste også allerede har erfaret, er hjemmearbejde ikke altid bare fryd og gammen.

Der er dels spørgsmålet om de fysiske rammer. Har man som medarbejder det rigtige konturudstyr til sin rådighed? Kan man sidde ordentligt og arbejde med hensigtsmæssig belysning? Og har man mulighed for at skabe variation i sin arbejdsdag og adskille arbejde, fritid og hvile?

Noget tyder på, at ikke alle hjemsendte har lige gode fysiske rammer på hjemmearbejdspladsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) oplyste for nylig, at ud af de mere end 1.300 arbejdsskadesager relateret til corona-epidemien, som er blevet anmeldt til dem, så drejer en del af sagerne sig om medarbejdere, der har indberettet fysiske skader på grund af dårligt indrettede hjemmearbejdspladser.

Og så er der spørgsmålet om det psykiske arbejdsmiljø, som er mindst lige så vigtigt. En ting er, at den mentale trivsel risikerer at få et yderligere dyk hos de medarbejdere, der i forvejen kæmper med uklare krav fra ledelsen, for meget arbejde og for lidt tid til at nå det hele, når afstanden til den fysiske arbejdsplads, kollegerne og chefen bliver større.

Men en anden ting er, at vi mennesker er sociale væsner, der også går på arbejde for at være en del af noget større: et arbejdende fællesskab. Hvordan sørger vi for, at denne fællesskabsfølelse ikke langsomt smuldrer, så vi hver især ender med at sidde hjemme og føle os isoleret og frakoblet i hver vores lille ’celle’?

Arbejdsmiljøloven sikrer en standard
Derfor skal vi passe på med at reducere den nuværende situation, hvor vi står på tærsklen til en helt ny måde at arbejde på, til et snævert spørgsmål om at lempe på Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hjemmearbejde.

I Ergoterapeutforeningen ser vi ingen grund til, at man fra lovgivers side begynder at ændre Arbejdsmiljøloven. For vi mener ikke, at loven stiller urimelige krav. Den er tværtimod med til at forebygge, at nogen presses ud af arbejdsmarkedet i utide på grund af arbejdsskader.

Men vi vil gerne slå til lyd for, at vi i fællesskab hæver blikket og griber den mulighed, coronakrisen har givet os, til at spørge: Hvad er fremtidens (kontor)arbejdsplads?

For nok er der nogle oplagte faldgruber, når det kommer til hjemmearbejde. Men måske kan den arbejdsform, som corona har skabt, give os inspiration til helt nye måder at arbejde på?

Lad os derfor være fælles om at udvikle fremtidens arbejdspladser med gode rammer om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladser, hvor der er plads til både det kreative udviklingsarbejde i fællesskab og fordybelse for den enkelte, og som giver den rette work-life-balance, som vi alle higer efter.

Læs også

Dokumentation

Temadebat: Fuld fleksibilitet eller grænseløst arbejde – er hjemmearbejde kommet for at blive? 
Mange danske arbejdspladser har under coronakrisen skulle omstille sig til hjemmearbejde. Det har også været en omvæltning på chefkontorerne, hvor der i begyndelsen af krisen var bekymring for, at hjemmearbejdet ville påvirke medarbejdernes produktivitet negativt.

Men hjemmearbejde har på mange måder vist sig at være en positiv overraskelse. Mange ledere har oplevet højere produktivitet, større arbejdsglæde og større kreativitet blandt medarbejderne, viser et forskningsprojekt om virtuel ledelse under coronakrisen fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Har corona disruptet 150 års arbejdskultur baseret på fysisk tilstedeværelse og skabt et reelt gennembrud for en mere fri og flydende forståelse af arbejdstid og arbejdssted? Hvad bør arbejdsgivere og politikere gøre for at sikre, at hjemmearbejde forbliver en mulighed, som medarbejderne benytter? Og hvilke faldgruber er vigtige at have for øje, hvis hjemmearbejde er kommet for at blive?

Her er deltagerne:

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening
Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering, Dansk Erhverv
Martin Rasmussen, næstformand, HK
Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling, Dansk Industri
Pernille Salomon, kommunaldirektør, Hørsholm Kommune
Peter Holdt Christensen, lektor og forsker i distancearbejde, Copenhagen Business School
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og medlem af Folketinget
Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig og næstformand for Djøf
Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør, Odense Kommune.
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Nør Langager

Landsformand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
master i socialentreprenørskab (Roskilde Uni. 2014), diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (DPU 2004), ergoterapeut (Ergoterapeutuddannelsen 1997)