FA: En ny regering bør sætte sine penge i efter- og videreuddannelse

Landets kommende beskæftigelsesminister får travlt, og udfordringerne står i kø. Både på den korte og på den lange bane. Øverst på to-do-listen står den strukturelle mangel på arbejdskraft.

Virkeligheden er, at selvom vi sandsynligvis ser ind i en periode med flere ledige, har vi strukturel mangel på arbejdskraft i samfundet. Det gælder både i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked. Og det er kritisk, fordi medarbejdere, uanset sektor, er vores vigtigste aktiv.

Manglen på medarbejdere vil sænke tempoet i den grønne omstilling, hæmme den digitale udvikling, skabe yderligere udfordringer i sundhedsvæsenet og betyde, at danske virksomheder går glip af endnu flere ordrer. I sidste ende handler det om vækst, velstand og velfærd.

Derfor skal landets kommende beskæftigelsesminister prioriterer løsningerne højt. Og gerne hurtigt. En analyse fra Kommunernes Landsforening viser nemlig, at manglen vil nærme sig 90.000 personer allerede i år 2030.

Udenlandsk arbejdskraft og flere seniorer på arbejdsmarkedet
Metoder til at øge arbejdsudbuddet er velkendte. Det skal for eksempel være lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, og seniorer skal have bedre muligheder for at bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtige og effektive redskaber, som den kommende beskæftigelsesminister bør stille sig i spidsen for.

Der er brug for, at vi i Danmark bliver langt hurtigere til at øge optaget på uddannelser med lav dimittendledighed

Nadeem Farooq
Underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Men værktøjerne kan ikke stå alene, fordi udfordringen også handler om kvalitet. Arbejdsstyrken skal besidde de nødvendige kompetencer til arbejdsmarkedets stadigt mere omskiftelige og komplekse behov. 

Derfor er det også nødvendigt med tiltag på den uddannelsespolitiske bane. Tiltag, der sikrer et bedre match mellem uddannelser og arbejdsmarkedet.

Først og fremmest bør uddannelsesaftalen fra sommeren 2021 skrottes. Jo før, jo bedre. Aftalen betyder reelt, at optaget på uddannelser, som er stærkt efterspurgt af arbejdsmarkedet og blandt de studiesøgende, reduceres i de store byer. Det er for eksempel uddannelser indenfor IT og samfundsvidenskab. Aftalen bør derfor erstattes af en visionær aftale, der sikrer studiepladser i hele landet uden samtidig at nedlægge pladser i de store byer.

Der er samtidig brug for, at vi i Danmark bliver langt hurtigere til at øge optaget på uddannelser med lav dimittendledighed. Det gælder blandt andet på mange IT-uddannelser, hvor der er brug for større grundbevillinger. Og så bør bevillingssystemet skabe stærkere incitamenter til universiteterne til at udvikle uddannelser i tæt samarbejde med virksomhederne, så der er match mellem kompetencer og efterspørgsel.

Løft til efter- og videreuddannelse
Det er også afgørende, at hele efter- og videreuddannelsessystemet løftes, så det kan imødekomme arbejdsmarkedets voksende omstillings- og tilpasningsudfordringer. Det kræver investeringer, og de falder på et tørt sted. I dag anvendes kun godt en procent af bevillingerne til de videregående uddannelser på efter- og videreuddannelse på videregående niveau. Det er helt utilstrækkeligt.

Derfor er det positivt, at den tidligere S-regering i Danmark kan mere III foreslår en markant lavere deltagerbetalingen inden for det eksisterende efter- og videreuddannelsessystem. Den linje skal fortsættes, men det er afgørende, at det kommer alle i arbejdsstyrken til gode, uanset deres tidligere uddannelsesniveau.

Alt i alt bør landets kommende beskæftigelsesminister stille sig i spidsen for tiltag, der øger arbejdsudbuddet og samtidig indlede et tværministerielt samarbejde for at imødekomme manglen på arbejdskraft. Det bør være absolut førsteprioritet.