Faglige Seniorer: Hvis I gør det attraktivt for ældre at arbejde, kan de betale Arnes pension

DEBAT: Politikerne behøver ikke slås om finansieringen til Arnes pension, hvis de bare forbedrer forholdene for dem, der gerne vil arbejde efter pensionsalderen, lyder det fra Palle Smed. 

Af Palle Smed
Direktør for Faglige Seniorer

I de seneste ti år har titusindvis af pensionister valgt at fortsætte på arbejdsmarkedet. Fordi de har lyst. Og fordi de har kræfter til det.

Jeg tør godt – uden at ryste på hånden – sige følgende til politikerne: Hvis I nu sikrer, at den positive udvikling fortsætter og kobler det med de aktuelle forhandlinger om tidlig pension, så har I også fundet finansieringen. I behøver slet ikke at lede efter alternative finansieringskilder ovre i Skatteministeriet.

I Faglige Seniorer har vi stor sympati for regeringens udspil om tidlig pension, personificeret i bryggeriarbejder Arne Juhl fra Fredericia. Vi har rigtigt mange efterlønsmodtagere blandt vores medlemmer, og vi ved hvor vigtigt, det er for dem, at de har haft muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år tidligere end den almindelige folkepensionsalder.

Det er en rettighed, der sikrer tusindvis af lønmodtagere et godt og respektfuldt farvel til arbejdslivet på et tidspunkt, hvor de måske har ondt i kroppen eller bare ikke orker mere.

Samtidig giver ordningen dem mulighed for et aktivt og udadvendt ældreliv, hvor der stadig har kræfter og overskud til at være noget for familie og børnebørn, eller hvad de nu har lyst til at engagere sig i.

Seniorer fylder mere og mere 
Men samtidig har vi set, hvordan titusindvis af seniorer vælger at bliver på arbejdsmarkedet, også ud over den stigende pensionsalder. Oftest fordi de har lyst og helbred til det, og fordi de ikke er parate til at slippe kontakten til arbejdspladsens kolleger. Arbejdslivet giver mening i deres hverdag, selvom de er kommet op i årene.

Faktisk er seniorerne hovedårsagen til, at antallet af beskæftigede i Danmark har nået rekordhøjde i disse år. Gruppen af seniorer fylder mere på arbejdspladserne end nogensinde tidligere.

Man kan godt mene, at den væsentligste årsag til udviklingen er den gradvise forøgelse af efterløns- og pensionsalder, som er konsekvensen af den store velfærdsaftale fra 2006 og efterlønsreformen fra 2011. Men allerede inden efterlønsreformen overhovedet blev aftalt og gennemført, var tilstrømningen til ordningen faldet markant.

Interessant er det også, at både Tyskland og Sverige har en højere andel af seniorer på arbejdsmarkedet uden tilsvarende reformer. Noget tyder altså på, at guleroden og lysten har en langt større effekt på de ældres beskæftigelse end pisken. Det ser ud som om, at vi er vidne til en ny trend, som kan forstærkes, hvis vi opfører os klogt.

Perspektivet er åbenlyst for både samfundet, for arbejdspladserne og for den enkelte. Regeringens Seniortænketank, der afsluttede sit arbejde sidste efterår, pegede på, at hvis Danmark havde den samme beskæftigelsesfrekvens som Sverige, ville de mange arbejdende seniorer sikre et bidrag til statskassen på ikke mindre end 12,5 milliarder kroner.

Det er nok til at betale for Arnes tidlige pension og lidt til.

Derfor er det klogt at koble diskussionen om tidlig pension sammen med mulighederne i at flere ældre vælger at blive længere.

Faglige Seniorers forsigtige beregninger viser nemlig, at nok vil mange trætte lønmodtagere vælge at forlade jobbet nogle år før tid, hvis de får mulighed for det. Men endnu flere vil vælge at blive, hvis politikerne griber ned i posen med forslag fra blandt andre Seniortænketanken.

Vi koger gerne vores mange gode forslag ned til to temaer.

Hvordan får vi Jensen til at blive? 
Det ene handler om økonomi. Eksempelvis skal vi lade være med at brandbeskatte de seniorer, der gerne vil fortsætte med at arbejde.

I rigtigt mange tilfælde får de mindre end 20 kroner i lommen, hver gang de tjener 100. Det skyldes, at de bliver ramt af en voldsom modregning i pension og sociale ydelser. Og samtidig betaler de naturligvis skat af deres indtægt. Men 20 kroner i lommen er altså alt, alt for lidt. Selv for en folkepensionist. Det skal altid, uanset alder, kunne betale sig at arbejde.

Heldigvis er vi så småt i gang med at rette op på den tossede måde, vi har skruet seniorarbejdslivet sammen på. Men vi kan fortsat gøre det langt mere økonomisk attraktivt for arbejdsmarkedets ældste, hvis vi virkelig vil have dem til at blive, så det de kan bidrage positivt til velfærdssamfundet.

Det andet tema handler om seniorernes arbejdsliv, og om at de skal føle sig værdsatte af både kolleger og arbejdsgivere.

Seniorerne skal tilbydes udviklingsmuligheder og uddannelse indtil den sidste dag, de forlader deres job. De skal løbende have udviklet deres kompetencer, og de skal ikke føle, at de bliver hægtet af udviklingen, selvom de nærmer sig pensionsalderen.

Men det handler også om de måde, vi taler om seniorarbejdslivet på. Arbejdsgiverne skal få øjnene op for seniorernes store kvaliteter, og de skal lade være med at spørge Jensen, hvornår han har tænkt sig at gå på pension. I stedet skal arbejdsgiverne spørge, hvordan de kan indrette arbejdslivet sådan, at Jensen får lyst til at blive.

En del af denne udvikling kommer sikkert af sig selv. Men politisk er der rigtigt meget at gøre, hvis vi skal ride videre på bølgen og sikre et seniorarbejdsmarked, der fortsætter med at være attraktivt. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Og der er nu engang noget næsten poetisk i, at de seniorer, som har kræfterne til at blive, derved er med at sikre en værdig ordning for de kolleger, som ikke magter at fortsætte. Så kender vi Danmark.

Det er derfor jeg, uden at ryste på hånden, tør love politikerne et plus i regnskabet, både i forhold til den samlede beskæftigelse og økonomien i seniorernes selvvalgte farvel til arbejdsmarkedet.

Forrige artikel HK: Arbejdsgivere skal opdatere deres personalepolitik til nutiden HK: Arbejdsgivere skal opdatere deres personalepolitik til nutiden Næste artikel Torsten Gejl: Bedre sent end aldrig med tilbagetrækningsreform Torsten Gejl: Bedre sent end aldrig med tilbagetrækningsreform