Debat

FH til DA: Nej, vi skal ikke slække på arbejdsmiljøloven for at åbne for hjemmearbejde

REPLIK: Hvis arbejdsmiljøreglerne for hjemmearbejde slækkes for at skabe mere fleksibilitet, vil det føre til mere sygefravær og unødige omkostninger for samfundet, skriver Morten Skov Christiansen, næstformand i FH. 

Arbejdsmiljøreglerne betyder, at man skal kunne adskille skærm og tastatur, og at man har et bord og en stol, der passer i højden, skriver Morten Skov Christiansen.
Arbejdsmiljøreglerne betyder, at man skal kunne adskille skærm og tastatur, og at man har et bord og en stol, der passer i højden, skriver Morten Skov Christiansen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Den sidste tid har debatten herhjemme været præget af danskernes udsigt til at skulle være længere tid på arbejdsmarkedet.

Skal lønmodtagerne kunne opfylde det ønske fra politikerne og virksomhederne, så kræver det selvsagt, at deres helbred kan holde til det. Derfor giver det heller ingen mening, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) nu vil have slækket på arbejdsmiljøloven for at øge mulighederne for hjemmearbejde.

I sit indlæg den 17. september skriver Christina Sode Haslund, at ”der lige nu er brug for øget fleksibilitet på grund af coronakrisen og de konsekvenser, der følger med”.

Det vil uvægerligt give en stigning i sygefravær, gener og smerter og på længere sigt nedslidning. Alt sammen noget, der koster på bundlinjen og risikerer at trække unødigt på de knappe ressourcer i vores velfærdssamfund

Morten Skov Christiansen, Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Derfor argumenterer hun for, at ”arbejdsmiljøreglerne ændres, så det bliver muligt at arbejde en betydelig del af sin ugentlige arbejdstid hjemmefra, uden at det kræver en særlig indretning af hjemmet”.

Haslund vil dog også gerne slå fast, at hun selvfølgelig mener, ”at arbejdsmiljøet skal være godt”.

Derfor vil jeg også melde klart ud og sige, at nej, selvfølgelig skal vi ikke slække på arbejdsmiljøloven. Tværtimod skal vi med udsigt til mere hjemmearbejde netop sikre, at arbejdspladserne er indrettet forsvarligt.

Ikke skrappe krav i dag
For det handler om, at jo mere man arbejder i dårlige arbejdsstillinger, jo større er risikoen for smerter, sygdom og i sidste ende nedslidning.

Som udgangspunkt bør man derfor altid arbejde på en hensigtsmæssigt indrettet arbejdsplads, men for netop at sikre fleksibilitet er der allerede i dag ifølge loven først et egentligt krav efter første dag. Og så hører det altså med til billedet, at kravene til hjemmearbejde på ingen måde er særligt skrappe.

Grundlæggende handler det alene om, at man skal adskille skærm og tastatur, og at man har et bord og en stol, der passer i højden. Ligesom man skal kunne variere sine arbejdsstillinger, og bordet skal have plads nok til, at skærmen kan stå i den rette afstand.

Dårlige arbejdsstillinger i hjemmet
Det, som derimod er et krav – et fuldstændig rimeligt krav - er, at arbejdsgiverne skal beskytte medarbejdernes helbred ved at forebygge gener, smerter og nedslidning. Og det skal der selvfølgelig ikke slækkes på, blot fordi arbejdet laves derhjemme i stedet for på kontoret.

Haslund skriver også, ”At arbejde med en computer er som udgangspunkt ikke sundhedsskadeligt”.

Også her må man råbe vagt i gevær. For vi ved, at når man arbejder over længere tid i dårlige arbejdsstillinger ved en computer – for eksempel hvis man sidder ved en bærbar computer ved et for lavt bord, så fører det til smerter og skader. Og det siger sig selv, at kroppen er ligeglad med, om man sidder derhjemme.

Når det er sagt, så skal vi også huske, at det ikke kun er den enkelte medarbejder, det går udover, hvis vi slækker på arbejdsmiljøloven.

Læs også

Mere sygefravær
Virksomhederne og resten af samfundet bliver også ramt økonomisk, hvis folk i større grad skal sidde derhjemme med forkerte arbejdsredskaber og i dårlige arbejdsstillinger.

For det vil uvægerligt give en stigning i sygefravær, gener og smerter og på længere sigt nedslidning. Alt sammen noget, der koster på bundlinjen og risikerer at trække unødigt på de knappe ressourcer i vores velfærdssamfund.

Hvis arbejdsgiverne derfor gerne vil have, at mere arbejde skal foregå derhjemme, er det lidt påfaldende, at man samtidig vil slække på arbejdsmiljøloven. Det er jo nærmest det modsatte, der skal ske.

Skal vi have mere hjemmearbejde i den kommende tid, så skal vi sikre et ordentligt arbejdsmiljø og beskyttelse af lønmodtagerne.

Så kære Christina Haslund, hvis du gerne ændre den fuldstændig rimelige lovgivning, der er for hjemmearbejde, så bliver det et stort nej tak herfra.

Dokumentation

Temadebat: Fuld fleksibilitet eller grænseløst arbejde – er hjemmearbejde kommet for at blive? 

Mange danske arbejdspladser har under coronakrisen skulle omstille sig til hjemmearbejde. Det har også været en omvæltning på chefkontorerne, hvor der i begyndelsen af krisen var bekymring for, at hjemmearbejdet ville påvirke medarbejdernes produktivitet negativt.

Men hjemmearbejde har på mange måder vist sig at være en positiv overraskelse. Mange ledere har oplevet højere produktivitet, større arbejdsglæde og større kreativitet blandt medarbejderne, viser et forskningsprojekt om virtuel ledelse under coronakrisen fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Har corona disruptet 150 års arbejdskultur baseret på fysisk tilstedeværelse og skabt et reelt gennembrud for en mere fri og flydende forståelse af arbejdstid og arbejdssted? Hvad bør arbejdsgivere og politikere gøre for at sikre, at hjemmearbejde forbliver en mulighed, som medarbejderne benytter? Og hvilke faldgruber er vigtige at have for øje, hvis hjemmearbejde er kommet for at blive?

Her er deltagerne:

  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering, Dansk Erhverv
  • Martin Rasmussen, næstformand, HK
  • Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling, Dansk Industri
  • Pernille Salomon, kommunaldirektør, Hørsholm Kommune
  • Peter Holdt Christensen, lektor og forsker i distancearbejde, Copenhagen Business School
  • Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og medlem af Folketinget
  • Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig og næstformand for Djøf
  • Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør, Odense Kommune.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Skov Christiansen

Næstformand, FH
elektronik mekaniker (Frederiksberg Teknisk Skole 2003)