R: Øremærk tre måneder af forældreorloven til fædre

DEBAT: EU's krav om to måneders øremærket forældreorlov til fædre er ikke ambitiøst nok. Tre måneder vil stille erhvervsliv, forældre og barnet stærkere, skriver beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).

Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelses- og ligestillingsordfører

I Danmark har vi en forvrænget forestilling om, at alt er i sin skønneste orden, hvad angår ligestilling. Ja, faktisk tror mange, at vi er førende på området.

En nylig rapport viste, at Danmark ligger nummer 95 i verden, når det kommer til kvinders repræsentation på ledelses- og beslutningsniveau. Og vi ligger nummer 55 i verden, når det kommer til ligeløn mellem kønnene. Så der er bestemt plads til forbedring.

Over halvdelen af de studerende ved universiteterne er kvinder – men kun 75 ud af de 1.000 største virksomheder i Danmark har en kvindelig administrerende direktør, og der er ingen fremgang at spore, når det kommer til kvinder i bestyrelser.

Barselsloven er nøglen til ligestilling
Der er mange grunde til, at billedet ser ud, som det gør, men er der noget, som er afgørende for ligestillingen mellem kønnene, så er det spørgsmålet om barsel.

Sandheden er, at barselsloven er nøglen til, at kvinder i Danmark stadig ikke er ligestillet med mænd. Barsel er definerende for løn- og pensionsvilkår og for, hvordan muligheden for at avancere for eksempel til ledelses- og bestyrelsesposter ser ud.

I Danmark tager kvinderne i gennemsnit 90 procent af barslen, mens mændene kun tager ti procent. Med de tal i baghovedet er det rent ud sagt komisk at tænke på, at nogle politikere og samfundsdebattører mener, at vi har fuld og reel ligestilling i Danmark.

For uanset hvor kontroversielt det måtte lyde, har vi ikke ligestilling. Vi ved, at en stor del af det dokumenterede løngab, der er mellem mænd og kvinder, i høj grad skyldes, at kvinder tager langt mere barsel end mænd.

Det er en skæv struktur, som er svær at gøre noget ved, hvis ikke vi som samfund bryder med den gennem lovgivning.

Uambitiøs tilgang til ligestilling
Hvis vi ser på barselsloven i historisk perspektiv, blev det i 1984 muligt for mænd at få del i orloven. Selvom det kan synes ret sent, taget i betragtning af at loven har mere end 100 år på bagen, er det alligevel 36 år siden. Og der er ærlig talt ikke sket noget som helst på de 36 år.

Det skriger på handling, og at vi som samfund griber til lovgivningsværktøjet nok en gang. Desværre har vi fra dansk side haft en nølende og uambitiøs tilgang til ligestillingsområdet i almindelighed gennem rigtig mange år. Vores nordiske naboer er suset forbi os og er i dag de facto mere ligestillede nationer.

Heldigvis har vi erhvervslivet og EU, som kan drive os fremad og skubbe til os, når vi ikke selv tør. EU har således vedtaget et direktiv om, at to måneder af den betalte forældreorlov øremærkes til fædre.

Det er da en god begyndelse, som kan være med til at nedbryde nogle af de strukturer, som jeg har peget på med mit indlæg. Men det er ikke ambitiøst nok. Vi bør øremærke tre måneder af forældreorloven til fædrene.

Øremærket barsel til fædre stiller alle bedre
Nogle vil mene, at der er tale om et unødigt indgreb i familiens måde at indrette sig på. Det hold har jeg også selv spillet på i en del år – men forelagt tal og fakta kan jeg ikke komme frem til anden konklusion, end at øremærket barsel til fædre stiller alle parter stærkere.

Barnet, fordi det får stærk tilknytning til begge sine forældre. Moren, fordi hun også støttes i at have en karriere, samtidig med at hun vælger at få børn. Faren, fordi han slipper fri af den oldgamle fordomsfulde forestilling om, at kun kvinder kan yde omsorg for børn.

Og endelig vinder erhvervslivet stort, fordi det ikke længere – bevidst eller ubevidst – kan sortere dygtige kvinder fra i en udvælgelsesproces, når sandsynligheden for barsel er den samme for hende som for en mandlig ansøger.

Tiden er ikke til nøl og fodslæberi. Der skal handles, og det kan kun gå for langsomt.

Forrige artikel AAU: Ansættelse af akademikere i erhvervslivet vil give mere innovation AAU: Ansættelse af akademikere i erhvervslivet vil give mere innovation Næste artikel Akademikerne: Vi skal gøre mere for at sikre job til nyuddannede Akademikerne: Vi skal gøre mere for at sikre job til nyuddannede