Debat

Aki-Matilda Høegh-Dam: Genoptag det arktiske samarbejde under ledelse af oprindelige folk

Den arktiske befolkning kan ikke vente på, at de arktiske stater finder ud af at være diplomatiske igen. Siumut foreslår, at alle ledige kræfter genoptager deres arbejde under ledelse af oprindelige folk, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam.

Nogle kalder lavspændingsønsket naivt. Men vi mener, at det er naivt at tro, at alt alene skal løses militært. Specielt i et så skrøbeligt miljø som Arktis, hvor klimaforandringerne allerede truer, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.
Nogle kalder lavspændingsønsket naivt. Men vi mener, at det er naivt at tro, at alt alene skal løses militært. Specielt i et så skrøbeligt miljø som Arktis, hvor klimaforandringerne allerede truer, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
Aki-Matilda Høegh-Dam
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da Rusland invaderede Ukraine, boykottede de resterende medlemslande samarbejdet i Arktisk Råd, hvilket må siges at være pudsigt. Netop sikkerhedspolitik var nemlig udeladt fra det Arktiske Råds arbejde, men viser sig nu at være den faktor, som fik samarbejdet mellem de arktiske stater til at gå i stå. 

Hele meningen med samarbejdet i Arktisk Råd handler om at fremme samarbejdet indenfor klima, miljø og bæredygtighed. Om at fremme de sociale forhold, og om den økonomiske udvikling i Arktis.

Temadebat

Hvilke konsekvenser får Ruslands krig mod Ukraine i Arktis?

Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA har i samlet flok valgt at trække sig fra alt arbejde i Arktisk Råd i protest mod Ruslands invasion af Ukraine. Dermed står Rusland, der lige nu er formand for rådet, alene tilbage.

Altinget spørger derfor i en ny temadebat:

  • Hvilke konsekvenser kan Ruslands krig mod Ukraine få for Arktis og herunder arbejdet i Arktisk Råd?
  • Kommer krigen i Ukraine og krisen mellem Vesten og Rusland til at skabe øget konflikt i området? Kommer et isoleret Rusland og det manglende samarbejde til at få konsekvenser for den bæredygtige udvikling i området?
  • Kan det trække Kina og Rusland tættere på hinanden sikkerhedspolitisk? Og hvordan skal Vesten, herunder Danmark, i så fald gribe det an?

Følg med i debatten på Altinget Arktis og send dit indlæg til debat@altinget.dk, hvis du vil blande dig.

For medlemslandene, hvis ledere tit bor langt væk fra de Arktiske egne, kan det sikkert føles som en mindre detalje at skære dem over en kam. Men for os, Kalaallit Inuit, kan vi ikke bare stå passivt og se hvordan initiativer imod klimaforandringer, der har katastrofale konsekvenser for fødekæder verden over, blot bliver sat i frigear. Det samme gælder for de sociale problemer, heriblandt uligheden og de postkoloniale konsekvenser.

Genoptag samarbejdet og dialogen nu

Af netop den grund kan vi ikke vente på, at medlemslandene finder ud af at kunne være diplomatiske igen.

Nu hvor arbejdet står stille i Arktisk Råd, vil mit parti, Siumut, foreslå, at alle ledige kræfter genoptager deres arbejde under det 'Arktiske Råds Oprindelige Folks Sekretariat' med ledelse af oprindelige folk.

Konsensus i Grønland er, at man, så vidt så muligt, skal holde fast i lavspændingen i Arktis

Aki-Matilda Høegh-Dam, MF, Siumut

Hermed opnås et styrket samarbejde på tværs af grænser, der ikke lader sig stoppe af medlemslandenes udeståender, med fokus på at forbedre de oprindelige folks levevilkår i Arktis.

Derudover vil Siumut foreslå, at de oprindelige folk i Arktis skal styrke dialogen i et 'Arctic Indigenous Forum'. I et sådant forum vil dialogen om klima, økonomi og sociale løsningsforslag i bedste fald altid kunne forsætte, uanset hvordan det står til i Arktisk Råd. Og det med fokus på oprindelige folks verdenssyn og vilkår.

Fasthold Arktis som lavspændingsområde

Ruslands invasion af Ukraine har konsekvenser, der kan mærkes verden rundt. Ikke mindst i Arktis.

Grønlandske politikere er meget opmærksomme på, at omkring halvdelen af Arktis er Russisk, hvortil omkring tyve procent er Grønlandsk. Andre arktiske lande som Finland og Sverige skal nu til stemmeboksen for at afgøre hvorvidt de vil blive medlemmer af Nato.

Ruslands invasion har med andre ord resulteret i større fokus på den sikkerhedspolitiske situation i Arktis, herunder den ømtålige militarisering. Trods det, er der konsensus i Grønland om, at man, så vidt så muligt, skal holde fast i lavspændingen i Arktis.

Læs også

Nogle kalder lavspændingsønsket naivt. Men vi mener, at det er naivt at tro, at alt alene skal løses militært. Specielt i et så skrøbeligt miljø som Arktis, hvor klimaforandringerne allerede truer. Derfor kræver vi, at diplomatiske løsninger, men med øget kendskab til hvad der sker i og omkring vores territorie. Det skal prioriteres for at sikre alles frihed og sikkerhed.

Derfor ønsker Siumut også at skabe en uddannelse i cybersikkerhed for unge grønlændere i den nærmeste fremtid, for at styrke overvågningen og sikkerheden uden at gå på kompromis med diplomatiet. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aki-Matilda Høegh-Dam

MF (Siumut)
ba.scient.pol.