Claus Hjort: Naivt at satse på lejrbålsdiplomati i magtspillet mod Kina

Det er lidt af et mysterium hvad der gør Kina til en arktisk stormagt. Det har jo åbenbart ikke noget med det geografiske at gøre. Afstanden fra Beijing til det arktiske område svarer vel til afstanden fra Rom til det arktiske.

I virkeligheden er det en selverklæret magtdemonstration fra Kina, som på alle kontinenter kæmper for dominans.

Men husk: Vi har at gøre med en diktaturstat, hvis ideologiske fundament er undertrykkelse af befolkningen. Uighurerne, tibetanerne, Hong Kongs befolkning og stigende trusler mod Taiwans befolkning taler for selv.

Vi har et land som fængsler mennesker diskretionært, har koncentrationslejre for etniske mindretal, elektronisk overvågning af alt og voldsom indoktrinering.

Vi skal på trods af dette handle med Kina. Og det sker i stor stil. På det økonomiske område er Kina i dag en supermagt, men vi skal hele tiden huske, at Kinas kommunistiske parti har som mål at dominere verden.

Vi har været naive

Også i Grønland har vi oplevet en markant kinesisk interesse. Kina ville købe Grønnedal. Kina vil lave forskningsstation på indlandsisen. Kina vil lave en satelitnedtagestation. Kina vil udvinde de såkaldte sjældne jordarter. Og der var vel også ønske om at finansiere udbygning af lufthavne i Grønland. Alt sammen tjener det formål at gøre Grønland afhængig af kineserne.

Jeg vil godt bekende, at vi nok har været og er naive i vores forhold til Kina. Vi afholder os fra at kritisere oplagte overgreb fra kinesisk side, for det skulle nødig gå ud over vores eksport. Derfor er vores protester så spagfærdige, at kineserne kan ignorere det.

Europa og USA har gjort sig dybt afhængige af Kina, og Kina får på den måde forbundsfæller, som vil modsætte sig alvorlige sanktioner mod Kina. Australien er vel det eneste land, som har haft mod til at stå fast overfor Kina.

Jeg troede i mange år, at det kommunistiske parti ville blive nødt til at gå i mere demokratisk retning med den stigende samhandel og den voksende kinesiske middelklasse. Men med den stigende velstand i Kina er undertrykkelsen faktisk steget. Partiets magt er i stedet blevet ubegrænset og overvågningen af befolkningen total. Vi skal være på vagt.

En vægelsindet og svag modstander får kun en diktator som Xi Jinping til at trække på skuldrene.

Claus Hjort Frederiksen
Tidl. forsvarsminister

Kina forstår kun magtfulde modspil

Det er glædeligt, at USA nu for alvor stempler ind for at få kineserne til at overholde reglerne om immaterielle rettigheder, stoppe tyveri at patenter, plagiater og lignende. Vi bør i Europa stille fuldt og helt op i den kamp. Det nytter ikke, at snart har det ene europæiske land og snart det andet sin egen særinteresse, som gør at de ikke vil deltage i sanktioner.

De ægte demokratiske lande må snart erkende, at vi er nødt at stå sammen i forsvaret af demokratiet. Der er ikke plads til ekstrem dyrkning af egne interesser på bekostning af andre demokratiske lande.

Kina er i dag en økonomisk stormagt, og inden for 10 år kan Kina også måle sig militært med USA – og så vil vi for alvor være på spanden. Det er rigtigt af USA at rette al opmærksomhed mod Kina. Og i Europa bør vi gøre det samme – i Danmark bør vi indstille os på også militært at skulle yde bidrag.

Det vil være himmelråbende naivt, hvis vi tror, at vi kan ordne tingene i en rundkreds om lejrbålet. Sådan tænker en diktator som Xi Jinping ikke. Han forstår kun magtfulde modspil. En vægelsindet og svag modstander får ham til at trække på skuldrene.

LÆS OGSÅ: Ny temadebat: Hvordan skal Vesten tackle Kinas fremmarch i Arktis?

Sikkerhedstrusler tårner sig op

I mange år har det været meget svært at komme i dialog med grønlandske politikere om de sikkerhedstrusler, der truer Grønland. Grønlandske politikere har ikke – eller ikke villet – engagere sig i disse spørgsmål. Handel var det vigtigste, og derfor var der ikke grund til bekymring om Kina og Kinas intentioner. Det gjaldt Huawei, og det gjaldt jordarter.

Donald Trumps forslag om at købe Grønland satte spotlyset på de sikkerhedstrusler, der tårner sig op i Arktis, og pludselig blev det nødvendigt, at man også i Grønland gør sig overvejelser om truslerne.

Opmærksomheden om de kinesiske “metoder” har medført, at der er behov for at screene kinesiske investeringer i Europa og også i Grønland. Vi kan ikke overlade samfundkritisk infrastruktur til Xi Jinping, og vi må forhindre at Kina får et greb om økonomien. Diktaturstater forstår kun magtens sprog.

Demokratiske lande må stå sammen. Vi skal agere ud fra en styrkeposition både økonomisk og militært.

Claus Hjort Frederiksen
Tidl. forsvarsminister

Vi har ikke råd til at lukke øjnene

De ægte demokratiske lande står overfor alvorlige trusler. Vi har hidtil opfattet vores samfundsmodel som den stærkeste. Det er den desværre ikke virkeligheden.

Diktaturer og semidiktaturer vinder frem i disse år, og selv i Europa er der sprækker i demokratiet. Det ser vi i Ungarn og det ser vi i Polen. Advarselsklokkerne ringer for demokratiet. 

Demokratiske lande må stå sammen. Vi skal agere ud fra en styrkeposition både økonomisk og militært. Vi skal være parat til at kræve ordentlige samhandelsvilkår, og vi skal være parate til at sanktionere Kina.

Militært skal vi ligesom i Nato kræve solidaritet. Angreb på ét land er et angreb på alle. Vi har ikke råd til at lukke det ene øje for truslerne fra Kina.

Så mit svar er derfor, at det er en selvfølge, at USA er hovedhjørnestenen – også i sikkerhedspolitikken i Arktis. Det vil være godt, hvis EU engagerer sig. Men EU vil kun være et supplement. Hovedhjørnestenen er og bliver USA.