DI: Der er en bekymrende tendens til at dæmonisere Kina

Den danske regerings forsigtighed over for Kina er ikke helt ubegrundet. Ikke desto mindre skal vi fra dansk side passe på med at overdrive risikoen, for der er mange arbejdspladser på spil. Det skriver Dansk Industris politiske chef i Kina Peter Bøgh Hansen.

Placeholder image
Danmark var for få år siden med til at give Kina status af "strategisk rival til EU", men det dansk-kinesiske økonomiske samkvem vokser ufortrødent i hastigt tempo. Kina har netop passeret Norge som vores femte største eksportdestination. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et kig på verdenskortet vil hurtigt kunne fortælle, at Kina ikke er en fysisk del af Arktis. Landets nordligste grænse er mere end 3.000 kilometer fra den arktiske cirkel.

Ikke desto mindre definerer Kina sig selv som en ‘nær-arktisk stat’, og regeringen i Beijing har endog udarbejdet en detaljeret Arktis-strategi.

Temadebat

Hvordan skal Vesten tackle Kinas fremmarch i Arktis?

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil “holde øje med Kina i Arktis”, og eksperter og iagttagere har for længst udnævnt Arktis som et geopolitisk kardinalpunkt i armlægningen mellem USA, Kina og Rusland.

Men hvor stiller det Rigsfællesskabet, EU og Nato? Hvilke sikkerhedspolitiske dilemmaer skaber kinesernes strategi, og hvordan skal Vesten koordinere sit modtræk?

Og er det for eksempel en selvfølge, at USA skal føre an, eller skal EU-landene gå sammen om at markere sig mere selvstændigt i Arktis?

De spørgsmål stiller Altinget Arktis i en ny temadebat, hvor eksperter, politikere og andre aktører vil give deres bud på, hvordan Vesten klogest lægger en strategi, der kan imødegå det politiske stormagtsspil i Arktis.

Panelet består blandt andet af:

  • Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier
  • Claus Hjort Frederiksen (V), tidligere forsvarsminister
  • Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet
  • Eva Flyvholm (EL), forsvars- og udenrigsordfører
  • Jonas Parello-Plesner, administrerende direktør i Alliance of Democracies
  • Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker og enhedsleder i DIIS
  • Søren Espersen (DF), forsvars-, udenrigs- og grønlandsordfører
  • Karsten Hønge (SF), udenrigs- og grønlandsordfører
  • Sara Olsvig, formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder og tidligere IA-formand
  • Laurits Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Kina-Kritisk Selskab
  • Peter Bøgh Hansen, Dansk Industris politiske chef i Kina
  • Carsten Boyer Thøgersen, tidligere generalkonsul i Shanghai og Guangzhou

Flere debattører vil løbende blive føjet til panelet. Hvis du er interesseret i at bidrage til debatten, skal du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på mauricio@altinget.dk for mere information.

Kina har økonomiske interesser i Arktis

Men hvorfor er Arktis så vigtig for Kina? Logistik er en del af svaret.

I takt med at de arktiske skibsruter bliver mere tilgængelige har verdens største handelsnation et ønske om at kunne kontrollere egne transportveje. Afstanden mellem Shanghai og Hamborg til søs er eksempelvis over 6.000 kilometer kortere via Nordøstpassagen end via den sydlige rute gennem Malacca-strædet og Suez-kanalen.

Adgang til råvarer er også en vigtig faktor. Sourcing af energi og mineraler fra Arktis bidrager til at holde Kinas enorme produktionsapparat i gang.

I den forbindelse har Grønland længe været genstand for særlig interesse. Kinesiske selskaber har investeret i flere grønlandske mineprojekter, blandt andet det store Kvanefjelds-projekt, der forventes at blive verdens næststørste producent af sjældne jordarter.

Kinas interesse for Arktis er med andre ord økonomisk betinget. Regionen er et af mange knudepunkter, som præsident Xi Jinping satser på kan understøtte landets fremadrettede vækst.

Fra kinesisk side er der derfor forundring over, at engagementet i Arktis er genstand for så meget mistro fra Vestens side.

skriver Peter Bøgh Hansen, Dansk Industris politiske chef i Kina

Afrika, Centralasien, og Sydøstasien er andre vigtige områder, og der har Kina været aktiv i årevis, uden det har ført til nævneværdige konflikter. Tværtimod har samarbejdet givet mange gensidige fordele. Fra kinesisk side er der derfor forundring over, at engagementet i Arktis er genstand for så meget mistro fra Vestens side.

Kinas logistiske gevinst i Arktis taler for sig selv. Råvaredimensionen er mere kompleks. Kina er blevet anklaget for at føre en politisk ledet kampagne, hvor statsejede mineselskaber agerer spydspidser for at kontrollere råvareressourcer overalt i verden. Hvis det er tilfældet, er kampagnen slået fejl, for det reelle kinesiske aktivitetsniveau er begrænset.

Insidere peger da også på en mere nuanceret virkelighed. Mange fejlslagne investeringer i udenlandske projekter, kombineret med benhård intern konkurrence, har de senere år ført til store omvæltninger i Kinas mineindustri.

Stribevis af konkurser har resulteret i stramme lånebetingelser, især hvad angår overseas exploration credits, dvs. midler til at afsøge potentielle mineraldepoter i udlandet.   

Aftagende kinesisk interesse for Grønland

De kommercielle perspektiver af Kinas involvering i Arktis er generelt undervurderede. Omvendt overvurderes den politiske dimension ofte, hvilket især var tydeligt i forbindelse med det statsejede entreprenørselskab China Communications Construction Company (CCCC)’s bud på lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat. Interessen fra Kina fik den danske regering til at stille nye betingelser for sin del af finansieringen, og CCCC endte med at trække sig fra budprocessen.

De kommercielle perspektiver af Kinas involvering i Arktis er generelt undervurderede.

skriver Peter Bøgh Hansen, Dansk Industris politiske chef i Kina

Et par år tidligere bød et kinesisk konsortium i oplevelsesindustrien ind med et ambitiøst projekt om at købe den nedlagte flådestation ved Grønnedal. Men også ved den lejlighed vægrede den danske regering sig ved at sælge grønlandske aktiver til kinesiske investorer.

Siden da er den kinesiske interesse for Grønland tilsyneladende kølnet. Det har givet betydelig irritation blandt repræsentanter for det grønlandske Selvstyre, der ved flere lejligheder har besøgt Kina for at markedsføre investeringsmuligheder i Grønland. 

Pas på med at overdrive risiko

Den danske regerings forsigtighed er ikke helt ubegrundet. Politik og forretning hænger uløseligt sammen i Kina. Selvom statsejede kinesiske selskaber oftest agerer på kommercielle vilkår, er de i sidste ende underlagt nationale prioriteter.

Det kommer især til udtryk i situationer, hvor sikkerhedspolitiske hensyn spiller ind. Hvis den kinesiske regering kræver, at en statslig virksomhed påtager sig en opgave uden et erhvervsmæssigt ræsonnement, for eksempel ved at videregive følsomme oplysninger eller ansætte politisk udnævnte medarbejdere, er der ikke meget plads til debat.

Det samme princip gælder reelt også for private kinesiske firmaer. I hvert fald, hvis de ønsker at gøre forretning på det kinesiske hjemmemarked.   

Dertil kommer de millardstore danske investeringer i fabrikker og salgsafdelinger inden for Kinas grænser.

skriver Peter Bøgh Hansen, Dansk Industris politiske chef i Kina

Ikke desto mindre skal vi fra dansk side passe på med at overdrive risikoen. Der er en bekymrende tendens til at dæmonisere Kinas politiske ledelse i stort set alle sammenhænge. Også når den forfølger relativt basale egeninteresser.

Danmark var for få år siden med til at give Kina status af "strategisk rival til EU", men det dansk-kinesiske økonomiske samkvem vokser ufortrødent i hastigt tempo. Kina har netop passeret Norge som vores femte største eksportdestination.

Dertil kommer de millardstore danske investeringer i fabrikker og salgsafdelinger inden for Kinas grænser. Rigtigt mange arbejdspladser er derfor i spil i begge lande, så kritisk stillingtagen til den kinesiske ageren i Arktis bør som minimum baseres på fakta fremfor bange anelser.      

Læs også

Omtalte personer

Xi Jinping

Præsident, Folkerepublikken Kina, generalsekretær, Kinas kommunistiske parti

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser