Debat

Forfatter: Scenen er ved at blive sat for et katastrofevalg for Siumut

Grønland står overfor en lang række store konkrete politiske problemer, der kræver handling. Derfor er det også påfaldende, at et solidt flertal ikke benyttede muligheden for at afløse den tidligere koalition uden et valg i utide. Nu er scenen ved at blive sat for et katastrofevalg for Siumut, skriver Nauja Lynge. 

Der i al væsentlighed tre store problemer, der overskygger den politiske debat, skriver Nauja Lynge.
Der i al væsentlighed tre store problemer, der overskygger den politiske debat, skriver Nauja Lynge. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Nauja Lynge
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Oprindeligt var der kun tale om et kommunalvalg, men da Demokraterne forlod koalitionen med Siumut og Nunatta Qitornaigik, gik IA, Naleraq, Atassut og Demokraterne sammen om at stille forslag til valg i utide.

Demokraterne får en udfordring med at overbevise vælgerne og eventuelle fremtidige koalitionspartnere om, at de er til at stole på. Det er påfaldende, at de partier der stod bag lovforslaget om valg i utide ikke benyttede sig af, at de tilsammen kunne mønstre et solidt flertal og dermed have afløst den tidligere koalition uden valg.

Det sidste er bemærkelsesværdigt, fordi Grønland konkret står overfor en række store politiske problemer, der kræver handling.

Som Sara Olsvig har gjort rede for her på Altinget, så er der tre problemer, der overskygger debatten.

Det drejer det sig om minedrift. Her er det specielt Greenland Minerals (GME) store mineprojekt, der har uran som biprodukt. Her har GME og interessenterne bag investeret massive summer i at købe lokal ekspertise til at støtte projektets realisering.

Blandt dem findes Selvstyrets mest indflydelsesrige embedsmand på råstofområdet, Jørn Skov Nielsen. Lars Emil Johansen spillede en central rolle i at få omgjort den hidtidige grønlandske nul-tolerance over for udvinding af uran.

Står til katastrofevalg
Nu er den grønlandske græsrodsbevægelse Urani Naamik så ved at sætte scenen for et katastrofevalg for Siumut, der står overfor et knusende nederlag til IA. Atassut, Demokraterne og Nunatta Qitornai er i samme båd som Siumut i relation til GME.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der sammen med GME’s kontroversielle mineprojekt er et andet mineprojekt, Tanbreez, hvor de sjældne jordarter, der brydes der, ikke har uran som biprodukt.

Dette projekt kunne med fordel fremmes for at høste erfaringer, der efterfølgende kan anvendes i vurderingen af, hvorvidt der skal gives tilladelse til GME. Det har Samarbejdspartiet foreslået, sammen med et ønske om, at minedriften gennemføres efter de principper, der er gældende for cirkulær økonomi.

Det sidste indebærer mulighed for, at Grønland vedbliver med at tjene penge på de udvundne mineraler, også efter at minen er tømt.

Manglende vilje til regering af fiskeriet
Det andet store problem er fiskeriområdet, herunder fordelingen af kvoter, der tidligere har givet anledning til massive udfordringer. Fiskeri er suverænt Grønlands største indtægtskilde, men der er problemer med at opretholde et bæredygtigt fiskeri, specielt i de kystnære områder, hvor det er fiskeriet, der udføres af et stigende antal fiskere med mindre fartøjer, der påvirker muligheden for at opretholde et bæredygtigt fiskeri i negativ retning.

Den manglende politiske vilje til regulering i samklang med biologisk rådgivning er affødt af, at netop dette fiskeri påvirker så mange grønlandske vælgeres mulighed for indtjening og opretholdelse af en traditionel livsform. Problemet skal dog løses, ellers løser naturen det selv.

Den manglende politiske vilje til regulering i samklang med biologisk rådgivning er affødt af, at netop dette fiskeri påvirker så mange grønlandske vælgeres mulighed for indtjening og opretholdelse af en traditionel livsform. 

Nauja Lynge, Forfatter, foredragsholder, kommunikationsrådgiver og blogger på Jyllands-Posten

Så er der anlægsprojekter med storlufthave i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Der er givet prioritet til lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, mens lufthavnen i Sydgrønland synes længere fra realisering på grund af manglende finansiering.

Selskabet bag Lufthavnsprojekterne ønsker at optage lån for yderligere 900 millioner kroner efter at en aflyst første udbudsrunde på de to nordlige lufthavne overskred det budgetterede.

Af betænkningen til loven om lufthavnspakken fremgår, at der ikke skal lånes penge til anlæggelsen af lufthavnen i Qaqortoq. Den skal være fuldt egenfinansieret og holdes indenfor bevillingen på 674 millioner kroner.

Situationen med lufthavnspakken – ud over at anlæggelsen af de tre lufthavne ikke kan holdes indenfor det afsatte budget – er, at der igen er lovet alt for meget fra de partier, der står bag lufthavnspakken, Siumut, Atassut, Nunatta Qitornai og Demokraterne. Igen taber Sydgrønland, hvis loven fastholdes i sin nuværende udformning.

Gode muligheder for at høste stemmer
Det åbner gode muligheder for angreb fra de partier, der med henvisning til urealistiske økonomiske forventninger netop pegede på, at der blev slået et alt for stort brød op, og at det ambitiøse projekt ville ramme de almindelige borgeres mulighed for at benytte sig af flytransport, fordi merudgifter skal betales gennem afgifter på flybilletter.

Her har IA, Naleraq og Samarbejdspartiet gode muligheder for at høste stemmer – specielt i Sydgrønland.

Utilfredsheden med indsatsen overfor de udsatte er ved at blive et markant problem. Omkostningerne for den ambitiøse selvstændighedsvision, som Siumut, Naleraq og Nunatta Qitornai har været eksponent for er ved at blive kendt af vælgerne.

En undersøgelse af grønlændernes syn på udenrigs- og sikkerhedspolitik har gjort klart, at disse områder ikke fylder meget i den grønlandske bevidsthed. Og der synes at være en langt mere pragmatisk holdning til Rigsfællesskabet end tidligere set. Fokus er på det nære, herunder de forvaltningsopgaver, som man allerede har ansvaret for.

Samarbejdspartiet vil gøre Rigsfællesskabet til et udviklingsprojekt. Det har klangbund blandt vælgere, der ved at man ikke kan leve af valgflæsk.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion