Rørbye Rønn: DR fylder ikke for meget

FIK DU LÆST: DR lever i den grad op til sine public service-forpligtigelser, og det passer ikke, når de borgerlige og de private medieaktører beskylder DR for at fylde for meget i mediebilledet. Det siger DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn, som mener, at public service er vigtigere end nogensinde.
"Jeg køber ikke præmissen om, at vi fylder for meget i det danske mediebillede," siger DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
"Jeg køber ikke præmissen om, at vi fylder for meget i det danske mediebillede," siger DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn.Foto: Camilla Kongsted/Altinget.dk
Per Bang ThomsenAnne Justesen

Det er umiddelbart ingen nem rolle at stå i spidsen for DR i disse dage.

Om få uger går forhandlingerne om den nye medieaftale i gang, og på Christiansborg er den utvetydige melding fra de borgerlige, at DR er blevet en nærmest ustyrlig mastodont, der har glemt de klassiske public service-principper i kampen for at lokke danskerne til.

De private medieaktører er ligeledes fortørnede over public service-institutionen. Her mener dagblade, netmedier og tv-stationer, at DR er begyndt at brede sig for meget på den kommercielle banehalvdel, og det er en direkte trussel mod deres eksistens.

Men hovedpersonen selv, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, tager dog udadtil de kritiske udmeldinger med ro. Hun mener nemlig, at hele kritikken bygger på et forfejlet grundlag, og det skal der gøres op med.

Når man ser på de økonomiske forhold i mediebranchen, er der ikke tegn på, at man begynder at æde af hinanden. Man skaber derimod en meget sund dynamik, hvor man konkurrerer på kvaliteten, og det er til glæde for borgerne.

Maria Rørbye Rønn
Generaldirektør i DR

"Jeg køber ikke præmissen om, at vi fylder for meget i det danske mediebillede. Vores fokus er at løfte vores public service-opgave bedst muligt. Men vi er også meget optaget af at bevare et mangfoldigt mediebillede i Danmark, hvor der både er plads til en stærk public service-institution og stærke kommercielle kanaler. Det er der nemlig plads til, og det tror jeg samtidig også, at borgerne får mest ud af," siger generaldirektøren til Altinget | Kultur.

Maria Rørbye Rønn køber samtidig ikke præmissen om, at de trængte kommercielle medier vil få det bedre, hvis man fra politisk side stækker DR i forbindelse med forhandlingerne.

Alles fokus bør derimod rettes mod den stigende konkurrence fra udenlandske medier, mener hun.

"Konkurrencen fra udlandet bliver øget hele tiden, og derfor er alle danske medier udfordret i forhold til den internationale konkurrence. Det er efter min mening dét, der er den største demokratiske udfordring ved medieudviklingen. Derfor handler det i høj grad om at sætte fokus på, hvordan vi i fremtiden sikrer dansk indhold, som er relevant for befolkningen," siger hun.

Politikernes pligt at diskutere os
Altinget | Kultur møder Maria Rørbye Rønn på hendes kontor i DR's hovedsæde på Amager.

Store panoramavinduer udgør den ene sidevæg, og der er frit udsigt til det blå koncerthus og den kunstige kanal, der kløver DR Byen igennem.

Maria Rørbye Rønn har været en del af DR siden 1995, hvor hun blev ansat som advokat i DR Ophavsret. Inden, hun formelt set blev udnævnt til generaldirektør i 2011, nåede hun blandt andet at være direktør for DR Jura, Politik og Strategi, og hun har derfor fulgt DR's udvikling tæt i de seneste mange årtier.

Trods sin erfaring i den omdebatterede institution har hun dog ikke lyst til at spå om, hvordan DR kommer til at se ud, når medieforhandlingerne er ovre.

"Det er politikerens ret og pligt at diskutere DR og finde den løsning, der skal gælde for os. Vores ambition er blot, at vi også fremover kan samle befolkningen og være det fælles referencested, hvor vi kan tage de vigtige debatter om vores samfund og liv," siger hun.

DR skal beskæftige sig med alle genrer
Og det er netop DR som fælles samlingssted for danskerne, der går igen, når Maria Rørbye Rønn skal sætte ord på institutionens rolle i nutidens mediebillede.

"For mig handler public service om at sikre, at alle har fri og uhindret adgang til et bredt udbud af programmer og tjenester. I modsætning til de kommercielle medier har vi hele befolkningen som målgruppe. Vi skal sikre, at vi har en befolkning, som både bliver oplyst og udfordret, og det skal ske uafhængigt af politiske, økonomiske og kommercielle interesser," understreger hun.

I DR's public service-kontrakt står der, at public service-institutionens udbud skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Og i sidste uge udtalte kulturminister Marianne Jelved (R) til Politiken, at public service ”i princippet kan være alt”.

Er du enig med Jelved i det, eller er der nogle grænser?

"DR skal være noget for hele befolkningen, og ifølge lovgivningen skal vi levere et udbud, der er både alsidigt og mangfoldigt og af høj kvalitet. Derfor skal vi også beskæftige os med alle genrer, og i modsætning til de kommercielle aktører skal vi nå ud til hele befolkningen, og ikke blot fokusere på de målgrupper, hvor man mener, at man kan tjene penge," siger Maria Rørbye Rønn.

Hun understreger, at det om noget er blevet endnu vigtigere med et stærkt DR i dag, hvor mediemarkedet bliver mere og mere opdelt og nicheorienteret.

"Jeg er meget optaget af, at DR ikke bliver et elitært nichemedie for de allerede oplyste. Derfor køber jeg heller ikke argumentet om, at DR kun skal beskæftige sig med det, som de kommercielle ikke vil producere, for så bliver vi netop reduceret til et elitemedie. Vi skal derimod kunne nå alle borgerne med det, vi laver. Og i takt med, at konkurrencen fra udlandet bliver større, og at mange medier bliver smallere og smallere og mere nicheprægede, så er public service efter min opfattelse vigtigere end nogensinde," siger hun.

Betalingsvilligheden har aldrig været større
Det er også derfor, at DR skal være til stede på alle medieplatforme, hvor borgerne også er, understreger hun.

Ikke mindst på internettet, som DR ellers er blevet kritiseret for.

"Danskerne flytter platforme i disse år, og vi skal selvfølgelig følge med. Hvis DR kun skal være på de gamle, traditionelle platforme, kommer vi til at uddø hos de målgrupper, der ikke befinder sig der," siger siger Maria Rørbye Rønn og fortsætter:

"Derudover må vi ikke glemme, at danskerne har betalt medielicens, og derfor skal de selvfølgelig også kunne modtages af dem, der kun har en pc eller en tablet."

Hun mener heller ikke, at DR er begyndt at brede sig for meget i forhold til de kommercielle medier, som både de borgerlige politikere og de kommercielle aktører har argumenteret for. Ikke mindst Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, som i sidste uge udtalte, at DR's fremfærd er en trussel mod institutionens eksistensberettigelse.

"Vi har ikke fået flere penge i de seneste år, og vi har heller ikke fået flere kanaler. Vi har derimod arbejdet med at udnytte ressourcerne bedre og modernisere public service-tilbudene, så de opleves som mere relevante," siger hun og understreger, at DR nøje udvælger de programmer, som de mener, er vigtige. 

Maria Rørbye Rønn afviser i samme åndedrag, at DR er ved at kvæle de kommercielle aktører på markedet.

"Jeg er uenig i, at der ikke er plads til kommercielle aktører, fordi der også er public service-institutioner. Tværtimod. I de europæiske lande, hvor der er stærke public service-institutioner, er der også en stærk kommerciel sektor. Når man ser på de økonomiske forhold i mediebranchen, er der ikke tegn på, at man begynder at æde af hinanden. Man skaber derimod en meget sund dynamik, hvor man konkurrerer på kvaliteten, og det er til glæde for borgerne," siger hun og påpeger, betalingsvilligheden for indhold aldrig nogensinde har været større, end den er i dag.

"Den kommercielle tv-branche er vokset støt lige siden 1980'erne, så sammenlagt har danskerne betalt, og betaler stadig, rigtig meget for mange danske og udenlandske kanaler. Og det har heller ikke hindret, at 450.000 husstande i dag betaler for Netflix."

Vi truer ikke dagbladene på nettet

Generaldirektøren understreger samtidig, at man skal være påpasselig med at tro, at man kan hjælpe de private medier herhjemme ved at begrænse DR.

Danske Medier har ellers længe argumenteret for, at DR's tilstedeværelse på nettet er med til at presse dagbladene. Licensbetalte nyheder på nettet er med til at undergrave dagbladenes muligheder for at tjene penge online, lyder det.

Men den præmis køber Maria Rørbye Rønn heller ikke.

"Det er ikke rigtigt, at det er DR's og de andre public service-mediers tilstedeværelse på nettet, som er skyld i, at dagbladene har problemer med at få deres forretning med betalingsmur til at fungere på nettet. Den præmis holder ikke," siger hun.

Dagbladenes udfordringer skyldes derimod den teknologiske udvikling, som har ført til nye brugervaner, understreger Maria Rørbye Rønn. Det har man også set i musik-, forlags- og filmbranchen, og DR har ingen planer om at skrue ned på nyhederne på nettet, siger hun:

”Nyhedsformidling er en absolut hjørnesten i vores public service-opgave. Vi kan ikke leve op til vores opgave, hvis vi ikke har nyhedsformidling på nettet, for der er rigtig mange danskere, som forventer at få uafhængige nyheder her,” siger Maria Rørbye Rønn og understreger, at medierne i fællesskab skal vende blikket mod udlandet i stedet for at pege fingre af hinanden.

Alle er i kommerciel konkurrence
Generaldirektøren ser derfor gerne, at DR og de kommercielle medier begynder at arbejde mere sammen i fremtiden. Hun peger i den forbindelse på Sverige, hvor dagbladene, de kommercielle radio- og tv-stationer samt public service-stationerne har en fællesforening, hvor de arbejder sammen om forskellige produkter.

"Det handler om at sikre svensk indhold på den lange bane og sikre en levende debat. Det er rigtig velfungerende, og der synes jeg godt, vi kunne hente noget inspiration."

Vil I så tage initiativ til det samarbejde?

"Ja, vi vil gerne tage initiativ til at komme tættere i dialog, for jeg mener, vi har fælles interesser, når man kigger på medieudviklingen. Vi skal diskutere, hvordan vi sikrer, at vi både har stærk public service og stærke kommercielle spillere på det her marked i en fremtid, hvor konkurrencen fra internationale medier er så stærk, som den er."

Men er DR grundlæggende i kommerciel konkurrence?

"Alle aktører, der er i det her marked, uanset om man er public service-station eller kommerciel, konkurrerer jo om danskernes opmærksomhed i et eller andet omfang. Det er blevet mere tydeligt ved, at alle er flyttet på nettet, og at de udenlandske aktører som Google, Facebook og Youtube er begyndt at fylde mere og mere. De danske mediesites bliver utrolig små i forhold til dem, og derfor er det en udfordring for os alle sammen," siger hun og understreger, at DR ikke styrer efter seertal.

"Det er dog selvfølgelig vigtigt, at nogle ser vores programmer og bruger vores services. Og når der i dag er så mange tilbud, er det vigtigt, at vi er forankret i befolkningen, og at danskerne bakker op om det, vi laver," siger Maria Rørbye Rønn.

Sender ikke mere underholdning
Et af de store, gennemgående temaer i de seneste måneders debat om DR har været, om der bliver produceret for meget underholdning i DR Byen.

X-Factor, som i sidste uge sluttede sin syvende sæson, er flere gange blevet fremhævet som et underholdningsprogram, som DR ikke bør sende. Maria Rørbye Rønn understreger, at DR ikke er begyndt at sende mere underholdning end tidligere.

”Når jeg ser på tal for tv i 2013, har DR 40 procent mere aktualitet og debat end året før. Så at vi sender X-Factor 10 fredage i træk om året, betyder på ingen måde, at vi ikke lever op til vores samlede public service-opgave. Det er et rigtig godt underholdningsprogram, som samler folk på tværs af generationer, og det har også en værdi.”

I har sendt det syv gange, og kritikken har gået på, at I i stedet for at betale for rettighederne til programmet burde bruge pengene på at udvikle nye underholdningskoncepter. Mangler I modet til det, som Ellen Trane Nørby har udtalt?

”Vi har også arbejdet med at udvikle nye underholdningsprogrammer. Vi har for eksempel arbejdet videre med det gamle ”Husk lige tandbørsten”, og vi har udviklet ”Mentor”. Men underholdning er en svær genre. Det er også grunden til, at der er mangel på ideer til gode underholdningsprogrammer, når man kigger ud i verden. Men det vil vi selvfølgelig fortsat arbejde med løbende for at lykkes med det.”

DR3 skal være flow-kanal
Et andet omstridt emne i debatten har været ungekanalen DR3, som blev lanceret for et år siden.

Flere borgerlige politikere har kritiseret kanalen for at vise alt for mange amerikanske b-film og tv-serier, og Venstre har for nyligt meldt ud, at de gerne vil have den rykket over på nettet.

Men ifølge Maria Rørbye Rønn er det nødvendigt med et mix af både udenlandske tv-serier og egenproduceret stof.

"DR3 har sin helt egen profil, og den går på to ben: Dels består det af egenproducerede debatskabende programmer, hvor vi tager fat i emner i de unges liv, som vi sætter til debat og fortæller historier om på en ny måde.  Det andet ben er fiktion og dramaserier, som er en stor del af de unges liv, og det er rigtig vigtigt. Det afgørende er selvfølgelig for en public service-kanal, at kvaliteten har et vist niveau. Og det synes vi eksempelvis BBC-serien "Sherlock" har," siger hun.

Hun håber derfor ikke, at man fra politisk side forbyder DR3 at vise udenlandske programmer.

"Der bliver produceret rigtig meget godt indhold i udlandet. Men det skal selvfølgelig være af en kvalitet, vi kan stå ved. "Girls" er en prisbelønnet fiktionsserie, og den valgte vi at vise. Den har en høj kvalitet, og det vil vi også gerne kunne vise fremover"

Hvad bliver konsekvensen, hvis DR3 bliver en ren net-kanal?

"Det vil betyde, at DR3 ikke vil kunne opretholde den gennemslagskraft i målgruppen, som den her efter ét år er ved at opbygge. Det er en skrøne, at de unge udelukkende er på nettet. Tal fra medieforskerne viser derimod, at målgruppen ser over to en halv times flow-tv om dagen. Derfor bliver vi nødt til at have en tv-kanal, hvis vi skal nå den gruppe."

Men Maria Rørbye Rønn er dog klar til at se på sammensætningen af programmerne på DR3 og justere på profilen.

"Vi har meldt to ting klart ud om DR3, for vi lytter selvfølgelig også til debatten: Vi vil se på forholdet mellem dansk og udenlandsk produceret indhold. Og vi vil se på, om vi kan skærpe indkøbsprofilen på de udenlandske indkøb."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Rørbye Rønn

Generaldirektør, DR
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00