Departementschefer: Fejl skal tidligere frem i lyset

FIK DU LÆST: En mere ærlig og systematisk fejlrapportering kan være med til at hindre alvorlige sager, der tærer på tilliden til embedsmænd, lyder buddet fra tre departementschefer.

Ulrik Vestergaard Knudsen, departementschef i Udenrigsministeriet.
Ulrik Vestergaard Knudsen, departementschef i Udenrigsministeriet. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Sine Riis Lund

Kras kritik gennem længere tid har givet centraladministrationens troværdighed et knæk. Derfor er det tre departementschefer med en mission, der sidst på aftenen mandag går på podiet til en paneldebat arrangeret af Bo Smith-udvalget.

De vil genskabe tilliden til centraladministrationen, og som led heri vil de udbrede en kultur, hvor det i stor udstrækning skal være tilladt at begå fejl.

“Udfordringen er ikke fuldstændigt at undgå fejl, men vi skal skelne mellem de dele af organisationen, hvor fejl er meget dyre og faktisk helst ikke må forekomme, og så de dele af organisationen, hvor fejl er billige og i nogle tilfælde måske endda en nødvendig forudsætning for at lære at komme videre,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen, departementschef i Udenrigsministeriet.

Ingen systemfejl
Han står side om side med departementscheferne Christian Kettel Thomsen fra Statsministeriet og Peter Stensgaard Mørch fra Beskæftigelsesministeriet i missionshuset Bethesda i det indre København.

Jeg er ret overbevist om, at en mere ærlig og systematisk fejlrapporteringskultur kunne have hindret, jeg vil ikke sige alle sagerne, men i hvert fald en del af de sager, og det gælder også vores egen og egne i Udenrigsministeriet.

Ulrik Vestergaard Knudsen, Departementschef, Udenrigsministeriet
Christian Kettel Thomsen er første departementschef på talerstolen under Bo Smith-udvalgets debatarrangement mandag aften. Fra venstre ses også departementscheferne Peter Steensgaard Mørch og Ulrik Vestergaard Knudsen.
Christian Kettel Thomsen er første departementschef på talerstolen under Bo Smith-udvalgets debatarrangement mandag aften. Fra venstre ses også departementscheferne Peter Steensgaard Mørch og Ulrik Vestergaard Knudsen. Foto: Bo Smith-udvalget

De er yderst sjældne stemmer i det offentlige rum, men de står også over for en ganske særegen situation. Efteråret har budt på massiv kritik af embedsværket, og ved årets begyndelse kunne de tælle fem igangværende dommer- eller advokatledede undersøgelser, nemlig Skattesagskommissionen, Statsløsekommissionen, Christinia-sagen, Zornig-sagen og GGGI-sagen.

“Det er ikke nyt, at der bliver sat undersøgelser i gang af sager, men eksistensen af fem sager på én gang må nødvendigvis rejse spørgsmålet, om der er tale om en systemfejl,” siger departementschefernes departementschef, Christian Kettel Thomsen, i sit indledende oplæg.

Det er ikke nyt, at der bliver sat undersøgelser i gang af sager, men eksistensen af fem sager på én gang må nødvendigvis rejse spørgsmålet, om der er tale om en systemfejl.

Christian Kettel Thomsen, Departementschef, Statsministeriet

Han har gransket de fem sager for at finde fællestræk, der kan forklare deres opståen. Typiske årsagsforklaringer er et politisk pres for at bøje reglerne, besparelser og et voldsomt opskruet tempo, som følge af det stigende mediepres. Isoleret set kan ingen af de tre faktorer dog forklare de konkrete sager, mener Christian Kettel Thomsen.

“Derfor kan jeg heller ikke trække en rød tråd, der binder sagerne sammen. Altså, at der skulle være tale om en grundlæggende systemfejl. Det er kedelige sager, men fællesnævner, nej,” slår han fast.

Mere ærlig fejlrapportering
Skal departementscheferne alligevel pege på et tilbagevendende kendetegn, er det, at sagerne er startet som nogle relativt små fejl, der har vokset sig store i en senere fase. Heri ligger forklaringen på, at departementscheferne denne mandag har et opgør med nulfejlskultur som et af sine væsentligste budskaber. Herunder også en bedre kultur for rapportering af fejl opad i systemet.

“Jeg er ret overbevist om, at en mere ærlig og systematisk fejlrapporteringskultur kunne have hindret, jeg vil ikke sige alle sagerne, men i hvert fald en del af de sager, og det gælder også vores egen og egne i Udenrigsministeriet,” fortæller Ulrik Vestergaard Knudsen.

I kølvandet på GGGI-sagen sondrer man i Udenrigsministeriet nu mellem forskellige områder. I forhold til udviklingsbistand og eksportfremme skal der være plads til fejl og mod på at gå nye veje. Derimod skal svar til Folketinget absolut være uden fejl.

“Uanset at GGGI-sagen gjorde ondt, og uanset at man kunne have lyst til at kravle lidt ned i hullet for ikke at lave fejl, så vil vi ikke i frygten for at begå fejl gå tilbage til en eller anden generel nulfejlskultur. I stedet taler vi nu på dele af vores arbejdsområder om nulfejlszoner - altså zoner, hvor vi meget, meget nødigt vil begå fejl,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen og påpeger, at dette ikke kun gælder for Udenrigsministeriet.

“Det er også en konklusion, som vi har draget sammen i departementschefkredsen. Det er fuldstændigt afgørende, at vores systemer ikke stivner helt til i angsten for at fejle,” siger han.

Starter ved cheferne
Christian Kettel Thomsen bakker op.

“Jeg er ret overbevist om, at selv hvis der er et problem, så lad være med at gå og gemme det. Det bliver det ikke bedre af. Hvis det kommer fra ens eget system, eller man selv lægger det frem, så kan det godt være, at problemerne føles store og voldsomme, og man får ondt i maven, men de går over. Så det er en god ting at hive plasteret af,” siger han.

De tre departementschefer er dog godt klar over, at hurtigere, ærligere og mere systematisk fejlrapportering kræver en egentlig kulturændring. En ændring, der starter ved dem selv, pointerer Peter Stensgaard Mørch.

“Vi, som chefer, har en kæmpe opgave i at få sat en kultur, hvor fejl er noget, som man skynder sig at gå til chefen med. Så det er klart, at det starter hos os selv. Vi skal regne med, at vi i vores job får fejl på bordet hele tiden, og vi skal øve os i at starte med at sige ‘godt du kom med den, og lad os så finde løsningen på den,’” siger departementschefen fra Beskæftigelsesministeriet.

Altinget var mediepartner på debatarrangementet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Kettel Thomsen

Nationalbankdirektør
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)

Peter Stensgaard Mørch

Departementschef, Finansministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2003)

Ulrik Vestergaard Knudsen

Vicegeneralsekretær, OECD, medlem, Dansk Konkurrenceevneråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)