Spørgetime: Det spurgte partilederne om

SPØRGETIME: Venstre skændtes med statsministeren om finansiering, Enhedslisten spurgte til minimumsnormeringer, og de to partier Konservative og Liberal Alliance var utilfredse med integrationsplanen. Læs her, hvad alle partilederne spurgte Thorning om i dagens spørgetime.

Placeholder image
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

Der var talkrig, integration og minimumsnormeringer på programmet, da statsminister Helle Thorning Schmidt (S) tirsdag mødte partilederne i en udvidet spørgetime i Folketingssalen.

Altinget givet et overblik over spørgsmålene her.

V og S kæmper om finansiering
Som ventet gik Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i offensiven mod statsministeren med beskyldninger om, at den socialdemokratisk ledede regering er ved at gå til valg på løfter til danskerne, som ikke har nogen finansiering. Det var ifølge Venstre-formanden det samme, man gjorde ved sidste valg med oplæggene Fair Løsning og Fair Forandring, som faldt fra hinanden, da de mødte regeringskontorerne og gængse regnemetoder.

Lars Løkke Rasmussen nævnte konkret terrorpakken, el-markedets engros-model, flygtningestrømmene og Togfonden, hvor det efter Venstres mening står uklart, hvordan regeringen vil finansiere forslagene. Man har i stedet skubbet regningen frem til efter folketingsvalget, mente Lars Løkke Rasmussen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviste beskyldningerne. Efter statsministerens mening var det en anklage, der faldt tilbage på Venstre selv. For regeringen havde nemlig fremlagt en økonomisk plan, der gav råderum til vækst i den offentlige sektor år efter år indtil 2020, sagde statsministeren og påpegede, at Venstre derimod ikke have nogen plan.

I stedet valgte statsministeren at gå til modangreb på Lars Løkke Rasmussen med en række spørgsmål: Hvordan vil Venstre selv finansiere Togfonden? Vil Venstre være med til at stemme for det aktstykke med ekstrabevillinger, der skal finansiere politiets forhøjede beredskab i 2015? Vil Venstre selv lægge en økonomisk plan frem, der viser, hvordan de vil finansiere nulvækst i den offentlige sektor?

DF: Regeringens udlændingepolitik koster over seks millarder
Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, kredsede i sin spørgetid om ét tal: Fra 2011 til 2015 er udgifterne til asyl og familiesammenføringer steget med 6,3 milliarder kroner, ifølge et svar til Folketinget i januar. Kristian Thulesen Dahl ville have statsministeren til at bekræfte, at hvis regeringen ikke havde fået sin udlændingepolitik igennem, men havde fastholdt niveauet for asyl og familiesammenføringer, så ville man have 6,3 milliarder kroner mere til velfærd i dag.

Det er ærligt talt noget sludder, var Helle Thorning-Schmidts korte svar til Dansk Folkepartis formand. Hun slog fast, at asylreglerne har været de samme under SR-regeringen, som de var under VK-regeringen, som Dansk Folkeparti var støtteparti for. Faktisk havde SR-regeringen stået for den første stramning af asylreglerne i 12 år, understregede statsministeren.

Grunden til, at udgifterne til asyl og familiesammenføringer er steget de seneste tre år, er altså ikke regeringens politik, mente Helle Thorning-Schmidt. Det skyldes i stedet de stigende flytningestrømme som følge af de mange konflikter rundt om i verden.

SF vil have statsgaranti til bioethanol
Pia Olsen Dyhr, formand for SF, var mandag på besøg på Maabjerg-værket, som formentligt vil blive Danmarks første bioethanol-anlæg. Det vil skabe mange arbejdspladser i Vestjylland, understreger SF-formanden. Derfor ville hun høre, om regeringen var klar til at give en statsgaranti til Maabjerg-værket i deres kommende vækstudspil. Det var i hvert fald et krav, som SF ville tage med til forhandlingerne.

Statsministeren kunne dog ikke love statsgaranti, selvom hun godt forstod behovet.

Derudover kunne Pia Olsen Dyhr og Helle Thorning-Schmidt blive enige om, at det var en god ide at få flygtninge og indvandrere til at tage nogle af de lavtlønnede, ufaglærte job, som lige nu bliver besat af østeuropæere.

Enhedslisten glædede sig over svar
Under politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt Nielsens spørgetid skete der det særegne, at statsministeren gav et svar, som spørgeren rent faktisk var tilfreds med.

Johanne Schmidt-Nielsen spurgte nemlig statsministeren, om regeringen ville være med til at indføre en minimumsnormering i dagsinstitutionerne, så der kommer et loft over antallet af børn per voksen, ligesom man kender det fra loftet over klassekvotienter i folkeskolen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt lagde først vægt på, at regeringen i samarbejde med SF og Enhedlisten i to omgange har afsat flere penge til børnehaver, vuggestuer og dagpleje, som blandt andet kunne gå til at få bragt normeringerne ned. Men et decideret loft ville regeringen ikke indføre. Det skyldes dog ikke en ideologisk modstand mod et loft, slog statsministeren fast. Det skyldes blot, at regeringen ikke har kunne finde midler til at finansiere det.

Det svar glædede Johanne Schmidt Nielsen sig over. Hun fandt det positivt, at der ikke var nogen ideologisk modstand mod en minimumsnormering, og at det derfor kun handlede om viljen til at finde pengene.

LA: Sænk skatten og få bedre integration
Er det et udtryk for en ambitiøs integrationspolitik fra regeringen, at man vil hæve beskæftigelsesprocenten blandt ikke-vestlige indvandrere med 3,5 procentpoint til 54 procent? Det var hovedspørgsmålet fra Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance. Han syntes ikke, at regeringens nyligt fremlagte integrationsplan var tilstrækkelig eller rigtig. I stedet så han gerne, at man sænker skatten i bunden, som efter hans mening vil skabe et job-boom i den private sektor - gerne på bekostning af "unødvendige" job i den offentlige sektor.

Statsministeren forholdte sig ikke til det tal for beskæftigelsesprocenten, som Anders Samuelsen fremhævede. I stedet slog hun fast, at integrationsindsatsen efter hendes mening ikke er god nok, som den er nu. Derfor har regeringen fremlagt en integrationsplan.

Og så gik hun til modangreb på Anders Samuelsen. Hun mente, at Liberal Alliance foregøgler vælgerne, at man kan skære hver 10. arbejdsplads i den offentlige sektor, uden at det kan mærkes på serviceniveauet. Indrøm dog, at det betyder dårlige service til danskerne, var hendes bøn til Liberal Alliance.

K kritiserede integrationsplan
Mai Mercado, politisk ordfører for Konservative, kom lidt på glatis i starten af sin spørgetid, da hun sagde, at regeringen havde lovet, at 30.000 indvandrere skulle i arbejde. Helle Thorning-Schmidt blev ved med at spørge Mai Mercado om, hvor regeringen dog havde sagt det henne - et spørgsmål, som Mai Mercado vedholdende ignorerede.

I stedet kritiserede den konservative ordfører, at regeringen med sin integrationsplan sender flytninge og indvandrere foran i køen til arbejdsmarkedet på bekostning af danskerne. Derudover syntes Mai Mercado, at det er grundlæggende forkert at basere integrationsindsatsen på arbejdsmarkedspolitik. Der manglede fokus på danskhed, mente K-ordføreren.

Helle Thorning-Schmidt undrede sig over, hvordan man som konservativ kan være uenig i, at flygtninge skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet, yde for sin ydelse og skal have stillet krav fra samfundet. Derudover afviste hun, at integrationsplanen ville fortrænge almindelige danskere fra arbejdsmarkedet.

Alternativet havde principielle spørgsmål
Uffe Elbæk, som havde sin debut i spørgetimen som Alternativets politiske talsmand, havde en ganske anderledes tilgang til formatet end sine kolleger. I stedet for at grille statsministeren på ét konkret politikområde, stillede han i stedet spørgsmål om, hvad statsministeren så som de afgørende udfordringer for Danmark i fremtiden.

Samtidig ville han have Helle Thorning-Schmidt til at forholde sig til et forslag fra Alternativet om at forkorte arbejdsugen gradvist, så den om ti år er på 30 timer. På den måde ville der komme bedre sammenhæng med arbejdsliv og familieliv, mente Uffe Elbæk.

Helle Thorning-Schmidt pegede på bæredygtighed som den store udfordring. Økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed og grøn bæredygtighed. Det ville være nemmest, hvis man kun prioriterede én af de tre ting, medgav statsministeren, men regeringen vil gerne satse på alle tre ting.

Og det kan ikke lade sig gøre, hvis alle skal arbejde mindre, slog statsministeren fast. Alle ville blive fattigere, og velfærdssamfundet vil lide, hvis man kun skulle arbejde 30 timer om ugen. Så det blev altså til en afvisning af Uffe Elbæks forslag.

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet, fhv. MF (EL), fhv. politisk ordfører
ba.scient.soc. (RUC, 2007)

Kristian Thulesen Dahl

MF (DF), fhv. partiformand
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)
Se alle personer

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser