Forskere: Flygtningelandsbyer spænder ben for integrationen

Mens politikerne på Christiansborg toppes om fremtidens flygtningelandsbyer, ser flere forskere med bekymring på fortidens erfaringer.

Da Danmark i de tidlige 1990’er modtog omkring 17.000 primært bosniske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Balkan, besluttede den daværende socialdemokratisk ledede regering, at de skulle bosættes i 52 flygtningelandsbyer rundtomkring i landet.

Forestillingen var, at de bosniske flygtninge efter et par år ville vende hjem igen. Men præmissen holdte ikke, og flygtningelandsbyerne viste sig at blive et problem for den efterfølgende integration.

”Isolationen fra det øvrige samfund er noget af det, der har givet flygtningelandsbyerne et dårligt ry i forskningen. Både socialt men også rent fysisk, fordi de i mange tilfælde lå for sig selv steder, hvor det var svært at komme til og fra,” siger Katrine Syppli Kohl fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærdsforskning – SFI.

Hun har forsket i Danmarks forvaltning af asylsansøgere og peger på, at der naturligvis var forskel på, hvor godt tingene fungerede i de forskellige flygtningelandsbyer. Nogle fungerede udmærket, men andre fungerede mindre godt.

Langt fra et normalt liv
Selv om det store problem i 1990’erne var forestillingen om, at flygtningene kun skulle være her i ganske få år, så var de konkrete fysiske rammer i flygtningelandsbyen også med til at begrænse flygtningenes integration.

”Grundlaget for integration handler i høj grad om, hvorvidt folk har mulighed for at skabe sig en normal hverdag. Det kan være svært i en flygtningelandsby, hvor man ofte har meget lidt plads og bor sammen med folk, man ikke nødvendigvis deler nogen form for værdigrundlag med,” siger antropolog Kristina Grünenberg, der skrev ph.d. om bosniske flygtninges liv i Danmark.

Det er endnu uklart, hvordan flygtningelandsbyer anno 2016 vil blive organiseret. Mens Dansk Folkeparti lægger op til en ren opbevaring af flygtningene, indtil de kan blive sendt hjem igen, så lægger Socialdemokraterne vægt på, at beboerne skal have udstrakt kontakt med det omkringliggende samfund.

Hjem som forrædere
Men uanset om målet er at sikre, at flygtningene på sigt skal kunne klare sig bedre i det danske samfund, eller om de skal vende hjem igen, så vil det ifølge Kristina Grünenberg være klogt at sikre flygtningene et så normalt liv som muligt.

”At vende tilbage kræver et ekstremt overskud. Både fordi man kommer tilbage til et land, der skal genopbygges, og fordi man formentlig vil være en af dem, der kommer sidst i rækken til de begrænsede muligheder, der måtte være, netop fordi man flygtede og dermed som i det bosniske tilfælde i mange sammenhænget blev stemplet som forræder,” siger Kristina Grünenberg.

Det er ikke kun forskere, der er skeptiske over for flygtningelandsbyer. Kommunernes Landsforening (KL) ser heller ikke mange positive perspektiver ved forslaget. Det kan man læse mere om her.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.