Ellemann: Frivillige skal bekæmpe ensomhed
SAMVÆR: De kommunale forvaltninger kan ikke løse den sociale udfordring med ensomhed. Det er en opgave for civilsamfundet, siger social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), i et interview om kommuners samspil med det frivillige Danmark.
Rasmus Dahl Løppenthin
Journalist“Vi kan ikke i en forvaltning lykkes med at løse ensomhedsproblemer. Det er en opgave for et stærkt civilsamfund.”
Ordene er Karen Ellemanns (V) og falder i en samtale mellem social- og indenrigsministeren og Altinget. Vi taler om frivilliges indtog i kommunerne.
Hun er begejstret for, at blandt andet den seneste frivilligrapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kunne dokumentere, at kommunerne i den grad kan se fidusen i at få en håndsrækning fra civilsamfundet.
“Det er vigtigt, at kommunerne som leverandør af den offentlige service har fokus på, hvor mange muligheder der er i den frivillige sektor,” siger Karen Ellemann.
Civilsamfundet har en afgørende betydning for, at mennesker er i trivsel og kan finde en mening med livet
Karen Ellemann
Social-og indenrigsminister
Kommunernes kærlige omfavnelse af frivilligheden må dog ikke medføre, at man glemmer civilsamfundets særlige rolle, mener ministeren. Det frivillige foreningsliv er ikke forvaltningens forlængede arm, lyder det.
“Det er positivt, at kommunerne sætter frivilligheden på dagsordenen. Og at lokalpolitikerne har øje for civilsamfundets tilstedeværelse i kommunen. Men det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at du ikke kan orkestrere eller styre frivilligheden. Men en kommune kan være med til at tydeliggøre, hvor man har nogle opgaver, som civilsamfundet ideelt set kunne løse,” siger hun.
Og én af de opgaver kunne være at tage vare på ensomme medborgere.
“Vi har et meget stort problem med ensomhed. Mange danskere står uden netværk og har ikke nogen, der interesserer sig for dem. De føler simpelthen ikke, at de har noget at stå op til. Spørgsmålet er dog, om det er et problem, vi kan løse med offentlige initiativer?”
Foreninger skal stå for organiseringen
Hun svarer efterfølgende selv på spørgsmålet. Karen Ellemann tror ikke på, at man i en kommunal skema-logik kan hjælpe mennesker, der bruger alt for meget alenetid. At en professionel, lønnet medarbejder kan give ensomme mennesker en følelse af at høre til.
“Civilsamfundet har en afgørende betydning for, at mennesker er i trivsel og kan finde en mening med livet. For den frivillige verden handler om det, der sker mellem mennesker, det vi gør med hinanden og for hinanden. Det har en værdi, som man ikke kan sætte på nogen fast formel,” siger hun.
Derfor mener Ellemann også, at kommunerne skal være varsomme med selv at organisere frivillige, eksempelvis som besøgsvenner på et plejehjem.
“Min holdning er, at udgangspunktet er i samarbejdet mellem det pågældende plejehjem og den frivillig-forening, som gerne vil være besøgsvenner.”
Ellemann afviser i samme åndedrag, at hun har tænkt sig at lovgive på området.
“Det betyder jo ikke, at jeg vil lovgive imod, at kommunerne organiserer frivillige. For det kan sikkert fungere rigtig fint. Men min principielle holdning er, at samarbejdet mellem kommuner og frivillige fungerer bedst, hvis man involverer de lokale frivilligorganisationer,” siger hun.
Ivrige kommuner
Den seneste frivilligrapport viser, at mere end 80 procent af kommunerne har minimum en fuldtidsmedarbejder ansat, som forsøger at understøtte den lokale frivillighed.
"De varetager en bred vifte af opgaver. De er fx sekretær for frivilligrådet, faciliterer dialog- og netværksmøder, skriver nyhedsbreve, ajourfører hjemmeside, Facebook mv., håndterer puljer, fundraiser, arbejder med strategi- og politikudvikling, arrangerer frivilligfester og events, sagsbehandler §-18-ansøgninger, yder foreningsservice, tager sig af rådgivning og giver konsulentbistand og arbejder med frivilligledelse og – koordinering," lyder det blandt andet i rapporten.
Iveren for at understøtte de lokale civilsamfund betyder ifølge den seneste paragraf 18-redegørelse, at kommunerne bruger flere penge på frivilligheden, end de er blevet tildelt i tilskud. Alligevel hilser Karen Ellemann udviklingen velkommen.
“Det er jo rigtig godt, hvis kommunen har nogle konsulenter ansat, som kan gøre det lettere for de frivillige at være frivillige,” siger hun.
Men ressourceforbruget i kommunerne må ikke føre til den fejlslutning, at den offentlige sektor skal kontrollere frivilligheden, advarer hun.
“Vi skal anerkende, at frivillighed er en væsentlig del af det danske samfund og give den de bedst tænkelige rammer. Men du kan ikke styre frivilligheden fra centralt hold. Derfor ser man heller ikke mig lave en civilsamfundsstyrelse,” siger hun.
Alligevel lægger hun ikke skjul på, at man fra politisk hold kan stimulere frivilligheden.
“Det, jeg kan gøre som minister, er, at jeg kan forsøge at understøtte den frivillige indsats. Og det gjorde jeg blandt andet ved at lave en aftale om en frivilligpakke i forbindelse med den seneste satspulje-aftale,” siger hun.
Øg kendskab til succesfulde koncepter
Hun henviser til små 40 millioner øremærkede midler, som går til blandt andet Fonden for Socialt Ansvar “til udvikling og understøttelse af den frivillige indsats på tværs af landets kommuner”.
Fonden har udviklet en række frivilligkoncepter. Mest kendt er nok Natteravnene, hvor frivillige ifører sig gule veste og går rundt i nattelivet for at beskytte festende teenagere. Og Ellemann har selv været iklædt gult og patruljeret rundt i de sene nattetimer.
“Der har du et koncept, som giver rigtig god mening og ikke er grebet ud af den blå luft: Det er udviklet, afprøvet og handler om at skabe tryghed blandt de unge generationer,” siger hun.
Ellemann ser gerne, at projekter som Natteravnene når endnu bredere ud, og hun mener, at Fonden for Socialt Ansvar skal fungere som en inspirationskilde rundt omkring i kommunerne.
“Det er en katalysator, der faktisk kan finde ud af at udvikle koncepter. Og for mig at se er det en open source-bidragyder i forhold til at få velfungerende projekter til at fungere, få fodfæste og gøre en forskel,” siger hun.
Udover Fonden for socialt ansvar får også Røde Kors' integrationsprojekt "Venner viser vej" og kommunernes frivilligcentre en andel af de små 40 millioner kroner fra frivilligpakken.
Projektperioden er 2016-2018.