Regeringen vil afskaffe revalidering trods gode resultater
2025-PLAN: Tiden er løbet fra revalidering, som er for dyr i forhold til alternative ydelser, mener regeringen. Forslaget møder modstand fra Danske Handicaporganisationer og DF.
Søren Elkrog Friis
Velfærdspolitisk journalist, Mandag MorgenFrederik Tillitz
Journalist6.383 personer med handicap eller nedsat arbejdsevne modtog revalideringsydelse i andet kvartal 2016.
Hvis det står til regeringen, vil personer i samme situation allerede fra sommeren 2017 i stedet blive placeret på kontanthjælp, ressourceforløb eller SU, og dermed få en ydelse, som er mellem 3.000 og 12.000 kroner mindre per måned end revalidering.
Forslaget om at afskaffe revalidering indgår i regeringens 2025-plan, og forklares af regeringen selv med, at ydelsen er for høj, og at de indsatser, der kan gennemføres på revalideringsordningen i stigende grad er blevet tilgængelig på andre ordninger.
"Overordnet har vi med de seneste års reformer givet borgere med komplekse udfordringer styrkede muligheder for en helhedsorienteret, tværfaglig indsats. Så vi mener, at det vil være fornuftigt at afvikle revalidering og benytte sig af de mange andre redskaber fremadrettet," siger Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører for Venstre.
Ydelser angivet pr. måned for personer på 30 år eller derover
- Revalideringsydelse: 17.928 kr.
- Kontanthjælp, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, forsørger: 14.575 kr.
- Kontanthjælp, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ikke-forsørger: 10.968 kr.
- SU, udeboende: 5.941 kr.
- SU + handicaptillæg: 14.390 kr.
DH: Ren og skær spareøvelse
En fuld revalidering beløber sig til næsten 18.000 kroner om måneden, og kan tilkendes af kommunen til personer med meget begrænset arbejdsevne. Formålet er at forbedre deres mulighed for at blive selvforsørgende, og gives ofte til uddannelse eller omskoling.
Fra Danske Handicaporganisationer lyder der stærk kritik af regeringens forslag.
Det ville være helt galt at afskaffe et af de få redskaber, som rent faktisk virker
Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening
"Det er en rigtig dårlig ide, fordi det vil fratage nogle mennesker med handicap muligheden for at gennemføre en uddannelse, som de ikke ville kunne gøre på nogen af de eksisterende ordninger. Det er en ren og skær spareøvelse," siger Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer – og i øvrigt som blind selv har gennemført sin uddannelse på revalidering.
V: Pengene kan bruges bedre
Hans Andersen anerkender, at det også handler om kroner og øre.
"Selvfølgelig handler det også om, at vi skal prioritere indsatsen. Det er en dyr ordning, og vi mener, at ordningen er blevet utidssvarende, og at de penge, vi bruger på revalidering, kan bruges bedre," siger han.
Revalidering betragtes generelt som et effektivt redskab til at flytte folk fra langvarig offentlig forsørgelse.
Det blev senest dokumenteret i 2012, hvor en CABI-analyse konkluderede, at jobeffekten er op til tre gange højere end øvrige aktiveringstilbud – med undtagelse af løntilskud.
DF: Dårlig idé
Dansk Folkeparti mener også, at det er en dårlig ide at afskaffe revalidering, men betragter 2025-planen som en samlet forhandling.
"Vi er ikke enige. Vi ser gerne, at det fortsætter og får en styrket placering. Men samtidig må vi sige, at vi til forskel fra andre partier ikke stiller ultimative krav. Og det er jo ikke spørgsmålet om revalidering, som kommer til at vælte en regering," siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.
Læs hele artiklen på Altinget: social eller tegn gratis prøveabonnement her:
Virker revalidering?
I 2012 foretog CABI* (Center for aktiv beskæftigelsesindsats, red.) en analyse af brug af og effekten af revalidering.
Her er konklusionen:
Som et redskab i beskæftigelsesindsatsen er revalideringen i høj grad blevet overhalet af den brede vifte af korterevarende aktive tilbud, der er til rådighed i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Og der er en tendens til, at revalidering først kommer på dagsordenen, hvis tilbuddene især for sygedagpengemodtagere ikke slår til.
Jobeffekten er høj i sammenligning med effekten af aktiveringstilbud – efter 12 måneder er 36,2 procent af dem, der har afsluttet et revalideringsforløb i ustøttet beskæftigelse eller på SU, mod 34,5 procent for personer i match 2, der har afsluttet aktivering i form af ansættelse med løntilskud, og omkring tre gange højere end beskæftigelseseffekten af de øvrige aktiveringstilbud.
Nordjyllandsanalysen viser, at det især er uddannelsesrevalidering, der har en høj beskæftigelseseffekt.
Set i et strategisk beskæftigelsespolitisk perspektiv indgår revalidering som et instrument, der kan skrues op eller ned for.
I et par af de interviewede kommuner har man i en periode anvendt revalidering med henblik på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager, og i en anden indgår revalidering fortsat i bestræbelsen på at reducere antallet af personer på førtidspension. Ligeledes er der et par af kommunerne, der nævner, at revalidering kan være et element i at højne uddannelsesniveauet i kommunen.
Omvendt er der ingen tvivl om, at revalidering som led i økonomisk prioriteringer også er et instrument, der kan skrues ned på.
* CABI er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, som vejleder jobcentre og virksomheder om beskæftigelsessystemet.
Læs hele analysen her.