Snit af målinger: Medvind til Nye Borgerlige, men rød blok står til flertal

RISBJERG-SNITTET: Det helt nye parti Nye Borgerlige er kommet flyvende fra start og står til syv mandater i Folketinget. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går til gengæld markant tilbage, og rød blok har flertal, viser snittet af septembers meningsmålinger.

Med Pernille Vermund i front spår målingerne, at Nye Borgerlige har udsigt til en hel række folketingssæder på Christiansborg.
Med Pernille Vermund i front spår målingerne, at Nye Borgerlige har udsigt til en hel række folketingssæder på Christiansborg.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Morten ØyenFrederik Tillitz

Der er god grund til store smil hos det nye højrefløjsparti Nye Borgerlige. Ifølge meningsmålingerne ruskes der nemlig op i de borgerlige vælgere, og partiet vil i første hug blive repræsenteret i Folketinget.

Det viser det første gennemsnit af meningsmålinger, hvor det nye parti er medtaget. Det vægtede gennemsnit af meningsmålinger er lavet af valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget.

Og ifølge det får Nye Borgerlige 4,1 procent af stemmerne. Det svarer til syv mandater – et mere end Konservative, og det samme som SF har i dag i Folketinget.

”Lige nu er det mest sandsynligt, at Nye Borgerlige kommer over spærregrænsen. Men det er langtfra sikkert. Det hele er bygget op om Pernille Vermund, og dummer hun sig, kan det stadig falde til jorden med et brag,” siger politisk kommentator Erik Holstein.

Det er den største bevægelse, vi har set i vælgerkorpset i meget lang tid. Der er blevet flyttet godt rundt på mange vælgere på den værdipolitiske højrefløj.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Vælgersegmentet er der
Han peger på, at det nye parti kom godt fra start med en veloplagt partiformand Pernille Vermund på det pressemøde, hvor Nye Borgerlige blev præsenteret.

Det var med til, at partiet fik sat sig på de fleste medieflader med et klart budskab om et behov for en mere stram udlændingepolitik.

”Der er helt sikkert et vælgersegment, der ønsker en strammere udlændingepolitik end den, Dansk Folkeparti står for. Det er et ret nyt fænomen. For fem år siden havde Vermund ikke haft en chance, men de mange terrorhandlinger og sidste års folkevandring mod Europa har rykket mange vælgere,” siger Erik Holstein.

Stadig langt vej
Partiet kan dog på ingen måde tillade sig nu at hvile på laurbærrene. Der er altid en nyhedens glæde, som giver en stor omtale, men Nye Borgerlige har en stor opgave foran sig i at forblive interessante for vælgerne.

”Det er jo absurd at præsentere et parti, der ikke har en klar holdning til folkepension, hospitalsvæsen og offentlig transport. Hvis det er kendetegnende for Nye Borgerliges arbejdsstil, er det dømt til at bryde sammen – trods Vermunds karismatiske attitude,” siger Erik Holstein.

Partiet har samlet nok vælgererklæringer, men mangler stadig den endelige godkendelse til at stille op fra Social- og Indenrigsministeriet.

DF og LA bløder
Mens Nye Borgerlige i Risbjerg-snittet med et står til syv mandater, så er der markant tiltagegang i september til Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Siden august er Liberal Alliance gået tre mandater tilbage, mens Dansk Folkeparti er faldet fem mandater.

Venstre og Konservative fastholder til gengæld niveauet fra august.

”Det nye parti har skabt røre i andedammen: Det er den største bevægelse, vi har set i vælgerkorpset i meget lang tid. Der er blevet flyttet godt rundt på mange vælgere på den værdipolitiske højrefløj,” siger professor i statskundskab Kasper Møller Hansen.

Sikker rødt flertal
Mellem blokkene er der også en smule bevægelse:

Blokken, som peger på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), går samlet to mandater tilbage til 86 mandater. Det betyder, at den røde blok har flertal med 89 mandater – hertil skal de fire nordatlantiske mandater fordeles, som ved valget sidste år alle pegede på Mette Frederiksen (S) som statsminister. 

Det er Alternativet og SF, som mandatmæssigt går frem i rød blok siden august.

Læs hele artiklen på Altinget: Christiansborg eller tegn gratis prøveabonnement her


{{graph,full,line-chart,11,Gennemsnit af meningsmålinger i procent}}

Måling S R K NB SF KD DF V LA EL Alt. Øv. Sum Ændringer

Sep. '16*

25,6

5,0

3,3

4,1

4,4

0,9

17,8

17,1

6,5

8,1

7,1

0,1

100

6,4 

Sep. '16 26,1 5,0 2,9 - 4,4 0,6 20,3 19,0 7,0 8,1 5,6 1,0 100 3,6
Aug. '16 25,5 5,0 3,4 - 4,1 0,8 20,0 17,6 8,4 8,1 6,4 0,7 100 2,4
Jun. '16 24,6 4,7 3,3 - 4,3 0,7 19,5 18,5 8,1 8,9 6,9 0,5 100 1,0
Maj '16 25,0 4,8 3,3 - 4,5 0,7 19,5 17,5 8,1 8,7 7,4 0,5 100 1,1
Apr. '16 25,7 4,6 3,1 - 4,6 0,7 19,3 17,8 8,1 8,7 7,0 0,4 100 2,2
Mar. '16 25,1 4,9 3,1 - 3,9 0,6 21,0 18,0 7,6 8,6 7,0 0,2 100 3,3
Feb. '16 23,5 6,3 3,9 - 4,6 0,7 20,3 17,1 7,9 8,8 6,8 0,3 100 2,8
Jan. '16 24,5 5,5 3,5 - 4,4 0,7 19,9 18,8 7,6 8,7 6,1 0,3 100 1,1
Dec. '15 25,1 5,2 3,3 - 4,4 0,7 20,3 18,5 7,7 8,9 5,6 0,3 100 1,9
Nov. '15 26,1 4,5 3,2 - 4,1 0,8 20,6 19,2 7,5 8,6 5,2 0,2 100 0,9
Okt. '15 25,8 4,5 3,1 - 4,0 0,6 21,1 19,0 7,7 8,6 5,2 0,3 100 1,2
Sep. '15 26,0 4,8 3,2 - 4,3 0,7 21,3 18,5 7,9 8,2 5,1 0,1 100 1,8
Aug. '15 26,7 4,2 3,4 - 4,0 0,6 20,6 19,3 7,9 8,3 4,9 0,2 100 1,4
FV15 26,3 4,6 3,4 - 4,2 0,8 21,1 19,5 7,5 7,8 4,8 0,1 100 4,4
FV11 24,8 9,5 4,9 - 9,2 0,8 12,3 26,7 5,0 6,7 - 0,1 100 3,3

Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, Altinget/Nordstat, Greens/Børsen og Epinion/DR gennemført i september. Sep* medtager kun YouGov/MetroExpress og Greens/Børsen, som begge har Nye Borgerlige med. Sep. 16 har Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, Altinget/Nordstat, og Epinion/DR med i opgørelse, som alle blev gennemført, inden Nye Borgelige afleverede vælgererklæringer til godkendelse 21/9-16. I alt er der henholdsvis 4.077 og 2.371 interview med i opgørelse (fraregnet ved ikke-svar). Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partiers tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Dvs., hvor mange procent der skal flyttes for at få den nye måling. Statistisk sikre ændringer siden forrige valg er vist med fed skrift. 

Dokumentation

Om Risbjerg-snittet
Professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.

Gennemsnittet er lavet på baggrund af en formel udregnet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet og er et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, Altinget/Nordstat, Greens/Børsen og Epinion/DR gennemført i september. Sep.* medtager kun YouGov/MetroExpress og Greens/Børsen, som begge har Nye Borgerlige med. Sep. 16 har Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, Altinget/Nordstat, og Epinion/DR med i opgørelse, som alle blev gennemført, inden Nye Borgelige afleverede vælgererklæringer til godkendelse 21/9-16. I alt er der henholdsvis 4.077 og 2.371 interview med i opgørelsen (fraregnet ved ikke-svar).

Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til et valg ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.

Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget som kilde.

Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Søren Risbjerg Thomsen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00