Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

FIK DU LÆST: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Diskrimination lader ikke til at være en afgørende faktor bag den store andel af overuddannede indvandrere.
Diskrimination lader ikke til at være en afgørende faktor bag den store andel af overuddannede indvandrere.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Artiklen blev bragt første gang 4. juni

Indvandrere ender ofte i job, der ikke matcher deres uddannelsesniveau.

Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Her er indvandreres uddannelsesniveau blevet sammenlignet med deres "reelle jobfunktion".

Konklusionen lyder, at indvandrergrupper af alle slags ligger over danskere, når det kommer til andelen af såkaldt overuddannede.

Det gælder specielt for østeuropæiske indvandrere, hvor 61 procent af de beskæftigede ifølge Rockwool Fonden er overuddannede.

Samlet set er 35 procent af indvandrerne i Danmark overuddannede i forhold til deres job.

For danskerne lyder tallet på 23 procent. 

Dansk uddannelse hjælper
Rockwool Fonden har opgjort overuddannelse ved at kigge på flere hundrede forskellige jobtyper.

De enkelte jobs matchende uddannelsesniveau opgøres så grundlæggende efter, hvilken uddannelsesbaggrund de fleste beskæftigede inden for jobtypen har.

Når indvandrere oftere lander under deres forventede jobtype, skyldes det blandt andet sprogkundskaber og manglende netværk, forklarer forskeren bag undersøgelsen, Marie Louise Schultz-Nielsen.

Hun fremhæver også, hvordan det kan være svært for danske arbejdsgivere at "oversætte" udenlandsk uddannelse.

Den positive nyhed er imidlertid, at langt færre indvandrere ender som overuddannede, hvis de tager uddannelse i Danmark.

Undersøgelsen konkluderer derfor også, at diskrimination ikke lader til at være blandt de mest afgørende faktorer bag den store andel af overuddannede indvandrere.

"Det tyder i alt fald på, at man med en dansk uddannelse får nedbragt usikkerheden om den uddannelse, folk har med."

"Det kan derfor være en fordel, hvis man som indvandrer får oversat sin udenlandske uddannelse ved få tilføjet lidt ekstra dansk uddannelse. Så har man et papir, som er nemmere at forstå for danske arbejdsgivere," siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Dermed kunne fremtiden også tænkes at se mere lys ud for efterkommere af indvandrere, lyder vurderingen.

"De næste generationer har alle danske uddannelser. Det tyder dermed også på, at problemet for dem vil blive markant mindre," siger hun. 

"Ressourcespild"
Marie Louise Schultz-Nielsen mener, at undersøgelsens resultater er relevante for politikere og beslutningstagere af flere årsager.

Det gælder eksempelvis ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

"Fra et samfundsperspektiv vil det være optimalt, hvis man kan få matchet uddannelse og job korrekt. Det vil generere en højere produktivitet, og for den enkelte vil det være en fordel i forhold til lønniveau," siger hun og tilføjer:

"Overuddannelse er derfor interessant, fordi det i nogle tilfælde kan være udtryk for spildte ressourcer."

Marie Louise Schultz-Nielsen mener samtidig, at undersøgelsens resultater gør det værd at overveje, om det vil gavne samfundet at opgradere sådan noget som sprogundervisning.

Hvis man sammenligner de danske tal med andre lande, er der dog ikke umiddelbart noget, der får Marie Louise Schultz-Nielsen til at tro, at overuddannelse blandt indvandrere skulle være et særligt dansk fænomen.

"Man finder også i udenlandske studier, at der en større grad af overuddannelse blandt indvandrere. Tilsvarende finder man også ofte, at lønnen som overuddannet ikke er så god for indvandrere som for lokalbefolkningen."

"Vores tal skriver sig ind i et billede, man kan finde internationalt. Men det er svært præcist at sige noget om, hvor vi ligger, fordi målemetoderne er forskellige," siger hun.

Kortuddannede flygtninge
Med undersøgelsen har Rockwool Fonden og Marie Louise Schultz-Nielsen kun set på indvandrere i beskæftigelse.

Indvandrere uden arbejde er ikke med – og de vil typisk være dem, som har kortere uddannelse.

Samtidig kan de kortuddannede ikke være overuddannede. Da der eksempelvis er en høj andel af kortuddannede flygtninge, er der også få overuddannede i den gruppe.

Ifølge undersøgelsen findes den største andel af overuddannede således blandt personer med korte videregående uddannelser.

Når østeuropæerne i særlig grad er overuddannede i Danmark, skyldes det derfor også, at mange af dem har mere end en grundskoleuddannelse.

Endelig har Marie Louise Schultz-Nielsen også undersøgt, hvordan overuddannelse følger indvandrerne over tid.

Her står østeuropæerne igen ud.

For selvom det generelt gælder, at andelen af overuddannede er højere for dem, som har været i Danmark i kortere tid, så holder østeuropæerne i vid udstrækning deres niveau over tid.

Efter fem år i landet er 58 procent af dem således stadig overuddannede – mod 64 procent for dem, som har været her kortere tid. 

Dokumentation

Om undersøgelsen: 

Undersøgelsen omfatter indvandrere og personer med dansk oprindelse i alderen 25-64 år per 1. januar 2017. Hovedfokus er på de indvandrere, som er ankommet siden 1997, fordi deres opholdsgrundlag er oplyst i officielle registre.

Hvis en indvandrer over tid er tildelt mere end én type af opholdsgrundlag, så vil vedkommende i analysen indgå med sit første opholdsgrundlag.

"Østeuropæere" defineres i undersøgelsen som indvandrere fra de 13 lande, som er blevet medlem af EU siden 2004 (blandt andet Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet).

Hvordan måles overuddannelse?

I undersøgelsen sammenholdes beskæftigede lønmodtageres jobfunktion med deres uddannelsesniveau.

Uddannelsen kan enten stamme fra udlandet eller Danmark.

Metoden, der benyttes til at måle overuddannelse i denne analyse, baseres på 'realiserede match'.

Udgangspunktet er jobkoder, såkaldte disco-koder, som bygger på blandt andet EU's officielle navngivning af arbejdsfunktioner. Der er her valgt et niveau, som deler arbejdsmarkedet op i godt 500 forskellige jobtyper.

Hvis flertallet af dem, der har en bestemt type job, har en lang videregående uddannelse, defineres dette job som krævende en sådan uddannelse.

Hvis de færreste har den lange videregående uddannelse, men disse sammen med de mellemlangt videregående uddannede udgør flertallet i en jobkode, så defineres den mellemlange videregående uddannelse som det tilstrækkelige niveau.

Det betyder, at de, der har en lang videregående uddannelse, er overuddannede.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00