Selv en statsrevisor kan blive pissesur

I 1851 blev i Danmark den første statsrevisor udpeget til at kontrollere statens budget efter enevældens afskaffelse. Siden har 16 statsrevisorer siddet i formandsstolen, og den nuværende formand hedder Peder Larsen.

Han er medlem af SF og den formand, der har siddet i den længste ubrudte periode - nemlig i ti år, hvilket fejres med en reception på Christiansborg onsdag 8. oktober. Formand? Ja, det er ikke et politisk flertalsvalg, det er Peder Larsen simpelthen, fordi han er den af de seks statsrevisorer, der har været valgt længst.

Ved en pænt besøgt reception i det historiske samtaleværelse mellem folketingssalen og landstingssalen på Christiansborg fremhævede Folketingets formand Thor Pedersen (v) jubilaren for at være flittig, indsigtsfuld og venlig. De to har været statsrevisorer sammen fra 1998 til 2001.

Peder Larsen startede med en ambition om at ville i Folketinget, men kunne ikke holde sin interesse for revision tilbage. Allerede som 12-årig kendte han navnet på den daværende statsrevisorformand, den konservative Poul Møller (Per Stig Møllers far, red.), og i 1986 startede han sin karriere som statsrevisor.

Troværdighed frem for synlighed
Peder Larsen er den første statsrevisor i 157 år, der i sin private karriere beskæftiger sig med revision ved siden af sit arbejde som statsrevisor. I 2000 startede han selvstændig revisionvirksomhed, så hjernen både kan beskæftige sig med statens milliarder og enkeltmandsvirksomhedens kroner og øre.

God revision er at kigge tilbage over skulderen ifølge Peder Larsen. Statsrevisorerne skal ikke stikke nye mål ud eller fortælle en minister, hvordan hun skal håndtere kritik fra dem. Det vigtigste er at sikre, at Folketinget får det fra regeringen, som regeringen har lovet, understreger Peder Larsen i en samtale med Altinget.dk i anledning af jubilæet. Han siger i samme åndedrag, at hans personlige ambition er at være den bedste statsrevisorformand.

"Det handler det om at forstå og anerkende, at vi er seks statsrevisorer, der skal blive enige. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg som formand skal tvinge noget ned over hovederne på de andre. Min fornemmeste opgave er at sparke os frem til at blive enige og forsvare budskabet, når vi kommer ud bagefter," siger Peder Larsen.

Hvis Rikke Hvilshøj eller andre ministre vil behandles ordentligt, så har de bare at behandle os godt. Vi vil ikke pisses på.

Peder Larsen
Formand for Statsrevisorerne

Samarbejdet mellem de seks statsrevisorer og kvalitetsbevidste beretninger vægter Peder Larsen højest i sit arbejde. Troværdighed og tillid til statsrevisorinstitutionen er omdrejningspunktet.

"Troværdighed står over synlighed," betoner den i offentligheden ukendte regnskabs-revser, idet han kniber sine øjne karakteristisk sammen. Især det højre, hvilket man med sikkerhed ikke skal forsøge at tolke politisk. Det er svært at slå en direkte politisk mening af den favnende formand. Der er nu ellers ganske dæmpet og mørke reoler i de herskabelige, gamle stuer ud til Christiansborg Slotsplads, men øjnene, de skal knibes sammen, som gjaldt det at overskue en stor samling små tal.

En statsrevisorformand skal ikke i hans øjne træde frem på scenen og markere sig, kun når kollegiet har udtalt kritik. Det er en given ministers eller embedsmænds forvaltning, det handler om, og ikke ham som formand, siger Peder Larsen.

Gør det, du er bedst til
Dér sidder  han så. Han er anderledes end de fleste på Christiansborg. Han er i skjorte og slips og ligner langtfra sine partifæller i SF. Han er lidt genert og grå - modsat de billetsælgende folkevalgte. Og så er han magtfuld - han kan udstyre selv drevne ministre med store næser. Han har mere politisk pengemagt end de fleste menige folketingsmedlemmer.

Peder Larsen smiler og taler begejstret i statsrevisorinstitutionens gamle, fornemme lokaler i en fløj af Christiansborg, hvor de færreste normalt kommer. Man har følelsen af, at Statsrevisorerne i det daglige er overladt til sig selv. Tiden står stille hér, og Lune Larsen øser gerne af sin løbebane, nu hvor han øjner chancen for, at nogen uden for den snævre kreds vil lytte efter.

Det var således ikke formandsstolen for Statsrevisorerne, der trak til at starte med. Drømmen var en plads i Folketinget for SF. Interessen for politik startede i gymnasiet, hvor Peder Larsen var medlem af - ikke SFU, men KG (Konservative Gymnasiaster, red.). Farfaren var venstremand og sognematador på Vestfyn, mens morfaren var socialdemokrat.

Det var i universitetsårene, at Peder Larsen valgte sit politiske ståsted, SF, hvor han meldte sig ind i 1973, efter året før at have stemt nej til Danmarks optagelse i EF. I 1987 ringede en bekendt til Peder Larsen og spurgte, om han ville være statsrevisor. Et job, politikere står i kø til, fordi det er meget vellønnet, meget prestigefyldt - og ikke fylder kalenderen hver dag. Det tog en times overvejelser på sofaen, før han sagde ja. Men da var han heller ikke i tvivl, for man skal gøre det, man er god til i livet, siger Peder Larsen.

"Vi vil ikke pisses på"
Det store opbud af spindoktorer og særlige rådgivere, der demonterer trusler mod ministrene, er ved at underminere statsrevisorernes rolle og arbejdsvilkår, mener Peder Larsen. Det gjorde ham gal, da tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) kom Statsrevisorernes kritik i forkøbet med en handlingsplan, som lovede bedre tider i Integrationsministeriets sagsbehandling.

"Rikke Hvilshøj vidste godt, at Statsrevisorerne var på vej med en beretning og kritik. Normalt svarer ministeren på Statsrevisorernes kritik nogle måneder efter, den er fremkommet, men i det her tilfælde havde ministeren allerede taget stilling til det, som vi endnu ikke var færdige med at drøfte. Selvom jeg sætter troværdigheden over synligheden, så kan det ikke nytte, at vi bliver helt usynlige, for så bliver vi overflødige. Vi er nødt til at have nogle arbejdsvilkår, hvor vi kan komme på banen, når vi har gjort et fornuftigt, grundigt stykke arbejde," siger Peder Larsen til Altinget.dk.

<img align="left" src="@nyimg=3968@" /><br><i>Den ellers meget ordentlige statsrevisorformand kan godt tage ordet "pissesur" i sin mund, når talen kommer på daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs spin, der satte embedets kontrolfunktion mere eller mindre ud af kraft (foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk).</i><p />

Sagen førte til en drøftelse mellem Statsministeriet, Folketingets Præsidium og Statsrevisorerne. Og nu overholder de fleste ministre aftalen om ikke at komme kritikken i forkøbet, betoner formanden.

"Hvis Rikke Hvilshøj eller andre ministre vil behandles ordentligt, så har de bare at behandle os godt. Vi vil ikke pisses på," siger Peder Larsen med brug af et for ham usædvanligt bandeord.

Stolt af Danmark
Danmark er i en ny undersøgelse blevet tildelt en delt førsteplads, hvad angår korruptionsbekæmpelse, og det varmer Peder Larsens hjerte. Han mener, at den danske førsteplads betyder, at hans person ikke er nær så synlig, som den ville være, hvis Danmark var nummer 132. Men det er et sundhedstegn, siger han.

"Til en god fodboldkamp lægger man mærke til spillet, men ikke om dommeren er god. Sådan skal det også være hos os. Vi skal glæde os over, når der ikke er noget at komme efter," siger Peder Larsen.

Sjældent uenigt kollegium
Til trods for at de seks nuværende statsrevisorer har rødder i K, R, SF, S, DF og V, så har Peder Larsen aldrig oplevet uenighed i kollegiet. Institutionen kører efter konsensusprincippet og de få gange, hvor kollegiet er uenigt, beder det om et notat om problemstillingen fra embedsmændene i Rigsrevisionen og tager derefter stilling. Som ung statsrevisor betød det mere at markere sine holdninger, hvorimod det nu handler om at nå til enighed inden for typisk tre timers mødetid. Og derfor afvejer hver statsrevisor sine argumenter nøje, understreger Peder Larsen.

"Jeg har oplevet, at den stod tre-tre. Det er en fornemmelse, for vi bruger ikke håndsoprækning. Det er først, når alle har nikket, at vi er enige," siger Peder Larsen.

Tager gerne en periode mere
Med sine 58 år er Peder Larsen klar til at tage en periode mere i formandsstolen fra 2010. For ham handler det om at blive ved med at sætte sig nye mål. Hans næste mål vil mindst tage seks år at få realiseret. Han vil være med til at forbedre revisionen af pengestrømmene i EU. Blandt andet de millioner, som den danske regering administrerer for EU-Kommissionen. Han mener, der er brug for fælles revisionsfaglige standarder for EU-landene, og det vil han kæmpe for.

Revision handler ikke om at finde fejl, men at have tillid, mener formand for Statsrevisorerne Peder Larsen. Og tillid og troværdighed går forud for synlighed, mener manden, der nu kan fejre sit ti-års jubilæum på formandsstolen for Statsrevisorerne.

Reception for Peder Larsen i Folketingets Samtaleværelse, onsdag 8. oktober kl. 14.30-16.