Landmænd kan få penge til at dyrke ødelagt natur

Peder Størup mener ligefrem, at natur-ødelæggelserne i nogle tilfælde finder sted med statsstøtte. Der sker fordi, FødevareErhverv ikke tjekker, om et område er §3-beskyttet, når en landmand søger støtte til dyrkning. Kun hvis området ligger i et Natura 2000-område, bliver der taget stikprøver. Det betyder, at landmænd kan få støtte til at opdyrke enge og overdrev, som egentlig burde være beskyttede.

"Det er helt uforståeligt, at det kan finde sted. Det er et svigt, at man ikke tjekker, at midlerne bliver udbetalt korrekt," siger Peder Størup.

I FødevareErhvervs Kontrolkontor bekræfter man, at områder, der er udlagt som §3-natur og beliggende uden for Natura 2000-områder, ikke er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Så hvis et §3-areal uden for et Natura 2000-område er pløjet op, så kan man godt få støtte?

"Der er ingen regler, der siger, at man ikke kan få støtte. Vi foretager ikke en vurdering af, om det er et §3-område eller andet," siger kontorchef Knud Mortensen.

Det er trist for naturen, men det også trist for os mennesker, der glæder os over landskabet.

Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Ligger området inden for et Natura 2000-område, så udtages enkelte landbrug til stikprøvekontrol - den såkaldte krydsoverensstemmelse. Bliver det i krydsoverensstemmelsen opdaget, at landmanden har ændret på beskyttede arealers tilstand, så bliver landmanden trukket i støtten.

To nye undersøgelser 
Peder Størup peger på, at problemstillingen langt fra er hypotetisk. I to helt nye undersøgelser dokumenterer han mere end 700 indgreb på områder, der egentlig burde være §3-beskyttede. Undersøgelserne er lavet ved at sammenligne luftfotos, arealoplysninger og gamle kort.

På Lolland - i Lolland og Guldborgsund Kommune - har han fundet mere end 344 beskyttede vandhuller og søer, som inden for de seneste 10-15 år ulovligt er blevet fjernet.

"Det er meget overraskende og rystende, at så mange er væk. En sø eller et vandhul er jo meget konkret, så landmanden kan ikke være i tvivl om, at han har dem," siger Peder Størup.

Han peger på, at de manglende søer og vandhuller fører til tab af biodiversitet, men også gør landskabet mindre varieret.
"Det er trist for naturen, men det er også trist for os mennesker, der glæder os over landskabet," siger han.

Fristende at opdyrke arealer 
I Jammerbugt Kommune har Peder Størup i en anden undersøgelse registreret mere end 350 indgreb på §3-områder - ofte er der tale om opdyrkning. Indgrebene er sket løbende siden 1992, men Peder Størup mener, at ophævelsen af brakordningen har intensiveret opdyrkningen.

Han understreger, at der muligvis ikke er tale om ulovligheder i alle tilfælde, og derfor har han nu overdraget sagerne til Jammerbugt Kommune, som må foretage en nærmere undersøgelse.

"I mange områder er der dog tale om, at markerne har ændret drift fra at ligge hen som græsmarker til at være intensivt dyrkede, og det er helt klart ulovligt," siger han og fortsætter:

"Naturbeskyttelsesloven skulle netop beskytte disse arealer. Det gør den ikke. Det er absurd, at man ikke griber ind med strengere straffe for overtrædelser. I dag kan det nærmest være en økonomisk fordel at opdyrke sin beskyttede natur," siger han og henviser til, at man kan søge støtte til arealerne, og at man med opdyrkningen får mere jord til gyllen, så man kan leve op til harmoniekravene. Endelig peger han på, at det kan være fristende at slippe for besværet med at køre maskinerne uden om de fredede områder.

Landmænd vil gerne beskytte natur 
I Landbrug & Fødevarer fastslår erhvervspolitisk konsulent Karen Post, at landmændene naturligvis skal overholde reglerne.

"Der vil nok være nogle, der synes, at det er besværligt at køre uden om et §3-område, men som udgangspunkt mener jeg, at landmændene gerne vil overholde loven og gerne vil beskytte naturen. Problemet er, at de kan være uvidende eller i tvivl om, hvilke områder det drejer sig om," siger hun.

Hun ser især to problemer i forhold til §3-naturen. Dels er registreringerne af naturen for dårlige, dels mangler der præcis oplysning til landmændene.

"Registreringerne på nettet er ikke opdaterede. Nogle er fejlregistrerede, fordi de er baserede på upræcise luftfotos fra amternes tid. Andre områder er vokset ind eller ud af beskyttelsen, siden registreringen blev lavet. Så det kan være problematisk for den landmand, der gerne vil overholde de regler, overhovedet at vide, om det er §3-natur, han har," siger Karen Post, som derfor mener, at det er umuligt at fastslå, om §3-områderne er fejlregistrerede, eller om der er tale om enten lovlig eller ulovlig oppløjning.

I september lovede miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på et samråd, at han ville skrive ud til alle landmænd med information om §3-reglerne.

"Det er en god ide, men det er ikke sket endnu. Vores drømmescenarie er, at man både laver bedre information og opdaterer registreringerne på nettet," siger Karen Post.

Miljøministeren lovede ligeledes i september at indkalde KL og Danmarks Naturfredningsforening til et møde om §3-naturen. Mødet vil ifølge Altingets oplysninger finde sted i begyndelsen af januar.

Socialdemokraterne har i sidste uge fremsat et beslutningsforslag om bedre beskyttelse af §3-naturen.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra hverken Jammerbugt eller Lolland Kommune.