Hvordan gik det Foghs frø, fugl og fisk?

Det kom som et chok. Valgkampen i 2001 havde ikke drejet sig om miljøpolitik, så det kom som en overraskelse for de fleste, at den nye statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) som en af deres første gerninger svingede sparekniven over Miljøministeriet.

"Vi var rystede. Det var en istid, der først senere tøede op. Man bombede ministeriet ned til sokkeholderne og nedlagde råd og nævn. Det var chokerende at blive kaldt smagsdommer, når man i så mange år havde arbejdet gratis for en upolitisk organisation," husker Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

I årene inden havde Svend Aukens miljøministerium vokset sig stort. Nu skulle der gøres op med imperiet.

"Der var behov for en hovedrengøring efter Svend Auken. Det var blevet for voldsomt. Men jeg tror, at hvis det stod til Konservative, havde vi nok ikke gjort det helt på samme måde," siger de konservatives miljøordfører Per Ørum Jørgensen i dag, mens Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, kalder diskussionen om besparelserne for vildt overdrevne.

"Brakken er den største skandale og det største tilbageskridt i Foghs syv år. Regeringen lovede, at der skulle kompenseres for det naturtab, men der er ikke sket noget.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, DN

"Der var afsat en masse penge, der ikke blev brugt, så det var udmærket, at økonomien blev justeret. Så kan man altid diskutere, om det var for lidt eller for meget," siger han.

Samtidig med at regeringen under store protester nedlagde råd og nævn, opstod et nyt institut under næsten lige så store protester: Institut for Miljøvurdering under ledelse af Bjørn Lomborg.

"Lomborg havde stor politisk betydning. Han var med til at underminere folks opfattelse af, at miljøpolitik og klima er vigtigt, men fagligt var det et flop," mener Steen Gade (SF).

Eyvind Vesselbo mener også, at Lomborgs betydning skal findes i værdidebatten.

"De konkrete rapporter fra instituttet er aldrig blevet brugt til noget som helst," siger han.

2. Ikke en fugl, ikke en fisk....
To år efter valgsejren udtalte Anders Fogh Rasmussen de ord, som de fleste aktører på miljøområdet vil huske ham for:

"Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken," sagde Fogh på Venstres landsmøde i 2003.

"Det er det værste bluffnummer, vi har været ude for. Et gigantisk spin. Han må have det rigtigt dårligt med den melding, når man ser på, hvordan det er gået efterfølgende. I dag står det dårligere til end på noget andet tidspunkt," siger Christian Hjorth og henviser blandt andet til, at 40 procent af agerlandets fugle er forsvundet inden for de seneste 30 år.

Han mener, at Fogh-regeringen bærer en del af ansvaret.

"Det er en følge af noget, regeringen ikke har gjort. Der har været for mange store flotte ord og for lidt handling. Man har forsøgt at tale eller tie problemerne ihjel, når nogen har rejst en kritik," siger han.

Også i Danmarks Naturfredningsforening husker man Foghs udsagn.

"Det er svært at konstatere om fugle, fisk og frøer har fået det dårligere, når man ikke ser efter. Tidligere var der et fint samspil mellem amterne og staten om overvågningen af naturen. Det fik man ødelagt med nedskæringerne og med kommunalreformen, hvor man splittede ekspertisen ad, nedsatte overvågningen og overlod et ansvar til kommunerne, der ikke var parate til det ansvar. Det er vi ved at se effekterne af nu," siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

3. Connie-effekten, miljømilliarden og brakmarkerne
I 2004 overtog Connie Hedegaard (K) miljøministerposten. Det blev et vendepunkt, mener flere aktører.

"Fogh accepterede, at vi ønskede flere penge til miljøet, og derfor har vi fået de to miljø-milliarder," siger Per Ørum Jørgensen (K).

Men ikke alle resultater flaskede sig som regeringen ønskede. Pesticid-forbruget skulle falde, men endte med at stige og Vandmiljøplan III var meget langt fra at nå i mål. Både oppositionen og de grønne organisationer mener, at regeringen gav landbruget for let spil.

"Regeringen har været for følgagtig over for landbruget og har for længe accepteret de frivillige aftaler, som nu har spillet fallit. Landbruget har nærmest været den tredje statsmagt, og derfor blev både vandmiljøplan III og pesticid-handlingsplanen en fiasko," lyder det fra DOF's Christian Hjorth.

Eyvind Vesselbo derimod afviser, at det er regeringens ansvar.

"Det er ikke regeringen, der kan skrue ned for pesticidforbruget. Vi kan lægge nogle tydelige målsætninger, og det har vi gjort. Det gode ved frivillige aftaler er, at dem der skal gøre tingene, forstår fornuften i det, men det kan så godt være, at det tager længere tid," siger Eyvind Vesselbo, der afviser, at landbruget har haft for let spil.

Konflikten mellem de grønne organisationer og landbruget blev yderligere skærpet, da landbruget med EU's tilladelse fik lov til at oppløje 83.000 ha brakmarker.

"Brakken er den største skandale og det største tilbageskridt i Foghs syv år. Regeringen lovede, at der skulle kompenseres for det naturtab, men der er ikke sket noget," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Samme opfattelse har Christian Hjorth.

"Men har flænset en masse oaser i landbrugslandet - det er det værste, der er sket. Det er et kraftigt tilbageskridt for naturindholdet i landbrugslandet," siger han.

4. Motorvejen ved Silkeborg
Når Foghs eftermæle skal skrives, er der i hvert fald en sag, hvor hans personlige holdning har haft afgørende indflydelse. Sagen om placeringen af motorvejen ved Silkeborg.

I sin bog om minimalstaten fra 1993 skrev Anders Fogh Rasmussen, at der ikke er noget, der er så godt for øjet og for sjælen som at padle ned gennem Gudenåen.

"Og jeg bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets frembringelser," skrev Fogh. Og den holdning holdt han fast i - også når beboere i Silkeborg protesterede.

"Han gik helhjertet ind for at flytte motorvejen, der ellers havde ødelagte en fredet ådal. Det er hans fortjeneste, at det lykkedes på trods af så meget vrede og modstand i området. Det er vi meget taknemmelige for. Han tog selv til Silkeborg og stod i salen og argumenterede for, hvorfor Gudenå-dalen ikke skulle ødelægges. Jeg kunne ikke have gjort det bedre," husker Ella Maria Bisschop-Larsen.

5. Nationalparken ved Thy
Næste gang hun lagde mærke til den naturbevidste Fogh var ved åbningen af den første nationalpark i Thy i august 2008. Her talte statsministeren for første gang om Grøn Vækst og om at skabe flere stores sammenhængende naturområder.

Nationalparkerne er et af de initiativer, som både DN, Friluftsrådet og DOF glæder sig over.

"Processen har været træg, og man gav landbruget veto-ret fra starten, og så får man ikke en nationalpark, men selv ideen er jo flot," siger Christian Hjorth.

6. Den grønne Fogh
I de følgende måneder gentog Fogh sit grønne budskab ved Folketingets åbning, ved Venstres landsmøde og i sin nytårstale.

På landsmødet indrømmede Fogh, at han havde været for fodslæbende på klimaområdet, og at det måske var forkert. Nu skulle skeen tages i den anden hånd. Danmark skulle gøres til en fossilfri, grøn vindernation.

Hos de konservative og Venstre er man ikke i tvivl om, at Foghs nye holdning - ikke mindst i klimadebatten - har haft stor betydning.

"Han har været meget klar i mælet om klimaet, og hans klare budskaber har fået folk til at tænke mere på deres adfærd i forhold til klimaet," mener Eyvind Vesselbo.

Mindre overbevist er DN.

"Han sagde de rigtige ting, men der er jo ikke rigtig sket noget over for transporten og over for landbruget. Man tager ikke de nødvendige armtag, selv om det er nødvendigt," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Og den kritik går igen fra flere parter. Der er for meget snak og for lidt handling.

Eyvind Vesselbo maner til besindighed.

"Meget har været retorik, men der er også kommet planer ud af det. Der har været handling bag ordene. I forhold til naturen og vandmiljøet, så kommer det hele i Grøn Vækst," siger han.

Og netop Grøn Vækst havde mange set som den afsluttende eksamen for den grønne Fogh. Nu må eksamen gennemføres med en ny statsminister. I stedet for lader vi to tidligere folketingskollegaer om at foretage den afsluttende evaluering.

"Jeg mener ikke, at man slå ned noget sted og sige, at der noget, vi ikke har nået. Der er målsætninger, vi ikke har levet op til, men det har jo noget at gøre med, hvordan befolkningen gebærder sig. Vi har fået justeret og liberaliseret planloven og lavet en banebrydende energiaftale. Der er ingen tvivl om, at det er stærke sager, der ligger niveauer over, hvad Svend Auken opnåede," vurderer Eyvind Vesselbo.

SF's Steen Gade derimod ser sådan på den grønne Fogh:

"Man er nødt til give ham det eftermæle, som han fortjener, og det er, at han er den statsminister, jeg kender til, der har nedprioriteret miljø og klimaområdet mest."