Politi
Rigspolitiet fik onsdag endnu en salve på grund af politireformens kaotiske økonomi. Denne gang kom kritikken fra Folketingets statsrevisorer. (Foto: www.colourbox.com)

Rigsrevisor afviser pression

20. august 2009 kl. 12:10
REVISION: Rigsrevisionens formand afviser blankt, at sommerens angreb fra regeringen har fået Rigsrevisionen til at holde igen med kritik af Justitsministeriet. Også statsrevisorerne freder Justitsministeriet.
| Flere

Socialdemokraternes finanslovsordfører Morten Bødskov havde kridtet banen af, da han konkluderede, at Justitsministeriet har givet ukorrekte oplysninger til Folketinget om politireformen. Men Bødskov fik ikke yderligere ammunition, da statsrevisorerne i eftermiddag konkluderede på Rigsrevisionens rapport om politireformen.

Statsrevisorerne lagde sig nemlig klods op af Rigsrevisionen, der - som Altinget.dk kunne berette fredag - giver fripas til Justitsministeriet, når ansvaret for politireformens økonomiske kaos skal placeres.

"Der er Rigspolitiet, der er hovedsynderen i sagen. Andet kan vi ikke konkludere på baggrund af Rigsrevisionens beretning," siger formanden for statsrevisorerne Peder Larsen til Altinget.dk.

Gravet et helt år
Konservatives statsrevisor Helge Adam Møller konkluderer således:

"Bødskov har jo ytringsfrihed og må grave alt det videre, han vil. Men nu har Rigsrevisionen gravet et helt år og set alle svar fra Justitsministeriet igennem, og deres konklusion er klar," siger Helge Adam Møller, der erklærer sig skuffet over Rigspolitiet.

I sommerens kontrovers om Rigsrevisionens kritik af Sundhedsministeriet, blev statsrevisorerne delt efter politiske skillelinjer. Det var helt ekstraordinært, og i onsdagens konklusion på politireformens økonomiske rod lykkedes det de seks statsrevisorer at nå til en enig konklusion. Dermed skrev også Socialdemokraternes statsrevisor Mogens Lykketoft under på en tekst, der placerer ansvaret hos Rigspolitiet.

Men Lykketoft mener ikke, statsrevisorerne dermed har afvist Bødskovs kritik:

"Jeg mener stadig, der er nogle supplerende spørgsmål, man kan stille. Man kan sidde tilbage med en usikkerhed om, hvor tidligt man i Justitsministeriet har fornemmet, at økonomien var i skred. Jeg mener i hvert fald, det falder tilbage på den politiske styring, at decentraliseringen af personale og lønregnskaber i politiet var alt for forhastet," siger Lykketoft.

Blind tillid
De Radikales statsrevisor Manu Sareen vurderer, at man i Justitsministeriet har haft en alt for blind tillid til Rigspolitiets økonomistyring:

"Man kan undre sig lidt over, at Justitsministeriet ikke har holdt skærpet opsyn med regnskaberne under en så omfattende reform. Men hovedproblemet ligger klart hos rigspolitiet," siger Sareen.

Selvom der således er en diskret undren over Justitsministeriet blandt nogle af statsrevisorerne, levnede Rigsrevisionens beretning ikke mange chancer for videre kritik af ministeriet. Rigsrevisor Henrik Otbo understreger, at man på ingen måde har mildnet kritikken af Justitsministeriet som følge af regeringens sommer-felttog mod Rigsrevisionen:   

"Det kan jeg helt afvise. Den sag har vi lagt bag os. Vi er fuldstændig uafhængige og har et godt lovgrundlag. Men i øvrigt er det fint, at der er debat om vores arbejde," siger Otbo.

Fastholder kritik
Statsrevisorernes bemærkninger får ikke Morten Bødskov til at frafalde sin kritik:

"Jeg kan konstatere, at de oplysninger, vi har fået, ikke stemmer overens med virkeligheden. Justitsministeren har udleveret papirer til Folketinget, som ikke holder vand. Det er alvorligt." siger Bødskov.
Dokumentaion

DET SIGER STATSREVISORERNE:

Beretning 16/2008 om politireformen

Politireformen trådte i kraft 1. januar 2007. Reformen indebærer omfattende ændringer i den måde, hvorpå dansk politi er styret og organiseret. Reformen kunne derfor forventes - i en overgangsperiode - at have negative konsekvenser for politiets virksomhed.

Beretningen viser, at forberedelsen og store dele af opfølgningen på reformen har været tilfredsstillende. Beretningen viser også, at udviklingen i politiets produktion, produktivitet, sagsbehandlingstider og tilfredshed blandt borgerne har været negativ i 2007 og 2008 i forhold til 2006, men at der er tegn på en positiv udvikling fra 2009. Samtidig er politiet blevet hurtigere til at nå frem til hasteopgaverne.
Endelig viser beretningen, at reformen er blevet væsentligt dyrere end forventet.

Statsrevisorerne konstaterer, at politireformen først skal være fuldt ud gennemført i 2011, og at formålet med reformen derfor endnu ikke er opnået. Der er således endnu ikke skabt de bedst mulige rammer for, at politiet kan løse sine opgaver med ensartet, høj kvalitet overalt i landet, og politiet har ikke i tilstrækkelig grad tilrettelagt arbejdet på en fleksibel, serviceorienteret og effektiv måde.

Statsrevisorerne kritiserer

at Rigspolitiet ikke kan godtgøre, at der i 2008 er frigjort 200 politiansatte fra administrative funktioner til operativt politiarbejde, hvilket var planen

at Rigspolitiet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på og bistået politikredsene med at løse de problemer, som opstod som følge af reformen, fx manglende kompetencer hos medarbejdere og ledere, nedgang i politiets produktion og produktivitet samt problemer med organisering i kredsene

at politiets mål- og resultatstyring ikke er tilstrækkeligt forankret, fx er der i flere politikredse ikke opstillet dækkende mål for kredsens virksomhed, ligesom der ikke systematisk følges op på og afrapporteres til den øverste ledelse om målopfyldelsen.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt

at politiets økonomistyring er utilfredsstillende - bl.a. har Rigspolitiet ikke foretaget budgetopfølgning, og politikredsene har ikke haft de nødvendige kompetencer til at varetage de nye økonomistyringsopgaver. Det har bevirket, at Rigspolitiet meget sent konstaterede, at politiet havde et akkumuleret underskud på 341 mio. kr. i 2008. Justitsministeriet kendte således først til det akkumulerede underskud i februar 2009.

Statsrevisorerne vurderer, at Justitsministeriet bør føre et styrket tilsyn med politiet i resten af reformperioden, herunder tilsyn med økonomistyringen, regnskabsaflæggelsen og Rigspolitiets støtte til politikredsenes opgavevaretagelse.

Statsrevisorerne har noteret sig, at justitsministerens oplysninger til Folketinget om reformens fremdrift har været korrekte. Statsrevisorerne finder det relevant, at justitsministerens rapportering om reformen fremover vil tilgå Folketinget hvert halve år frem for en gang om året, og at rapporteringen både vil omfatte, om projekterne i reformen er gennemført til tiden, og om de fungerer.

 
Altinget | Christiansborg

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Helge Adam Møller:
Sort pil 1/10/2019: K-profiler: Klima skal samle blå blok
Sort pil 28/9/2019: K-profiler: Sådan samler vi blå blok igen