Høegh forbereder plan B bag kulisserne

Men han er godt klar over, at det er urealistisk at komme igennem med, når Danmark skal forsøge at få EU-landene til at nå til enighed om en revideret landbrugspolitik under det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012.

Derfor arbejder han på en plan B om i stedet for at gå efter afvikling af støtten så flytte en del af det store budget til "public goods" samt miljø og grøn energi.

Løkke og Espersen: Støtten skal afvikles 

I juni gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det ellers helt klart, hvad regeringens politik er:

"Vi har EU-formandskabet i 2012 og er i gang med at forberede vores program. Der er ingen tvivl om, hvad den danske politik er i forhold til landbrugsstøtten: Den ønsker vi afviklet," sagde han den 23. juni 2010 ifølge politiken.dk som reaktion på europaparlamentariker Jens Rohdes affejning af udenrigsminister Lene Espersens (K) udmeldinger om afvikling af landbrugsstøtten i forbindelse med et møde i trioformandskabet.

På den lange bane ønsker vi store reduktioner på landbrugsbudgettet, og samtidig er vi interesserede i at snakke om, hvordan vi laver en plan B på den korte bane.

Henrik Høegh (V)
Fødevareminister

I forhold til den danske strategi siger Henrik Høegh nu:

"Jeg mener, at den danske melding er rigtig: På den lange bane ønsker vi store reduktioner på landbrugsbudgettet, og samtidig er vi interesserede i at snakke om, hvordan vi laver en plan B på den korte bane. Og det er selvfølgelig plan B, der vækker størst interesse hele vejen rundt, må jeg indrømme. Det forhindrer os ikke i at arbejde på den lange bane, men der er ingen tvivl om, at det er et langsigtet mål," siger ministeren, som ikke vil konkretisere, hvad "langsigtet" i dette tilfælde dækker over.

"Afskaffelse af landbrugsstøtten er altid indgangen i mine samtaler om den fælles landbrugspolitik. Men det er der mange lande, der vil debattere lige nu, så det er ikke sådan, at vi bruger resten af mødet på at diskutere det. Vi begynder at snakke om selve indholdet i stedet," siger ministeren.

Landbrugsudvalg uden danske medlemmer


Henrik Høegh har netop afsluttet en række møder med centrale europaparlamentarikere, som efter Lissabon-traktatens ikrafttræden har fået medbestemmelse over landbrugspolitikken.

Det er især landbrugsudvalget, som kommer til at spille en vigtig rolle, men her er der ingen danske medlemmer at finde - kun som suppleanter. Fødevareministeren erkender, at Danmark derfor går glip af indflydelse.

"Netop derfor har vi været nede og mødes med hollandske og tyske medlemmer af landbrugsudvalget. Dem har vi nu fået adresseret med vores ønsker, og vi har fået udvekslet mailadresser og visitkort. Det gør det nemmere længere fremme i processen," siger Henrik Høegh, som roser de folkevalgte politikere, som han kalder for "åbne, lyttende og interesserede i de danske synspunkter", selv om der er store uenigheder på området.

Mere natur og miljø for pengene
Høegh øjner dog mulighed for at nå til enighed om det at flytte flere midler til miljø og grøn energi. Men intet er sikkert endnu.

"Knasterne er, om vi skal have public goods over i søjle 1 - altså mulighed for at give en top-up præmie til de landmænd, der løfter en særlig byrde for miljøet - det kan være enten pesticidreduktioner, økologi eller at levere vedvarende energi og så videre. Det er ikke alle, der synes det, men det er et emne, der bliver lyttet interesseret til," siger Henrik Høegh, som nu vil fortsætte med at pleje kontakterne i Bruxelles.

"Der er ingen tvivl om, at parlamentet efter implementeringen af Lissabontraktaten er en vigtig magtfaktor. Derfor er det væsentligt at have et godt forhold til de centrale medlemmer, der sidder i de centrale udvalg."

S: Lad os forene kræfterne
Christel Schaldemose (S) er suppleant i landbrugsudvalget og blandt de danske politikere, som Henrik Høegh mødtes med. Hun kvitterer positivt for ministerens interesse i parlamentet og glæder sig over at kunne arbejde sammen om noget, der på nuværende tidspunkt ikke er partipolitisk.

"På begge isder af bordet arbejder vi for at være konstruktive, for vi kan konstatere, at der er ikke flertal for at få afskaffet landbrugsstøtten. Vi skal stadig nævne det hele tiden, men vi skal også gå ind i en substantiel debat," siger hun.

"Overordnet har vi meget ens syn på, hvad der er realistisk. Uenighederne er kun i detaljerne - eksempelvis om niveauerne for miljøbeskyttelse, før man kan få tilskud," siger Schaldemose, der mener, at Danmark bør finde en fælles linje op til formandskabet for at få maksimal indflydelse.

"Der er ingen, der kender farven på regeringen til den tid. Derfor er vi nødt til at se hinanden i øjnene og erkende, at vi ikke får fjernet landbrugsstøtten i den her reform af CAP'en og så i fællesskab blive enige om, hvad vi kan opnå. Men det kræver jo, at de også internt i regeringen bliver enige," bemærker hun.

Henrik Høegh mødtes udover Christel Schaldemose med danske Anne E. Jensen (V), medlem af budgetudvalget, Albert Dess, koordinator i landbrugsudvalget, Esther de Lange, medlem af miljøudvalget og Jo Leinen, formand for miljøudvalget.