Et landbrug i kamp mod sig selv

Hvem lytter politikerne på Christiansborg mest til - de professionelle, pragmatiske og jakkesætklædte lobbyister fra organisationen Landbrug & Fødevarer eller de vrede og sortseende landmænd på traktorer, som på protestmøder i Jylland højlydt brokker sig over politikernes krav?

Det er spørgsmålet i den nuværende situation, hvor to modsatrettede kampagner præger det kriseramte erhverv.

På den ene side ulmer oprøret hos landmændene, der - ført an af foreningen Bæredygtigt Landbrug - råber stop for regler og restriktioner gennem skingre protestaktioner.

Den ene kampagne blev lanceret i går, mandag, med storstilet reklameindsats til 60 millioner kroner sendt ud fra Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter i København, som dels går ud på at forsøge at tilfredsstille medlemmerne og dels på at fortælle danskerne de positive historier i dansk landbrug.

Vi forstår udmærket frustrationerne omkring Grøn Vækst, og det er nok et udslag af, af vi måske ikke har været gode nok til at forklare medlemmer, hvad vi gør.

Carl Aage Dahl
Adm. dir. i Landbrug & Fødevarer

Brok eller diplomati?
Så hvilken strategi har størst effekt? På den ene side lyder argumentet, at politikere generelt ikke gider at lytte til nogen, som skælder dem ud for ikke at have gjort noget. Den side repræsenteres af blandt andre kommunikationsrådgiver Peter Goll, direktør i kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese.

"Kursen med at brokke sig og skælde ud får den modsatte effekt, end hvad man ønsker, og det kan i det her tilfælde resultere i endnu hårdere regulering af landbruget. Derfor kan det skade hele landbruget," siger Peter Goll, som rådgiver Landbrug & Fødevarer i forbindelse med den nye imagekampagne.

På den anden side står Vagn Lundsteen, direktør for Bæredygtigt Landbrug. Han mener, at den diplomatiske vej har spillet fallit, og at der derfor skal nye boller på suppen, hvis det hårdt trængte erhvervs interesser skal imødekommes på Christiansborg.

"De sidste 25 år har man i dansk landbrug kørt forhandlingslinjen, og det har man jo kun fået restriktioner, afgifter og begrænsninger ud af. Derfor er vi nødt til at gå mere synligt i brechen for vores synspunkter," siger han.

Protesterne fortsætter
Fronterne er altså trukket hårdt op, og i disse dage står det lysende klart, at der er langt fra de bonede gulve på Axelborg midt i København til de jyske marker. I går, mandag, skød Landbrug & Fødevarer sin 60 millioner kroners omdømmekampgane i gang, alt imens en række landmænd i Kolding varmede op til tirsdag at modtage statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med protester mod vandplanerne. Og det ser ikke ud til, at kampagnen vil lægge en dæmper på gemytterne.

For godt nok modtager Bæredygtigt Landbrug imagefremstødet med kyshånd, men det får dog ikke protserne til at dø ud, varsler Vagn Lundsteen. Og ej heller stilne af.

"Det har længe været et ønske, at landbruget aktivt fortæller, hvad man gør for miljøet, for eksporten og for beskæftigelsen. Så her trækker vi på samme hammel. Men et bedre image fjerner jo ikke Grøn Vækst," siger han.

"Derfor gælder det for Landbrug & Fødevarer at komme bedre overens med den enkelte landmands synspunkter, ellers får de et problem. Det er ikke en trussel, men jeg kan mærke, hvad der rører sig hos den menige landmand."

Og det er netop miljøtiltagene i Grøn Vækst, som sammen med vandplanerne har bragt sindene i kog. I nyhedsbrev fra den 16. januar 2011 skriver Lundsteen eksempelvis:

"Axelborg opleves af mange som værende passive og handlingslammende. Den stiltiende accept af Grøn Vækst 2.0, efterlader det indtryk hos den enkelte landmand, at man ikke evner og ej heller ønsker at gøre oprør."

Kampen om egne medlemmer
På Axelborg bliver Bæredygtigt Landbrug og det ulmende oprør taget alvorligt, blandt andet på grund af trusler om udmeldelser fra nogle af de medlemmer. Men ikke så alvorligt at den politiske strategi bliver ændret, siger Carl Aage Dahl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

I stedet vil organisationen forsøge at få de utilfredse medlemmer omvendt ved at tage ud i landet og forklare, hvad man rent faktisk har gjort for at skabe bedst mulige vilkår for landbruget gennem vedholdende lobbyisme på Christiansborg. Reklamekampegnen er todelt: En ekstern og en intern. Og det er gennem den interne, at organisationen har mulighed for at få medlemmerne tilbage i folden.

"Den eneste måde, vi kan håndtere det her på, er at stille op ude i landet og fortælle, hvad vi konkret arbejder med, og hvordan vi kan bidrage til at være en del af løsningen på landbrugets problemer," siger Carl Aage Dahl, som også erkender, at kommunikationen omkring tilblivelsen af Grøn Vækst ikke har været god nok.

"Vi forstår udmærket frustrationerne omkring Grøn Vækst, og det er nok et udslag af, af vi måske ikke har været gode nok til at forklare medlemmer, hvad vi gør," siger han og afviser samtidig, at lobbyarbejdet over for politikerne har været for defensivt.

Liberal Alliance på banen
Vagn Lundsteen argumenterer på den anden side for at have fået politisk lydhørhed blandt andet ud fra, at Liberal Alliance nu har "meldt sig på deres side". Partiet har gennem annoncekampagne gået til angreb mod blandt andet landbrugets rammebetingelser, og det ser Lundsteen som et tegn på, at protesterne bliver hørt på Christiansborg.

"Det bliver lyttet rigtig meget på Christiansborg og i befolkningen. Meget mere end vi havde turde håbe på. Vi har kun levet i ni måneder, men vi har fået flyttet rigtig meget."

Men Liberal Alliances bejlen til de utilfredse landmænd skal man nu ikke lægge for meget i, mener Peter Goll.

"Hvis et lille parti lytter, og alle andre står sammen, så betyder det bare, at nogen har taget det ledige standpunkt," siger han.