Politikerne har taget forebyggelsesområdet til sig

Der er stadig for små armbevægelser i Danmark på det her område. Jeg tror grundlæggende, man er nødt til at sadle om. Vi har brug for nogle længerevarende tværfaglige projekter, som er så store og tager så lang tid, at vi faktisk kan se, at initiativerne virker. Indtil videre er det mest ord, som ikke følges op af handling.

Kjeld Poulsen
Forskningsleder i forebyggelse ved Steno Center for Sundhedsfremme

Aldersgrænse på køb af alkohol. Afgifter på mættet fedt, på sukker og på sodavand. Og fokus på øget ulighed i danskernes sundhed.

Det er alt sammen forebyggende indsatsområder, som Folketingets politikere har debatteret flittigt i dette folketingsår. Og politikerne har endelig taget forebyggelsesområdet til sig - selvom der stadig er meget, som kan gøres. Sådan lyder vurderingen fra fire forebyggelses-eksperter, som Altinget.dk har bedt vurdere de væsentligste trends på forebyggelsesområdet og pege frem mod det kommende folketingsår, som også vil indeholde et folketingsvalg.

"Politikerne er begyndt at skrue på de håndtag, som vi ved virker. Det kan godt være, det ikke er så intensivt, som eksperterne anbefaler, men de er trods alt begyndt at bruge dem," siger Mette Wier, direktør i AKF og tidligere formand for Forebyggelseskommissionen.

Og der er fremskridt at spore på forebyggelsesområdet, som også peger på, at området vil få stigende opmærksomhed fra politikerne.

"I år har det måske væsentligste været, at der er kommet standardiserede sundhedsprofiler med sundhedsdata på hele befolkningen. Det gør, at vi nu har en operativ mulighed for at følge op på de politiske ambitioner på forebyggelsesområdet," siger Lene Sillasen, formand for Det Nationale Forebyggelsesråd og adm. direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Strukturelle tiltag vinder frem
Eksperterne er enige om forebyggelse i stigende grad får opmærksomhed, og at politikerne er blevet mere lydhøre over for fagkundskabens anbefalinger. Det viser sig blandt andet i form af, hvor meget politikerne er begyndt at debattere de såkaldte strukturelle tiltag.

"Det er blevet slået fast i debatten, at det er strukturelle tiltag i det forebyggende arbejde, som batter noget, og som man skal få gjort noget ved politisk. Det er ikke nyt i forhold til, hvad Forebyggelseskommissionen foreslog, men dengang var tiden nok ikke helt moden. Det er den i noget højere grad blevet," siger Finn Diderichsen, professor i forebyggelse ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Fare for kortsigtede initiativer
Udsigten til strammere kommunale budgetter i de kommende år åbner dog op for, at den forebyggende indsats kan gå hen og blive mere kortsigtet - væk fra den forebyggende indsats rettet mod børn og unge og hen mod folk, som allerede er syge, hvor resultaterne hurtigere lader sig vise. Men deri ligger en fare for, at den forebyggende indsats får mere karakter af lappeløsninger end egentlig forebyggende indsats.

"Der er stadig for små armbevægelser i Danmark på det her område. Jeg tror grundlæggende, man er nødt til at sadle om. Vi har brug for nogle længerevarende tværfaglige projekter, som er så store og tager så lang tid, at vi faktisk kan se, at initiativerne virker. Indtil videre er det mest ord, som ikke følges op af handling," siger Kjeld Poulsen, forskningsleder i forebyggelse ved Steno Center for Sundhedsfremme.

Næste års dagsorden
I det kommende år vil der komme yderligere debat om omkostningerne i det forebyggende arbejde, spår flere af eksperterne.

"Det bliver et stort spørgsmål, hvilke opgaver der skal løses hvor i forhold til, hvad der er mest effektivt omkostningsøkonomisk. Almen praksis, private leverandører og kommuner fylder stadig mere i opgaveløsningen. Det betyder, at der vil komme en debat om, hvordan vi får sundhedsvæsnet bundet sammen med forløb i flere forskellige systemer, og hvordan det løses mest omkostningseffektivt," siger Lene Sillasen.

Og så er det jo året, hvor et folketingsvalg vil fylde meget. Vil en ny regering indtage Slotsholmen i løbet af efteråret, skal man dog ikke forvente en revolution på forebyggelsesområdet. Noget tyder dog alligevel på, at forebyggelsesindsatsen vil blive lidt mere intensiv.

"En ny regering vil sådan set bevæge sig ad den samme vej, som man allerede bevæger sig på i dag, men man vil gå op i et andet gear," siger Mette Wier.