Falck-topchef: "Nu ringer Henrik Ullum til mig for at tale om tingene"

INTERVIEW: Der var bump på vejen, men det lykkedes. "Det vil stå tilbage, at da det blev rigtigt svært, ringede vi til hinanden og fandt ud af at arbejde sammen," siger Falcks topchef. Læs, hvordan krisen har bragt erhvervslivet og den offentlige sektor tættere sammen.

Falck-boss Jakob Riis i Falcks døgnåbne testcenter på Østerbro i København. Den nationale testkapacitet er ikke længere under pres.
Falck-boss Jakob Riis i Falcks døgnåbne testcenter på Østerbro i København. Den nationale testkapacitet er ikke længere under pres.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Christoffer Lund-Hansen

Tag ikke fejl.

Falck-topchef Jakob Riis er pavestolt over, at statsminister Mette Frederiksen (S) i midten af januar bad erhvervslivet om hjælp til at vaccinere danskerne den dag, vaccinerne flyder ind over landets grænser med større hast end i dag.

For udtalelsen repræsenterer en anerkendelse af, at Falck i december - mindre end 48 timer efter regeringens u-vending om også at lade kviktest indgå som en del af det nationale beredskab - stod klar til at teste danskere 12 steder i landet.

Otte dage senere havde Falck tidoblet sin testkapacitet til dagligt at kunne teste 50.000 danskere.

Vi skal videre, så det ikke bliver en kamel at sluge for Mette Frederiksen som socialdemokratisk statsminister, at hun taler om vores samarbejde.

Jakob Riis
Administrerende direktør i Falck

"At blive blive rost af statsministeren rangerer lige under at blive nævnt i Dronningens nytårstale, men det er der, at vi bør være," siger Jakob Riis. 

Han undrer sig over, statsministerens bemærkning har vakt så stor opsigt. 

"Men man kan også bemærke, at det er lige godt pokkers, at det skal trække så mange reaktioner, at statsministeren taler om det samarbejde," siger Jakob Riis og uddyber:

"Det er min drøm, at det ikke bliver en undtagelse, at Mette Frederiksen tænker det. Vi skal videre, så det ikke bliver en kamel at sluge for Mette Frederiksen som socialdemokratisk statsminister, at hun taler om vores samarbejde," siger han.

For forløbet frem mod statsministerens omfavnelse af erhvervslivet, der utvivlsomt er et højdepunkt i nyere tid for det offentligt-private samarbejde, var ikke altid snorlige. 

Dokumentation

Falck i 2021

Siden 2017 har Jakob Riis stået i spidsen for Falck. 

I dag råder den danske virksomhed over 25.000 ansatte og har aktiviteter i 30 lande.

Siden midten af december har Falck sammen med SOS International, Carelink og Copenhagen Medical bidraget til det nationale beredskab med en daglig testkapacitet på 100.000. 

Falck står for halvdelen af den testkapacitet. Falck kan derfor teste 50.000 danskere om dagen i selskabets 49 stationære testcentre og en række mobile testcentre.

De private kviktest skal lægges oveni testkapaciteten på de offentlige testcentre, som er på 110.000 dagen. Her er der tale om PCR-tests. 

Størstedelen af Falcks testcentre lukker dog fra begyndelsen af februar.

I stedet skal kun SOS International og Carelink stå for understøtte det nationale testberedskab, da de to virksomheder har vundet udbuddet om den fremtidige opgave.

I Falcks enkelte tilbageværende testcentre vil man fra begyndelsen af februar kunne blive testet mod brugerbetaling.

Prøv 14 dages gratis adgang til Altinget Erhverv.


Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00