Endelig redegørelse om folkeskolereformen: Har intet flyttet

Artiklen blev bragt første gang 28. maj 2021

”Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.”

Sådan lød den allerførste sætning i aftaleteksten fra juni 2013 om en ny folkeskolereform.

Fredag offentliggjorde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sin endelige redegørelse til Folketinget om, hvordan det så er gået med reformen indtil nu.

Svaret er, at det overhovedet ikke er gået, som et bredt flertal og den daværende undervisningsminister, Christine Antorini (S), ønskede sig.

”Elevernes faglige resultater og trivsel er ikke forbedret i perioden efter reformens indførelse, og betydningen af elevernes baggrund for deres faglige resultater er ikke mindsket på nuværende tidspunkt,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil således på første side af redegørelsen.{{factbox:92469:c}}

"Skandale" og "fiasko"
Med reform-aftalen fra 2013 blev parterne enige om, at den siddende undervisningsminister skulle give Folketinget en redegørelse om reformens ”virkning og eventuelle behov for ændringer” senest fem år efter dens ikrafttræden.  

Redegørelsen blev imidlertid forsinket over flere omgange, og landede derfor først nu – knap syv år efter, at reformen blev rullet ud på landets folkeskoler.

Det betyder dog så langt fra, at reformen ikke er blevet vendt, drejet og diskuteret undervejs.

Reformens omfattende følgeforskning har i årenes løb rapporteret om alt fra faldende fagligt fokus til manglende ressourcer og kvalificerede lærere til faldende trivsel og mindre bevægelse.

Undervejs er aftalepartier som SF og Konservative da også nået frem til, at reformen var et "skolepolitisk makværk” og en ”fiasko”.  

I den nye redegørelse lægger børne- og undervisningsministeren imidlertid vægt på, at ”vi må bevæge os væk fra at diskutere for og imod reformen”.

”Vi skal fortsætte arbejdet med de virkningsfulde elementer i reformen og samtidig begynde at tale om, hvordan vi gennem justeringer på konkrete områder forbedrer folkeskolen,” skriver hun eksempelvis.

”Sammen”
I redegørelsen flager ministeren derfor også for et nyt samarbejde, regeringen vil stable på benene med forligskredsen, kommunerne og skolens lærere, elever, ledere, forældre og pædagoger.

Samarbejdet blev også lanceret fredag i form af en fælles kronik i Berlingske.

I kronikken skriver de omtalte aktører blandt andet, at folkeskolen ikke har brug for en ny, stor reform.

”Efter syv hektiske år har folkeskolen brug for arbejdsro. Hvis vi løbende introducerer nye, store reformer, vil folkeskolen konstant føle, at den halser efter, og det er ikke fair mod hverken elever, ansatte eller forældre. Vi skal samtidig holde fast i alt det gode, vi ved virker i skolen,” skriver de.{{factbox:92470:c}}

Mere tid?
Når regeringen og aktørerne taler om ”alt det gode”, der virker i skolen, er det imidlertid ikke umiddelbart noget, som folkeskolereformen har ført med sig.

I fredagens redegørelse er det nemlig svært at finde deciderede positive effekter af reformen.

Måske er det dog fordi, reformen skal have mere tid, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil, og anfører, at ”det kan tage mellem 5 og 15 år at implementere og se effekterne af store reformer som folkeskolereformen”.

Hun fremhæver i den sammenhæng, at under halvdelen af skolerne endnu har implementeret reformens centrale elementer ”i høj grad”.

”Forklaringerne på skolernes manglende implementering af reformen kan blandt andet være, at reformen er iværksat med store frihedsgrader, og at skolerne har skullet implementere mange elementer på samme tid,” skriver hun.

Børne- og undervisningsministerens redegørelse skal til debat i Folketingssalen torsdag 3. juni. Det nøjagtige tidspunkt for debatten afhænger af den forudgående lovbehandling, som indledes fra kl. 10.15.